Der findes i dag Sct. Georgs Gilder i ca. 60 lande, der er tilsluttet den fælles internationale verdensorganisation ISGF (International Scout and Guide Fellow Ship). Sct. Georgs Gilderne startede i Danmark i 1933 og gildet i Svendborg etableredes i 1940.
Sct. Georgs Gildernes medlemmer (gildebrødrene) er tidligere og nuværende voksne spejdere, spejderforældre og andre interesserede, der deltager i det kammeratlige samvær, arbejder med personlig udvikling og deltager i opgaver til støtte for spejderarbejdet og humanitære formål. Sct. Georgs Gildets medlemmer beskriver sig selv som en kreds af mennesker, såvel kvinder som mænd, der gerne deler deres personlige overskud med hinanden og andre på tværs af politiske tilhørsforhold og andre personlige kæpheste.
Gildeledelsen består af 3 gildebrødre: Gildets leder (gildemester), ansvarlig for medlemsregistret (gildekansler) og ansvarlig for gildets regnskab (gildeskatmester). Gildetinget svarer til foreningers årlige generalforsamling og er gildets øverste myndighed.
Nye gildebrødre optages i gildet og indtræder straks i en gruppe, som typisk består af 6-8 brødre (svarende til spejdertidens patruljer). Forud er dog gået en grundig indførelse i gildebevægelsens ide, formål, love og løfter samt de aktiviteter det pågældende gilde arbejder med.
Gilderne havde i starten et logeagtigt præg og ved specielle lejligheder mødte medlemmerne op i ”kjole og hvidt”. Møderne var ofte omgivet af ceremonier og en højtidelig stil, hvor flaget og en dronningehilsen var faste punkter.
Sct. Georgs Gilderne udgiver medlemsbladet ”Sct. Georg”, der udkommer 6 x årligt.
Sct. Georgs Gildet i Svendborg startede med Odense gildet som modergilde, men har ellers selv været modergilde for gilderne i Rudkøbing (1947) og Ringe (1965). Svendborg havde på et tidspunkt 2 gilder, men det måtte konstateres, at det er svært at få gildeledelserne op at stå og på et tidspunkt blev de slået sammen til et gilde.
Aktivitetslisten i Svendborg er lang. I en årrække gennemførtes et antal kabaretér med såvel lokale (amatører) som nationale aktører. Blandt de mest kendte kunstnere nævnes Ib Schønberg, Victor Borge, Else Marie og Hans Kurt. Indtægterne var tiltænkt etablering af en børnegård, men det konstateredes at blive et for dyrt projekt, så de indsamlede midler blev delt ud til Børnehjælpsdagen og spejderkorpsene. En anden meget stor succes blev et modeshow arrangeret i SG Hallen (1974). Her var parodisten Svend Bjerre konferencier og underholdningen centreredes om sangerinden Dorthe Kollo. Også her kunne man aflevere et betragteligt beløb til Børnehjælpsdagens særlige fond. Midlerne var især tiltænkt etablering af en ny svømmehal i Svendborg. Af andre aktiviteter kan f. eks. nævnes tombolaer og bankospil. På det aktive sociale plan bør nævnes opgaver som ”faderskab” for børn.