70 luftbårne år
Torsdag den 24. november 1943 meddelte Svendborg Avis i en for datidens avisdesign stor overskrift:
”En god start for Svendborg Flyveklub”
Der blev berettet fra den stiftende generalforsamling aftenen før på Hotel Ærø.
50 interesserede var mødt op, da købmand N. Madsen bød velkommen, specielt til sekretæren i Fyns Flyveklub, Erik Jensen, Odense.
Det kan forekomme besynderligt, at der var interesse for flyvning i et af de hårdeste år under den tyske besættelse af Danmark. Året, da samarbejdspolitikken var brudt sammen og landet stod uden regering.
Civilflyvning var forbudt lige som så meget andet.
Danskerne har naturligvis håbet og vidst, at en dag blev Danmark atter frit, og så var det med at være klar til at nyde friheden. Som f.eks. at kunne flyve.
Tilbage til den stiftende generalforsamling.
Erik Jensen sagde bl.a.
”Når Dansk Motorflyve Union har taget initiativ til at få oprettet flere flyveklubber, er det det i bevidstheden om den betydning, det har at skaffe organisationer, der kan støtte den civile flyvning.”
Erik Jensen tilføjede, at en af de største og første opgaver for Svendborg Flyveklub må være at skaffe en flyveplads. Det spørgsmål vender vi tilbage til.
Der skal også holdes teorikurser. Erik Jensen oplyste, at 70 har deltaget i sådanne i Odense. 48 blev indstillet til eksamen, 42 bestod.
Fyns Flyveklub blev stiftet i 1927 og tog navneforandring til Odense Flyveklub, da klubben i Svendborg var en realitet.
ENHVER UBERYGTET MAND ELLER KVINDE
Under den stiftende generalforsamling på Hotel Ærø indløb der et telegram. Det var fra automobilforhandler A. Bukkehave, som meldte sig ind i klubben. Navnet Bukkehave kommer vi til at læse mere om.
Formålsparagraffen siger, at ” Svendborg Flyveklub har til formål i Svendborg og opland at fremme interessen for og lette adgangen til aktiv deltagelse i sportslig flyvning.”
Som medlem kan optages enhver uberygtet mand eller kvinde. Firmaer, kommuner, organisationer m.v. kan blive overordentlige medlemmer. Kontingentet blev fastsat til 12 kr., 18 kr. for ægtepar – pr. år.
FLYVECHEF MED CERTIFIKAT
Vedtægterne har en passus om, at udlændinge kan optages – efter skriftlig anmodning og efter bestyrelsens godkendelse. Mon ikke det var et forsøg på at holde eventuelle medlemmer af den tyske besættelsesmagt ude?
Forretningsudvalget skulle bestå af formand, kasserer, sekretær og flyvechef. Sidstnævnte skulle have flyvecertifikat. Posten kunne besættes af et medlem uden for bestyrelsen.
Købmand N. Madsen blev valgt til klubbens første formand og bestyrelsen kom til at se sådan ud:
Automobilforhandler A. Bukkehave, salgsleder Waage Jensen, næstformand og flyvechef, filialbestyrer O. Hoff, distriktsleder Aage Sørensen og montør V. Rasmussen.
I Svendborg Byhistoriske Arkiv ligger et notat, skrevet af en anonym person i anledning af klubbens 25 års jubilæum i 1968.
”Klubbens første år var i krigens tid, hvor man holdt teorikurser og med længsel ventede på den dag, da der igen kunne startes praktisk flyvning”, hedder og der fortsættes:
”Efter krigen fik flyvningen virkelig den voldsomme fremgang, man havde ventet.”
En flyveplads havde klubben endnu ikke. I stedet blev der arrangeret rundflyvninger på forskellige midlertidige landingspladser, tilhørende lodsejere blandt klubbens medlemmer.
Falcks Flyvetjeneste stillede maskiner til rådighed for rundflyvningerne, mens klubmedlemmer med certifikat var henvist til at tage til Beldringe Flyveplads for at komme i luften.
EN VERDENSMESTER
Klubben forsøgte at få svæveflyvning som en aktivitet, men i mangel af en fast flyveplads var det svært. I notatet fra 1968 hedder det ”nu har klubben en aktiv svæveflyvegruppe med eget to-sædet svævefly og startspil, ligesom flyslæb-start er mulig, da en motormaskine til hørende et klubmedlem er indrettet hertil.”
Svendborg Flyveklub havde i flere år en række aktive modelflyvere. I 1953 blev det endda til et verdensmesterskab, idet Hans Hansen som den første dansker vandt VM med en svævemodel. Det indbragte hos Hansen et æresmedlemsskab af klubben.
I 25 års notatet , fra november 1968, skrives at ønsket om en permanent flyveplads endelig er gået i opfyldelse. Flyvepladsen på Tåsinge var da under anlæg og klar til indvielse i det følgende år. Men pladsen kunne allerede benyttes af private.
”Svendborg Flyveklub markerer 25 års jubilæet med en landing på det nye flyveplads ved Bukkehave på Tåsinge…… og flere af de seks motormaskiner i klubben deltager…”.
Indtil pladsen på Tåsinge blev anlagt, var der gennem årene foreslået en række lokaliteter som flyveplads og flere blev brugt som midlertidige pladser: Kroghenlund, Thurø, Lehnshøj og Tåsinge.
Fem kommuner gik sammen om anlæg af pladsen ved Bukkehave på Tåsinge. At den blev placeret her og ikke som ellers foreslået i Stjoul skete på Svendborg Flyveklubs anbefaling. Her var der mulighed for en 1000 meter bane og i notatet skrives:
”…så en regulær rutetrafik med større maskiner kan etableres”.
Kommunerne bag etablering var Svendborg, Tåsinge, Rudkøbing, Tranekær og Sydlangeland.
HØJTFLYVENDE PLANER
Inden man var nået så langt, havde Svendborg Flyveklub bl.a. i 1965 – ja, undskyld – højtflyvende planer. I Fyns Tidende den 4. marts lød en overskrift på forsiden:
”Flyveplads ved Svendborg med fast rutetrafik?”
Det hed i artiklen, at der ved et møde på Hotel Svendborg førtes på et ”meget realistisk plan forhandlinger om etablere af en flyveplads på marker, der dels hører under Lehnshøj, dels under Hvidkilde.”
Det blev kaldt et pludselig ryk i klubbens mange bestræbelser, hvilket skyldtes at interessen for sportsflyvning efterhånden er døet ud. Derimod er det i Svendborg en betydelige interesse for hurtige trafikmuligheder i form af en fast rute til København og for taxaflyvning til ind- og udland.
Direktør Ingolf Nielsen, Cimber Air i Sønderborg, deltog i mødet. Han fandt den udpegede plads særdeles velegnet..
Han tilføjede at ”såfremt pladsen bliver oprettet, er der store muligheder for, at den rute, der nu findes fra Sønderborg til Kastrup vil kunne lægges med mellemlanding i Svendborg, således at der herfra vil kunne blive faste forbindelser til hovedstaden og til Sønderborg”.
Artiklen i Fyns Tidende sluttede: ….”initiativtagerne er særdeles optimistiske. De regner 100 procent med, at Svendborg nu får en flyveplads – fordi der i denne omgang er konstateret et reelt behov for sådan hurtig trafikmulighed”.
Men ak. Før planen var kommet i luften nødlandede den. De to jordejere, der skulle lægge areal til flyvepladsen sagde blankt nej til at afstå arealerne.
Da Tåsinge Flyveplads i oktober 1969 blev indviet, gik 15 fly i luften på en gang efter at en maskine havde gennembrudt et rødt-hvidt bånd. Formanden for flyvepladsudvalget, sognerådsformand Henry Nielsen, Tåsinge, holdt tale og sagde, at pladsen var resultatet af et forbilledligt samarbejde mellem de fem kommuner.
10 KR F0R START OG LANDING
Henry Nielsen spillede en stor rolle i bestræbelserne på, at få anlagt og udviklet pladsen. I 1970 blev Tåsinge lagt sammen med Svendborg Kommune. Henry Nielsen fik plads i byrådet og var i de følgende fire år fortsat formand for flyvepladsudvalget.
Kort før indvielse af pladsen havde den fået det blå stempel af Luftfarsdirektoratet. Der blev fastsat en pris på 10 kr. for hver start og landing. De fem kommunerne havde ofret 50.000 kr. på at anlægge banen,
.
I 1971 kunne ugeavisen Svendborgposten oplyse, at der året før havde været 20.000 starter og landinger fra pladsen – og der var tanket 49.000 liter benzin. 300 fly fra udlandet havde brugt flyvepladsen.
Det hed sig, at banen var den bedste og mest tørre i hele landet.
1976 opstår der en polemik i de lokale aviser. Nogle mener, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtigelser og ikke passer pladsen ordentligt. Pilot og gårdejer Søren Bukkehave tilbød at overtage pladsen og drive den. Det var ham, der ejede de 6,6 ha som var lejet ud til flyvepladsen.
Borgmester Svend Aage Andersen, Svendborg, var blevet formand for flyvepladsudvalget, at kommunerne burde overtage arealerne, så der kunne etableres forskellige faciliteter som hangar m.v.
Der bliver indledt en ekspropriations sag mod Søren Bukkehave. Så vidt kommer det dog ikke, da der i februar 1977 indgås et kompromis: Kommunen køber 1,5 ha af Bukkehave, og lejer fortsat det resterende areal. Kommunen får forkøbsret.
Den bliver benyttet i 1980, hvorefter hele pladsen er kommunalt ejet.
I begyndelsen af 1990érne tales der om at foretage en udvidelse af flyvepladsen. Som det har været tilfælet gennem næsten alle årene blev der igen talt om at lægge asfalt på start- og landingsbanen. I 1992 bliver det så besluttet at udvide græsplænen og etablere et lysanlæg. Det betyder, at fly selv kan tænde lyse, når de lander.
I dag hedder pladsen Sydfyns Flyveplads og er af Svendborg Kommune forpagtet ud til Starling Air. Den passes af Daniel Nordquist.
OP OG NEDTURE
Svendborg Flyveklub har i alle årene med debatter og højtflyvende planer om udvikling af egentlig rutetrafik på pladsen til gavn for erhvervslivet levet sit eget liv. Om end dens skiftende bestyrelser har deltaget aktivt i debatten og udøvet indflydelse.
Klubben har arrangeret talrige teorikurser til opnåelse af privat flycertifikat, ligesom der også er tilbudt radiokurser og andet. Den har fejret sine jubilæer, arrangeret foredrag med et specielt indhold for flyveinteresserede.
I 1973 fik klubben sit eget hus på flyvepladsen. En 100 kvadratmeter barak fra besættelsen blev forvandlet til et nydeligt hus. Arbejdet blev udført af medlemmerne i deres fritid. Klubben havde på det tidspunkt 56 medlemmer, hvoraf de 30 havde certifikat.
Svendborg Flyveklub har haft op- og nedture. Nå, ja, medlemsmæssigt, men har altid været i stand til at komme på vingerne igen..
I 70 året for dens oprettelse har Svendborg Flyveklub 30 medlemmer, hvoraf de seks har deres eget fly. Et fly, ejet af to medlemmer, kan lejes af de øvrige.
Klubben har et æresmedlem: Ingeniør Brian Jørgensen, der har været medlem siden 1955 og har ydet en stor indsats for den sydfynske civile flyvning.
Formand er Henrik Solmer, næstformand Frank B. Jørgensen, kasserer Klaus Cesius, webmaster Find Kaas, og sekretær Asger Lund Madsen.
Denne artikel er skrevet af Bjarne Gregersen bl.a. på grundlag af scrapbøger, som er samlet af Brian Jørgensen, Frank B. Jørgensen og Preben Henning Jensen.