Veteraner fra De Slesviske Krige 1848-1850 plus krigen i 1864 dannede våbenbrødreforeninger rundt om i Danmark med formål som vedligeholdelse af det gode kammeratskab fra krigene samt gennem deres virke at yde hjælp til syge og ofte invaliderede brødre og deres eventuelle familie-medlemmer, som var økonomisk trængende. Et andet formål var også at dyrke deres fælles stærke følelser for fædrelandet og kongehuset.
Vaabenbroderforeningen for Svendborg og Omegn blev stiftet i 1868 og bestod af medlemmer som direkte eller indirekte havde deltaget ”i et af de danske felttog”. Som æresmedlem kunne kun opta-ges personer, der indtog en højere stilling i samfundet eller i høj grad havde gjort sig fortjent af samme. Derudover krævedes at foreningens bestyrelse og kontrolkomite til generalforsamlingen opnåede trefjerdedele af samtlige medlemmers stemme derfor.
På Svendborg Museum findes den originale stambog (medlemsfortegnelse) for perioden 1868-1918. Derudover foreligger den originale forhandlingsprotokol for perioden 1893-1937 og ligeledes kas-sebogen 1904-1936.
Af stambogen fremgår medlemmernes navne, fødested, opholdssted (ikke adressen), aktuel stillingsbetegnelse, militært tjenestested samt årsag til udtræden af foreningen (død, flytning m.m.).
Af forhandlingsprotokollen fremgår, at der afholdtes halvårlige generalforsamlinger. Bestyrelsen og kontrolkomiteen fik til disse møder forelagt en række ansøgninger om lån fra foreningens medlem-mer og deres pårørende. Det fremgår også af protokolteksten, hvad der blev søgt om og i hvilket omfang ansøgningen blev imødekommet. Det fremgår også tydeligt af protokollen, at antallet af ansøgninger om lån faldt i årenes løb og fra 1914 ophørte praksis med at skrive navne og beløb på låneansøgere i protokollen. Af protokolteksten fra 1905 fremgår, at begravelseshjælpen blev forhøjet til kr. 100,00 for våbenbrødre der boede i Svedborg eller på landet. I de situationer hvor foreningen skulle deltage med fanen i begravelsen, reduceredes tilskuddet med kr. 10,00. På det tidspunkt havde foreningen 96 medlemmer.
Af foreningens love fremgår i § 69, hvordan foreningens medlemmer skulle forholde sig, når antallet af medlemmer var faldet til en ubetydelighed. Problemet blev taget op på generalforsamlinger i 1923 og 1924. I 1937 kunne foreningens bestyrelse ikke længere suppleres ved dødsfald, og da det sidste oprindelige medlem smed Rasmus Petersen døde i juni 1936 og man samtidig fandt, at der sandsynligvis kun eksisterede ganske enkelte enker efter afdøde medlemmer, opløstes foreningen.
Bestyrelsen opgjorde foreningens formue til kr. 2.000,00. Der oprettedes et legat under navnet ”Vaabenbroder-Foreningen for Svendborg og omegns mindelegat” som skulle administreres af ”Svendborg Borgerstiftelse”, dog med klausuler om, at legatets kapital ikke måtte reduceres, og at efterladte enker efter afdøde våbenbrødre havde førsteret til ydelser fra legatet.
”De danske Forsvarsbrødre”, har siden 1905 på landsplan været organiseret i ”De samvirkende danske Forsvarsbroderselskaber”. Der er tale om Danmarks ældste soldaterforening med ca 100 selskaber og omkring 18.000 medlemmer. I dagens Danmark kan både mænd og kvinder optages som medlemmer, dersom de har gjort tjeneste i hæren, søværnet, flyvevåbenet, hjemmeværnet eller beredskabskorpset (tidligere civilforsvaret). Ligeledes kan optages danske borgere, der har gjort tjeneste i Den Danske Brigade i Sverige 1940-45 eller i de allieredes hære efter 1940.