Svendborg Skakklub blev stiftet som Svendborgs ældste skakklub på initiativ af pastor Jesper Jespersen i 1896, der på det tidspunkt var kendt i skakverdenen som opgave- og problemforfatter. Som skakspiller vandt han mange præmier og han løste mere end 3000 problemstillinger som blev gengivet i alverdens skakspalter og tidsskrifter. Klubbens medlemmer mødtes søndag eftermiddag hos gæstgiver Chr. Petersen på Torvet i Svendborg. Det vides dog, at der har været spillet skak i Svendborg sa langt tilbage som i 1808, hvor de spanske tropper stiftede en form for skakklub. ”Medlemmerne” holdt til i Kyseborgstræde.
Svendborg Skakklub var i 1905 med til at stifte ”Dansk Skakunion”, der på daværende tidspunkt kun havde været en sammenslutning af jyske skakklubber.
Klubben deltog dog kun i tiden frem til Jespersens død i 1914 i få klubturneringer og man tabte ofte kampene på grund af manglende rutiner og træningsmetoder. Først fra omkring 1917 gik det sportsligt fremad, hvorefter klubben vandt flere amtskredsmesterskaber.
Svendborg Museum er ikke i besiddelse af klubbens protokoller, men af avisartikler fra klubbens 50 års jubilæum fremgår at præmielisten i 1917 f.eks. kunne være: 1. præmie en halv kasse cigarer, 2. præmie en flaske Brøndum, 3. præmie 1 æske stearinlys, 4. præmie 2 liter petroleum.
Frem til 40 års jubilæet i 1936 beskrev klubben selv sit liv som ”roligt og stilfærdigt”, og i modsætning til andre lande som f.eks. Tyskland og Rusland, undgik man at klubben blev politisk styret eller kom til at tjene politiske eller agitatoriske formål. Svendborg Skakklub blev dog betragtet som det bedre borgerskabs klub.
Gennem årene havde Svendborg Skakklub ikke nogen særlig fasthed i det organisatoriske arbejde og omkring 1. verdenskrig måtte man konstatere, at klubbens ledelse nok var blevet for gammel og ikke var i besiddelse af den nødvendige energi. Klubben var truet af lukning og f.eks. i 1916 var der rod i kontingentopkrævningen og der var gæld til unionen for bl.a. betaling for medlemsblade. Samme år måtte ledelsen også lide den tort, at regnskabet ikke blev godkendt på generalforsamlingen.
I jubilæumsåret 1946 (50 år) havde klubben et medlemstal på 70 og man så lyst på klubbens fremtid, idet man havde mange gode spillere som kunne hævde klubbens styrke.
I 1953 flyttede en mangeårig skakspiller ved navn Erik G. Andersen til Tved, og han meldte sig ind i Svendborg Skakklub. Han blev imidlertid meget overrasket, da han på sin første aften i klubben, der tilfældigvis også var dagen for klubbens generalforsamling, blev foreslået som kasserer. Erik Andersen takkede dog nej til dette tilbud, hvilket også et ældre medlem bifaldt, da det ville være letsindigt at overdrage kassebeholdningen til en helt ny og ukendt person.
På daværende tidspunkt havde Svendborg 3 skakklubber med medlemmer fra vidt forskellige miljøer, som afspejlede de store klasseskel der engang fandtes i byen. Svendborg Skakklub blev som tidligere beskrevet betragtet som det bedre borgerskabs klub. Arbejdernes Skakklub var for arbejderklassen og Skakklubben Tårnet hvor han var medlem indtil 1966, heraf de sidste 3 år som formand.
Kort tid derefter lukkede først Arbejdernes Skakklub og derefter lukkede Svendborg Skakklub.
Johnny Pedersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2014.