Hesselager Hotel 2Landevejen igennem Hesselager menes at være anlagt i tiden mellem 1850 og 1870. Lærer Rasmus Hørlück fra Hesselager Skole havde også evner som forretningsmand og forudså, at der ville blive behov for en landevejskro. Han købte det stykke jord, hvor hotellet nu ligger, og o.1877 blev kroen opført, efter sigende af materialer fra en nedbrudt herregårdslade på Glorup Slot. Det officielle navn var "Kongelig privilegeret Hesselager Gæstgivergård", og den rummede foruden gæstgiveriet også en købmandshandel.

Ejerforholdet i de første årtier er noget uklart. Foruden lærer Hørlück omtales der to brødre, Niels og Jens Peder Madsen, sønner af gårdmand Mads Jørgensen, Hesselager Mark (nu Hvenemose). Desuden nævnes kromand Reitzel og gæstgiver Larsen. Sidstnævnte skal efter de gamle optegnelser have afhændet kroen til gæstgiver Carl Marius Hansen for derefter at drive restaurant "Trappen" i Nyborg. Carl Marius Hansen blev heller ikke i mange år, men solgte kroen o.1904 til gæstgiver Carl Nielsen fra Thurø Kro. Carl Marius Hansen overtog herefter Stenstrup Kro.

Hesselager Hotel 1I 1897 blev Svendborg-Nyborgbanen åbnet. Det betød fremgang for kroen, og efterhånden blev grunden lagt til en helt ny lille by, Ny Hesselager. Gæstgiver Carl Nielsen indså, at kroen lå på det helt rigtige sted, og han gik meget drastisk til værks. I 1907 lod han kroen rive ned og opførte i stedet et fuldt moderne hotel.

I 1912 fik han livsvarig bevilling, og efter hans død i 1934 fortsatte hustruen Cathrine Nielsen hotellets drift på denne bevilling. Da hun døde to år senere udløb bevillingen, men en ny blev uden problemer givet til datteren og svigersønnen Carl Andersen, som havde bistået hende med driften efter mandens død.

Hesselager Hotel 6Hesselager Hotel 4Hesselager Hotel 3I 1938 blev der gennemført en større ombygning. Den gamle sal blev brudt ned, og der blev opført en ny tilbygning bestående af en ny stor sal med fast scene samt en mellembygning med glasveranda. Tilbygningen var tegnet af arkitekt Hansen, Nyborg.

 
Carl Andersen drev hotellet frem til 1946, hvor det blev overtaget af L. Rasmussen. I 1953 skiftede hotellet igen ejer, idet det blev købt af Chr. Fr. Henriksen og sønnen Poul Henriksen. Efter faderens død nogle år senere fortsatte Poul Henriksen driften sammen med hustruen Ingeborg. 

Hesselager Hotel 7I 1977 blev der foretaget en udvidelse af hotellet med en tilbygning indeholdende et nyt køkken plus toiletter. Arkitekt var Leif Sundberg. Det gamle køkken i kælderen kunne ikke mere leve op til sundhedsmyndighedernes krav.

Almindelig økonomisk afmatning i samfundet, ikke mindst på grund af stigende oliepriser, gjorde det efterhånden vanskeligt at drive hotelvirksomhed, og i 1981 blev hotellet sat til salg. Der meldte sig dog ingen købere, og selv om kommunal-bestyrelsen i Gudme Kommune i maj 1982 besluttede, at hotellet måtte sælges til andet formål, ændrede det ikke på situationen.

Først i 1984 lykkedes det at finde en køber, men dermed begyndte også en periode med ustabilitet og skiftende ejerforhold:

Hesselager Hotel 81984-1987: Katrin Joensen, Sjudur Hansen og Ellen Kortbæk-Sandal. Trekløveret var alle tidligere søfolk, ansat i det færøske rederi "Smyril Lines"

1987-1988: Karen Pedersen, Tommerup

1988-1988: BRF Kredit
 
1988-1990: Murermester Finn Søbye (Hesselager Kro og Hotel ApS).

Efter istandsættelse var først Jette Christensen, senere Alice og Poul Guttermann ansat som forpagtere.

1990-1990 BRF Kredit

1990-1991 Styrmand Leif Rasmussen (ApS "M/S Johanne")

1991-1994 BRF Kredit

1994-1999 Birgitte Jørgensen og Morten Hansen, henholdsvis lærer og politibetjent fra København

1999-2006 Annelise Rasmussen og Jørgen Nielsen, begge med mange års erfaringer i restaurationsbranchen, bl.a. på Munkebo Kro og Carlslund i Fruens Bøge.

2006- Karen Tranæs

Hesselager Hotel er igen blevet en velfungerende og velbesøgt virksomhed  -  til glæde og gavn for den lokale befolkning.

Kilde: Optegnelser fra fotograf Hans Andreas Hansen ("Futti"), Hesselager

Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv 2008

Gå til toppen