I januar 1897 begyndte agitationen for at få rejst et forsamlingshus i Åbyskov, og en kreds af beboere sendte denne invitation med følgende ordlyd ud til alle.
"Det er et føleligt Savn, at der i Skaarupøre ikke findes et Lokale, hvor der ved given Lejlighed kan samles en større Mængde Mennesker.
Rundt om i Kommunerne rejses store og kostbare Forsamlingshuse, men skulle vi her i Skaarupøre samles ved en Bibellæsning eller ved et Juletræ i Skolen, saa maa vi saa at sige sidde eller staa oven paa hinanden og nøjes med et saa lille Kvantum Luft, at det er aldeles uforsvarligt.
Vor Ungdom maa søge udenfor vor hjemlige Kreds for at høre god Oplæsning, Foredrag og lignende eller for i Fællesskab at foranstalte en lille Dans.
Vi ere saa heldigt stillede, at Gymnastikken ved Skolen ledes af Seminariets Gymnastiklærer, men har man nogen Interesse for dette Skolefag, vil det kunne indrømmes, at det er uheldigt og volder mange Vanskeligheder, at Gymnastikken foregaar under aaben Himmel.
Af disse og mange andre Grunde tillader vi undertegnede os at indbyde til et Møde i Skaarupøre Skole (mødedagen vil nærmere blive bekendtgjort) for at tale sammen om Muligheden af at opføre et Forsamlingshus her i Skaarupøre. Enhver, der paa nogen Maade interesserer sig derfor, anmodes om at møde."
Thomas Thomsen, Mogens Halvorsen, Ernst Nielsen,
Lærer Niels Larsen, Anders Larsen, Christian Larsen
Morten Christoffersen, Lars P. Jensen, A. Nicolaisen
Edv. Hansen, H. Jensen, Chr. Wilhelmsen
Anders Larsen, R. P. Jørgensen, Jens Johansen
H. Iversen, A. Petersen, H. P. Rasmussen
Jørgen Petersen, R. J. Rasmussen, K. Lærke
Peder Poulsen, Christian Christiansen, Hans Christiansen
Peter Nielsen, Hans Rasmussen, H. C. Andersen
K. Andersen. Jens Rasmussen, Peder C. Sørensen
P. E. Nielsen, Niels Pedersen, Frits Iversen.
"Forslag til Resolutioner ved Mødet i Aabyskov Skole den 2/2 1897 angående et
Forsamlingshus i Aabyskov."
§1. Saafremt Byggegrunden til Forsamlingshuset kan faas uden Udgift for Selskabet, maa det formenes at en Kapital på ca.2200,00 kr. er tilstrækkelig, idet det maa antages at Beboerne ville tilkøre Materialerne frit.
§2. Der tegnes kun Aktier, men vil nogen udbetale Aktierne straks, er der selfølgelig ønskeligt. Aktionærerne er solidarisk ansvarlige, og Indtægten benyttes til Renter og Afdrag. Laanet udbetales paa 20 Aar.
§3. Der maa ikke finde Udskænkning af spirituøse Drikkevarer Sted i Forsamlingshuset, med mindre Bestyrelsen i Undtagelsestilfælde forud har givet Tilladelse.
§4. Tjenestefolk kunne tegne Aktier, men skulle stille en sikker Kaution, saafremt de rejste fra Sognet.
At ovenstående Resolutioner blev vedtaget på Mødet i Aabyskov Skole bekræfter det på mødet dannede byggeudvalg.
Mogens Halvorsen, Thomas Thomsen, Jørgen Pedersen
Edvard Hansen, Morten Christoffersen, Rasmus J. Rasmussen
Rasmus Nielsen, A. Nicolaisen, Anders Larsen
Forsamlingshusets grundlæggelse:
Den 2. februar samme år blev det første møde holdt i Åbyskov Skole angående denne sag. Her vedtoges foranstående resolution og der dannedes et byggeudvalg.
Den 7. marts samme år blev der igen afholdt et møde i skolen, hvor byggeudvalget fik bemyndigelse til at bygge huset på en byggeplads, stillet til rådighed af Bøgeskovsgaard, og hvor det blev vedtaget at modtage tilbudet fra Karl Møller Larsen, Åby om et lån på 2000,00 kr. Ved licitationen over byggearbejdet blev tilbudet fra murer Rasmus Andersen , Åbyskov antaget. Forsamlingshuset skulle være færdigt til efteråret 1897.
Den 18. november 1897 blev huset indviet. Pastor Sørensen Skårup holdt indvielsestalen og udtalte ønsket om,[i]at det liv der kom til at røre sig inden for husets mure, måtte føres på kristelig grund, så det her måtte vise sig, at alvor og gammen, de kunne godt sammen, og den ægte sande frihed, fordragelighed og enighed måtte herske i Åbyskov forsamlingshus.[/i]
Derefter gav lærer Nielsen Åbyskov en kort beretning om husets tilblivelse, og med afsyngelsen af en sang sluttedes mødet, der var besøgt af ca. 150 mænd, kvinder og børn.
Deklaration
I Anledning af at Ejeren af "Bøgeskovsgaard" Proprietær, A. Petersen har meddelt Tilladelse til paa sin Grund, Matr. Nr.14.a Aabyskov Skaarup Sogn, at opføre et Forsamlingshus og have dette staaende, saa længe det benyttes i dette Øjemed, erklære undertegnede Bestyrelse for Forsamlingshuset: Gaardmændene Thomas Thomsen, Jørgen Pedersen, Morten Karl Kristoffersen, alle af Aaby Mark, Rasmus Nielsen, Brohave, Fisker A. Nielsen, Vængemose, Fisker Anders Larsen, Aabyskov, Gaardbestyrer Rasmus Johan Rasmussen, Skaarupøre og Hjulmand Mogens Halvorsen, Skaarup Mark - at Tilladelsen er meddelt paa følgende Betingelser:
1. Grunden maa benyttes uden Vederlag, saalænge Huset benyttes som Forsamlingshus, nedlægges det som saadant, eller gøres der anden Anvendelse deraf, ophører retten.
2. Ejeren af Bøgeskovgaard skal altid have Stemmeret i Forsamlingshusets Anliggender.
Jeg, A. Petersen, erklærer for mig og fremtidige Ejere af Bøgeskovsgaard at jeg har meddelt den førnævnte Tilladelse, der skal respekteres, saalænge Forsamlingshuset som saadant bestaar.
Til Bekræftelse med Underskrifter vidnefast med Bemærkning, at Forsamlingshusets Bestyrelse maa lade denne Deklaration tinglæse og notere paa min Ejendom Matr. Nr. 14 a Folio , dog uden at min Ret til Behæftelse af Ejendommen i Fremtiden maa præjudiceres.
Retsanmærkning om Prioriteter og Servitutter kan udelades.
Bøgeskovsgaard den 18. November 1897.
A. Petersen
Den første generalforsamling efter husets færdiggørelse blev afholdt den 21. november 1897, hvor der blev fremlagt følgende regnskab fra april til 18. november:
Indtægt:
Afbetalt på aktier 130,00
Bidrag 72,95
Udbetalt 21 aktier 210,00
I alt 412,95
Lånet 2000,00
Foreløbigt lån 600,00
I alt indtægt 3012,95
Udgift 2965, 69
Beholdning 47,26
Der var tegnet 111 aktionærer, med 282 aktier, hvoraf de 21 var udbetalt.
Huset er gennem årene blevet udbygget og moderniseret, så det i dag står som et meget hyggeligt og funktionelt samlingssted.
Herunder kan man læses Pastor Sørensens tale ved forsamlingshusets indvielse i Aabyskov 18. november 1897
Naar man har anmodet mig om at indvie dette Forsamlingshus i Dag, da ser jeg i denne Henvendelse til mig et Udslag af en god og rigtig Tankegang.
Selvfølgelig kunde der jo sagtens være fundet den Mand, der kunde have gjort dette langt bedre, end jeg formaaer, baade i den ene og den anden Henseende, jeg haaber, at jeg ikke behøver at udtale, at jeg ikke betragter denne Henvendelse som rettet til mig som Person eller Menneske, det kunde aldeles ikke falde mig ind i fjerneste Maade her at ville stille mig frem. Men jeg betragter min Opgave her ved denne Lejlighed fra det Synspunkt jeg altid betragter den her i Sognet. Jeg er her til Stede i Kraft af min Stilling, som dette Steds Præst. Derfor er det mig en Glæde at tale det første Ord, der lyder i dette Hus. Thi naar man vil have Præsten dertil, da er hermed sagt, at det er Meningen, at en christelig Aand og Tankegang skal være den raadende her for Eftertiden.
Vel er det ikke et Capel eller et Bedehus, vi nu indvie til gudstjenestelig Brug, men det er dog paa den anden Side en Bygning, hvis Tilstedeværelse skal tjene til at løfte og højne det Folkeliv, der føres på dette Sted. Men en virkelig blivende og sand Løftelse og Forædling af et Folk lader sig kun indføre og iværksætte paa Christendommens Grund, i Ly af den christelige Kirke. Herom afgiver den hele Verdenshistorie tilstrækkeligt Bevis. De hedenske Religioner have ikke formaaet at kunne forny den menneskelige Slægt. Hvad der nu om Stunder findes af stort og godt, smukt og levedygtigt, det stammer fra Christendommen. Ved dens Komme til Verden, er dennes hele Udseende og Skikkelse blevet ganske forandret. Vil man hertil svare, at der dog uimodsigelig findes store Dyder ogsaa hos Mennesker, der staa udenfor Christendommen for eksempel, Kjærlighed, Bamhjærtighed, Hjælpsomhed ogsaa videre, da er hertil at svare: Men alt dette stammer fra Christendommen. Det er den der har lært Menneskene det, selv om de ellers intet ville have at gjøre med Christus selv. Og vil man fremdeles indvende, at jo saa mange indenfor Christendommen ere blottede for disse Dyder og tværtimod behæftede med store Synder, saa bliver Svaret dette: Det er ikke Christendommens Skyld, men det er Hjærternes Haardhed, som bevirker dette.
Paa christeligt Grundlag skal da dette Hus herefter benyttes. Her vil blive holdt religiøse Foredrag og oplysende belærende Foredrag, her vil blive sunget Psalmer og her vil blive sunget Sange af andet Indhold, for eksempel Fædrelandssange, man vil samles her til Møder, for at drøfte alvorlige Anliggender, men man vil ogsaa samles her til selskabelige Sammenkomster for at kvæge og adsprede Sindet efter Dagens Møje og Besvær; man vil fremdeles maaske benytte denne Sal til gode og sunde Legemsøvelser - og hvem kan vel i Øjeblikket overse, hvad her fra Tid til anden vil foregaa. Men lad mig i denne Sammenhæng minde om et Ord af Apostelen Paulus: Alt, hvad I foretage eder, det gjører af Hjærtet som for Herren og ikke som for Menneskene.
Det menneskelige har sin store Berettigelse, men det skal nøje forenes med det christelige. Hermed er paa ingen Maade sagt, at man til enhver Tid behøver at føre religiøs Tale eller synge Psalmer. Men Livet, det hele Menneskeliv, skal gennemtrænges af Christi Aand. Jeg ved ikke bedre end at pege paa en af vor Herres Jesu Lignelser. Himmeriges Rige ligner en Surdej, hvilken en Kvinde tog og indlagde i tre Maader Mel, indtil det blev syret alt sammen. Ligesom Surdejgen har gennemsyrende og forfriskende Evne, saa hele Dejgen faaer godt deraf, saaledes ogsaa med Christendommen i Menneskelivet, saaledes skal det christelige gennemtrænge, forædle, rense og forny det menneskelige. I Katholicismens mørkeste Tid vilde man frakende det menneskelige al Ret og forsage alt det lyse og skjønne i Tilværelsen bag Klostrets mørke og skumle Mure, man mente at tjene Gud bedst paa denne Maade ved at vende alt, hvad der rører sig og lever paa jorden Ryggen, men man vidste ikke at Gud just har sat Mennesker Stævne i Livet, saaledes som det føres derude i den daglige Gærning, i Hus og Hjem i Arbejde og i Hvile. Man havde med andre Ord nok Surdejgen, men man havde glemt at faa Melet med. Saa lukkede Morten Luther de tunge Klosterdøre op, og Livets friske Luftning blæste derind og kaldte Munke og Nonner ud til virksom Deltagelse i det daglige Livs mange Haande Arbejder. Og det gik op for Folket , hvad Luther just har sagt, at Karlen i Stalden og Pigen i Køkkenet, naar de gør deres Gærning i Guds Navn , ere Vorherre ligsaa nær, som Præsten, der prædiker.
Men der kom den Tid, da det menneskelige følte sig saa stærkt og levedygtigt, at det ganske kunde undvære det christelige - ja, selve den almægtige Gud. Det skete paa den store franske Revolutions Tid, da der blev vendt op og ned paa alt det bestaaende, saa kastede man til sidst ogsaa Christendommen bort og vilde kun hævde Menneskerettighederne, som man kaldte det. Man vilde kun tilbede Fornuften eller med andre Ord, sig selv - og saaledes var man inde paa et vanvittigt Hovmod. Det indsaa ogsaa alle alvorligere og sandhedssøgende Sjæle, og saa tyede man paany ud under Kirkens skærmende Mure. Gud kan ikke undvære Mennesket, ellers var Verden ikke blevet skabt, ellers var Frelseren ikke kommet, men Mennesket kan heller ikke undvære Gud, skal Menneskelivet naa sin Bestemmelse, da sker dette kun ved en Forening af det christelige og det menneskelige. Men er dette en Betingelse for den sande Livslykke, da kan jeg kun se, at det er paa sin Plads ved denne Lejlighed, at man udtaler Ønsket om, at det Liv der kommer til at røre sig indenfor disse Mure, maa føres paa christelig Grund. Alvor og Gammen, de kunne saa vel sammen, igennem hele Livet faar al Glæde kun sin sande Betydning med den store alvor til Baggrunden, som Tanken om dette Livs Kortvarighed og Haabet om det evige Liv fremkalder. Saa lad der da som usynlig Indskrift, over dette Hus staa: Ej blot til Lyst!
Jeg udtaler Haabet om, at den sande og ægte Frihed maa herske her. Forskellige Røster ville komme til at lyde her, det kan ikke være andet i en Tid som vor, det er rig paa Brydninger mellem de forskellige Anskuelser af alle Slags. Frihed for Loke, frihed for Thor, hed det engang, men lad det saa kun ogsaa føjes til: Ja lad Loke kun have sin Frihed, naar blot Thor saa maa beholde sin Hammer til at kunne tugte Loke med - eller for at forlade Billedtalen: Skulde der komme til at lyde Røster for Talsmænd for vrange og misvisende Anskuelser, ogsaa paa dette sted, saa ville vi haabe, at Sandhedens gode Aand dog altid maa være raadende her, saa vi sige med Psalmen:
Lad det kendes, Herre god
Huset her staar godt i Fod
Paa den ægte Klippe.
Jeg udtaler Haabet om, at den sande Fordragelighed og Enighed maa være til Stede mellem dem, der i Tidernes Løb forsamles her. To Skarer ville jo mødes her. Den ene kommer fra Land, vant til at pløje Ageren, den anden kommer fra Søen, vant til at pløje Bølgeryggen. Hver Stand har sin Berettigelse og sin Velsignelse, og ingen maa foragte den anden. Husk den gamle Fabel om Bugen og Lemmerne. Disse sidste kunde ikke forstaa at Bugen gjorde Gavn i det menneskelige Legeme. Hovedet havde sin Gerning, Haanden sin, og Foden sin, men hvad var Bugen til? Den sad saa uvirksom og magelig i Legemet. Og saa besluttede de ikke at ville give denne Drivert mere Føde da han fortjente den saa daarligt - men det varede ikke længe, før Legemet blev svagt og kraftesløst, Hovedet kunde ikke tænke, Foden og Haanden kunde ikke røre sig, og saa maatte de dog til at indrømme, at Bugen gjorde megen Gavn. Saa mødes da i Agtelse og Kjærlighed for hverandre. -
Og hermed erklærer jeg Forsamlingshuset i Aabyskov for indviet til fremtidig Brug og Virksomhed. Lykke og Velsignelse fra det høje være over det og alle dem, der mødes hernede.