I året 1805 opførte Christian Hansen fra Hesselager et 8-fags stuehus kaldet Sortebro Huus på den østlige side af Svendborg-Ørbæk Landevej, lige syd for broen over Vejstrup Å. Grunden, han byggede på, skal have tilhørt Broholm. Den ejendom, der ligger der i dag, kaldes stadig for "Kroen" af folk, der har boet på egnen i årevis.
Sortebro består af en snes landejendomme og huse på begge sider af åen, nogle i Gudbjerg Sogn, andre i Brudager Sogn. Sortebro Kro lå i Gudbjerg Sogn, medens ejendommen på den anden side af vejen, - tidligere købmandsforretning, ligger i Brudager Sogn.
I 1840 blev Sortebro Huus udvidet med en længe til bryggers og lo. Ejeren var nu boelsmand Christoffer Rasmussen, Christian Hansens svigersøn. Muligvis var der allerede udskænkning på det tidspunkt, men det er formentlig først i forbindelse med privilegieoptagelsen i 1860 at ejendommen er blevet indrettet til landevejskro.
Straks derefter blev der bygget to fag til stuehuset for at skaffe plads til gæsteværelser, og den gamle dagligstue blev indrettet til krostue. Desuden blev der opført en rejselade, hvor de rejsende kunne få opstaldet deres heste.
Christoffer Rasmussen døde i 1863, og hans hustru drev kroen videre med stor dygtighed og myndighed. I 1869 fik hun tilmed bevilling til at være post- og brevsamlingssted for egnen.
I 1887 overtog sønnen Rasmus Christoffersen hvervet som krovært efter sin moder, men allerede da han overtog driften, var den mere direkte landevej mellem Svendborg og Nyborg - over Hesselager, blevet anlagt. Sammen med bygningen af Svendborg-Nyborgbanen, der blev indviet i 1897, førte den til, at samfærdselsmønsteret på egnen ændredes, og grundlaget for diligencekørsel bortfaldt.
Størsteparten af postforsendelserne blev nu ekspederet fra stationerne i Gudme og Oure.
Som en konsekvens af dette ansøgte Rasmus Christoffersen i 1908 amtet om at flytte gæstgiveriet til Gudme, hvor han ønskede at opføre en ejendom ved Gudme Station, men han fik afslag på sin ansøgning. Man kan så undres over, at mejeribestyrer Salzwedell allerede året efter fik tilladelse til at bygge Gudme Hotel, som godt nok i begyndelsen hed "Gudme Landbohjem", - måske endog på samme matrikel. Han fik dog ikke spiritusbevilling.
Rasmus Christoffersen og hustruen Karen opdrog en børneflok på otte, og da Rasmus døde i 1917, blev det datteren Maren, som sammen med sin mand, Karl Peter Nielsen, førte stedet videre som landbrug. Tilsyneladende forsøgte de samtidig at "holde liv" i kroen, men eftersom hotelejer Chr. Christiansen i Gudme i 1918 fik spiritusbevilling, tyder det på, at Maren og Karl Peter Nielsen har indstillet krodriften på det tidspunkt.
Posthuset fungerede dog til sidst i 1920'erne. 
I 1942 solgte Karl Peter Nielsen kroen til Den Fynske Landsby for 18.000 kr. I sommeren 1943 blev den revet ned stykke for stykke for to år senere, i 1945, at "genopstå" som et typisk eksempel på de mange priviligerede landevejskroer.
Maren Nielsen var museet behjælpelig med oplysninger om, hvordan kroen var indrettet.
Kilder:
Arnold Andersen: En egn, dens folk og virke, 1989
Knud Grøftehauge: Bidrag til Gudbjerg Sogns Historie, 1949
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2007