I de 194 gamle sogne i Fyns Stift er der i alt opført 297 forsamlingshuse, de fleste i tiden fra 1885 til 1910. Skytteforeningerne var de første, der tog fat på at bygge de såkaldte øvelses- og forsamlingshuse, men også højskole- og friskolekredse stod som bygherrer.
Nogle forsamlingshuse var politisk eller religiøst betingede (jvf. missionshuse), andre blev bygget på umatrikuleret gadejord - som det var tilfældet i f.eks. Gudbjerg og Gudme. I Gudme lå gadejorden midt i byen og blev også kaldt den gamle eksercerplads. Det var også her de gamle bylaugsmænd mødtes fastelavnsmandag kl. 4 for at drøfte landsbyens problemer.
Den stiftende generalforsamling fandt sted i 1891, hvor de tegnede bidrag blev afleveret, og hvor den første bestyrelse blev valgt.
Den bestod af følgende mænd fra byen:
Gmd. Peder Rasmussen
Gmd. og sognefoged Kristen Nielsen
Gmd. Mikael Frederik Hansen
Bager Rasmus Peder Hansen
Købmand Poul Jerndorff Storm (formand)
Tømrermester Hans Peter Tangaa indgav det laveste tilbud på byggeriet (1650 kr.) og blev valgt til byggeentreprenør.
Kammerherreinden til Broholm gav alt egetømmeret, hvilket var en ikke uvæsentlig ting, eftersom huset - som noget ret usædvanligt, blev bygget i bindingsværkstil.
Bestyrelsen udarbejdede de første love, som blev godkendt på en efterfølgende generalforsamling.
Starten lyder således:
Love for Foreningen Gudme Øvelses- og Forsamlingshus.
§ 1. Foreningens Formaal er at bevare og værne om det i Gudme By byggede Øvelses- og Forsamlingshus, der er opført til Brug ved Sammenkomster, Foredrag og lignende Møder af almindelig Interesse for Byens Beboere, samt til Øvelseshus for Skytteforeningen i Gudme; men desforuden kan lokalet udlejes til private Personer og Foreninger (uden Hensyn til politiske Anskuelser) mod Vederlag efter Bestyrelsens Bestemmelse. Svireri og andre usømmelige Ting maa ikke finde Sted i Huset.
Den årlige generalforsamling skulle - som traditionen bød, afholdes fastelavnsmandag kl. 4, en bestemmelse, som blev fastholdt helt frem til midten af 1960'erne.
Formanden for bestyrelsen valgtes for kun et år, hvilket - især i begyndelsen, betød mange skiftende navne:
1891-1892 Købmand Poul Jerndorff Storm
1892-1893 Købmand N. Rasmussen
1893-1894 Tømrermester Hans Peter Tangaa
1894-1896 Hjulmand Lars Pedersen
1896-1899 Bager Rasmus Peder Hansen
1899-1901 Hjulmand Lars Pedersen
1901-1903 Bager Rasmus Peder Hansen
1903-1904 Købmand Magnus Norlander
1904-1905 Søren Nielsen
1905-1906 Laurits Storm
1906-1915 Rasmus Larsen
1915-1917 Niels P. Nielsen
1917-1919 Gmd. Hans Rasmussen
1919-1923 (?) Smed Søren Nielsen
1923-1924 Under opførelsen af det nye forsamlingshus fungerede byggeudvalget som bestyrelse
1924-1926 Snedkermester Jørgen Møller Nielsen
1926-1938 Hans Hansen
1938-1949 Købmand Rasmus Nielsen
1949-1958 Gdr. Niels Nielsen
1958-1972 Dyrlæge Vagn Kronholm
Fra de gamle protokoller:
1894
Sognerådet holder for første gang møde i forsamlingshuset. Der spillet dilettant for første gang. Danseundervisning tilbydes.
1896
Konfirmandundervisning.
1913
Elektricitet indlægges i forsamlingshuset
1920
Det vedtages at istandsætte huset eller at bygge et nyt. Der nedsættes et byggeudvalg med dyrlæge Storm Antoni Kronholm som formand.
1922
Det vedtages at nedrive det gamle forsamlingshus og bygge et nyt ved siden af den gamle beliggenhed. Tømrermester Jens Tangaa skal stå for opførelsen.
1923
Det nye forsamlingshus indvies den 4. april. Byggesum 34.484 kr. Nye love vedtages. Starten har følgende ordlyd:
Gudme Sogns Forsamlingshus er stiftet som et andelsselskab og ejes som
saadant af Gudme Sogns Beboere.
1925
Gadejorden, som forsamlingshuset er bygget på, tilskødes huset (matr.nr. 67) I de følgende frasælges flere parceller til nabogrundene.
1931
Der indlægges centralvarme i huset. Det er skænket af gdr. Hans Larsen, Skelmosegård.
1938
Det første spillegilde afholdes. Der spilles om 19 ænder og 3 gæs. Efter spillet dans til Kristen Hedegaards Orkester.
1941
Hotelejer fru Christiansen, Gudme Hotel får tilladelse til at servere stærke drikke i forsamlingshuset, dog ikke til ungdomsforeningens baller.
1942
Forsamlingshuset bliver beskadiget ved et bombenedslag på Skelmosevej. Krigsskadeforsikringen udbetaler 3.342 kr. i erstatning til reparation.
1947
Ombygning af bl.a. lejligheden over scenen.
1959
Der nedsættes et foredragsudvalg. Forsamlingshuset arrangerer byfest for første gang. Overskuddet på 3800 kr. skal bruges til istandsættelser af forsamlingshuset.
1960
Andelsselskabet Gudme Sogns Forsamlingshus ophæves og lovene for "Institutionen Gudme Sogns Forsamlingshus" og for "Foreningen Gudme Forsamlingshus" vedtages. Der udbryder brand i kælderen.
1961
For den udbetalte forsikringssum på 15.000 kr. indrettes ny toiletter i kælderen og parkeringspladsen udvides.
1963
Tømrermester Jens Tangaa udnævnes til æresmedlem.
1967
Bestyrelsen udvides fra 7 til 9 medlemmer.
1971
Brandmyndigheder stiller krav om store ændringer. Sundhedsmyndighederne stiller krav om modernisering af køkkenforholdene. På trods af de senere års indtægter ved afholdelse af byfest, mener bestyrelsen, at der ikke er økonomi til at drive forsamlingshuset videre.
1973
Forsamlingshuset sælges til Gudme Kommune.
Forsamlingshuset havde konkurrence fra to sider. På Gudme Hotel var der et velegnet mødelokale, som mange benyttede til bestyrelsesmøder o.l., og fra 1957 kunne den nye skole tilbyde bedre forhold til gymnastik og idræt.
Efter 1973 har både unge og ældre haft gavn af huset ("Gudme Fritidscenter"), som bl.a. har været anvendt til følgende:
Aktiviteter for Gudme Ungdomsklub (GU) - fra 1998 sammensluttet med Hesselager Ungdomsklub (HU) til HUGU.
Aktiviteter for "Omsorgsklubben".
Aktive Pensionisters Klub ("Seniorhøjskolen")
Musikalsk legestue
Barselsgymnastik
LOF har stået for aktiviteterne for pensionister i næsten 40 år, med støtte fra kommunen.
Denne ordning ophører i 2007, hvorefter huset skal drives som andre aktivitetshuse i Svendborg Kommune.
I 1992 ændrede huset navn til "Mødestedet".
Ved indvielsen af det første forsamlingshus i 1891 sang man bl.a. følgende vers til melodien "Vort modersmål er dejligt":
Se, Huset, vi har bygget, det er just ikke stort,
staar ej med fine Sale, med prangende Port.
Her er ej højt til Loftet, ej Buen hvælver stolt,
og alting paa det jævne med Simpelhed er holdt.
Men dog vi synes om det, det passer for vor Hu:
Vi har det jo saa jævnt hos os, hvor alle siger "du".
Vi er ej vant at sidde i høje Sales Glans,
vi kender ej at træde paa Parketgulv vores Dans.
32 år senere, den 4. april 1923, sang man også ved indvielsen af det nye forsamlingshus.
En af sangene begyndte således (mel: "Kong Christian stod ved højen mast"):
I Forfjor vaagned' Gudme By
af Dvalestand
og krævede med Larm og Gny
at faa et Hus, der højt mod Sky
forhøjer Gudmes gode Ry
om ganske Land.
Nu er det rejst, og den der tør
:,: det kritisere nævnes bør :,:
ej Mand.
Det gamle Hus ved Kæret laa
til Skam og Spot.
Dets Stuer vare alt for smaa,
dets vægge hang paa Maa og Faa,
ja, alle Kinder bleve graa
ved Synet blot.
Nej, maa saa om det ny vi be',
:,: det er der meget mere ve':
af godt.
Litteratur:
Svend Frederiksen: Fynske Forsamlingshuse (Fynske Årbøger 1976)
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv 2008