Den 25. juni 1883 mødtes 22 mænd og dannede Selskabet for Opførelse af en Forsamlingsbygning i Øster Skerninge. Love blev vedtaget, en bestyrelse valgt, og man enedes om at bygge et Forsamlingshus af 24 Alens længde og 12 Alens dybde. Pengene skulle skaffes ved aktietegning, og de 22 mænd blev de første aktionærer.
Mads Pedersen, Sellegård, blev valgt til formand. Man købte en protokol, hvor formanden skulle referere møder og føre regnskab. Denne og følgende protokoller fra 1883-1953 er bevaret i det lokalhistoriske arkiv i Egebjerg. I den første protokol blev vedtægter for foreningen opskrevet, og i paragraf 8 står blandt andet: Selskabets Formål er at være til Nytte og Fornøjelse for Sognets Beboere ved at stille Huset til Afbenyttelse.
Den 27.oktober 1883 stod der blandt andet i Svendborg Avis følgende:
Øster Skerninge Forsamlingshus indviedes i går. Arbejdet påbegyndtes sidst i august. Det gør indtryk af at være solidt og godt bygget, er grundmuret og tækket med straa, det længde er 25 Alen og dets Brede 12 Alen og 18 Tommer og der er 7 Alen til loftet. Foruden Salen findes et køkken, en Garderobe og et mindre værelse. I den ene ende af Salen findes en plads, der kan indrettes til Scene og over Køkken og Værelse findes en Balkon. Udgiften paa 2.200 kr. er blevet saa lille, da forskjellige af Sognets Beboere har ydet Kørsel og Tækkemateriale gratis. Grunden er skænket af Gaardmand Anders Mikaelsen.
Ved en ekstraordinær generalforsamling den 12. januar 1903 blev der valgt ny bestyrelse, og der blev vedtaget nye regler for aktietegning. Der var nye byggeplaner, og der blev vedtaget låntagning på 800 kr., og lejeprisen kunne derfor stadig holdes på 3 kr. for salen og 1 kr. for stuen. Byggeplanerne resulterede i nyt tag, bygning af veranda, flytning af indgang og et nyt bord, og nogen tid senere nyt panel.
I 1922 vedtog man ny aktietegning for at skaffe penge til endnu en udvidelse af huset, dog med nogen uenighed ved generalforsamlingen (18 stemte for og 12 imod). Der var nu 216 aktionærer, og man klarede byggeriet for 8921,88 kr. med kun 300 kr. i underskud, og det blev dækket af kassen. I 1920'erne gik det strygende med maximal belægning og stadige forbedringer, anskaffelse af kaffekopper og sangbøger og meget andet. Ny brønd blev gravet og vand indlagt.
I 1935 var det oprindelige Theater for længst pillet ned og træværket brugt, men Dilettanterne fik lov til at opstille en scene fra 6. til 26.februar, men alligevel trængte ønsket om en fast scene sig på. Det blev vedtaget i 1935, og der blev nedsat et byggeudvalg, udfærdiget tegninger, men enighed var der ikke, og så kom krigen med alle dens indskrænkninger af frie folkelige aktiviteter og mødeforbud, så det blev ikke til noget, og der var nu røster fremme om at lade kommunen overtage huset.
Efter krigen blev flere foreninger og selskaber opløst eller slået sammen, og det kneb med at få gang i udlejningerne, og i 1952 vedtog en meget lille generalforsamling at overdrage huset til kommunen. Den 14. juni 1953 - 60 år efter oprettelsen - afleveredes regnskabet til sognerådet, dog med en formue på 1035,11 kr.
I 1953 godkendte sognerådet at ombygge huset med gymnastiksal, baderum og skolekøkken, så skolen kunne benytte det i skoletiden og de sædvanlige aktiviteter kunne foregå om aftenen, med andre ord to fluer med ét smæk. Den løsning passede dog ikke alle, og sagen blev udskudt gang på gang. I 1956 forelå en erklæring fra lærerrådet ved Øster Skerninge Skole, at forslaget var uønsket, da forsamlingshuset ligger 180 m væk fra skolen og ikke vedkommer skolen det mindste.
En modernisering af huset i 1961 blev foreslået, men udskudt til efter valget, og i kommunen blev det flere gange i 1960'erne og i begyndelsen af 1970'erne overvejet, hvordan man kunne nedlægge huset. Kommunen indkaldte til et beboermøde den 12.oktober 1976, og da det forlød, at huset skulle rives ned, ja, så vågnede Holger Danske igen i Øster Skerninge.
Der var meget stort fremmøde fra den lokale befolkning ved mødet og tonen var til tider knivskarp. Fra den lokale befolknings side fremførte man blandt andet, at huset var i en helt elendig forfatning, og det var skyld i, at det ikke blev brugt i større udstrækning. Fra kommunens side blev det fremført, at man ikke kunne forsvare at bruge flere hundrede tusinde kroner på at istandsætte et hus, der efter al sandsynlighed heller ikke ville blive brugt i større omfang i fremtiden.
Kort efter beboermødet gik man i gang med at oprette en beboerforening, hvis primære formål skulle være at samle sognets beboere for at støtte og bevare Forsamlingshuset. I et lille udvalg arbejdede man med planer for ombygning, og udvalget forhandlede med kommunen om overdragelse.
Der blev fremlagt planer for oprettelsen af Den selvejende institution Øster Skerninge Forsamlingshus. Den 28.februar 1977 forelå der skriftligt tilsagn fra kommunen på følgende vilkår:
1. Huset overdrages vederlagsfrit
2. Der ydes et kommunalt lån på 50.000 kr. (afdrags-og rentefrit)
3. Kommunen afholder udgiften ved etablering af vandværksvand.
4. At man angående årligt driftstilskud må søge på lige fod med kommunens andre forsamlingshuse.
Den 14. marts 1977 var der stiftende generalforsamling for Den selvejende institution Østre Skerninge Forsamlingshus. Alle sognets foreninger vælger repræsentanter til repræsentantskabet, der er forsamlingshusets øverste myndighed, der vælger bestyrelsen.
Den 16. april 1977 gik man i gang med oprydning og ombygning. En stor del af sognets beboere bidrog til at holde prisen nede ved deres egen arbejdskraft. Der blev opført en ny toiletbygning og en stor del af huset gennemgik en grundig restaurering. Finansieringen blev klaret med et kreditforeningslån på ca. 200.000 kr., de 50.000 kr. fra kommunen, en pakkefest der gav 2.500 kr. i overskud samt beboerforeningens første salg af medlemskort.
Midt i 1990'erne begyndte behovet for et nyt og større køkken og en større stue at melde sig. Bestyrelsen arbejdede med planerne sammen med arkitekt Anders Hulgaard, der er født og opvokset i sognet. Der blev holdt et borgermøde, hvor planerne blev fremlagt, og hvor man samtidig kunne skrive sig på til den type arbejde, man gerne ville bidrage med.
Den 1. april 1998 blev spaden stukket i jorden, få dage efter at sidste afdrag på ovennævnte kreditforeningslån fra 1977 var betalt. Der blev opført en ny tilbygning indeholdende et stort tidssvarende køkken samt mandskabsrum og toilet til personalet. Samtidig blev det meste af det gamle køkken inddraget til stuen, der herved blev mere end dobbelt så stor.
Byggeriet blev mesterligt ledet af Karl Kristensen, der var bestyrelsesmedlem og tidligere formand for huset. Han lagde selv ca. 700 arbejdstimer i byggeriet den sommer, og herudover hjalp ca. 50 sognebørn til, ligeledes på frivillig basis. Et tilskud på 75.000 kr. fra Lokale-og Anlægsfonden og et 20-årigt kreditforeningslån på 400.000 kr. finansierede byggeriet sammen med de mange, mange frivillige arbejdstimer, der skønsmæssigt ansat præsenterede en værdi af 250.000-300.000 kr.
Den 26. september 1998 blev om - og tilbygningen officielt indviet med en reception om formiddagen og høstfest om aftenen med borgmester Poul Weber som høsttaler.
Huset fremstår i dag som et meget tidssvarende og velholdt forsamlingshus. Bestyrelsen kæmper godt støttet af Øster Skerninge Beboerforening en kamp for at klare de årlige renter og afdrag på kreditforeningslånet og den kassekredit, som desværre også fulgte af ombygningen, og som det endnu ikke er lykkedes at nedbringe, men de første 9 år er nu klaret, så vi klarer også de sidste 11. Huset er lejet ud ca. 200 gange om året, halvdelen til private fester, og den anden halvdel til sognets foreninger.
I 2015 lykkedes det at skaffe midler til at udskifte det gamle oliefyr med luft/vand varmepumper samt til ny udsugning med genvinding i køkkenet. Midlerne kom fra Fioniafonden (75.000 kr.) og Fonden for Fynske Bank (100.000 kr.) samt et sponsorcykelløb (60.000 Kr.), der var arrangeret af bestyrelserne for Æ. Skerninge Beboerforening og Ø. Skerninge Forsamlingshus. I 2016 blev udgifterne til varme hermed reduceret fra 65.000 kr./år til ca. 35.000 kr.
I 2017 er det igen lykkedes at få midler fra Fonden for Fynske Bank (50.000 kr.), således at vinduerne i salen kunne udskiftes, hvilket gerne sskulle reducere varmeudgiften yderligere.
Forsamlingshusets formænd har gennem tiderne været:
1883-1889 Mads Pedersen
1889-1891 Anders Mikkelsen
1891-1897 Morten Rasmussen
1897-1898 Johan Jensen
1898-1901 Jørgen Larsen
1901-1903 Jens H. Jensen
1903-1904 Laurits Jørgensen
1904-1905 Rasmus Mortensen
1905-1913 Rasmus Ovesen
1913-1917 Rasmus Kirkegård
1917-1921 Hans Jespersen
1921-1923 Hans M. Hansen
1923-1925 Jørgen Jespersen
1925-1926 Jens Mortensen
1926-1936 Hans Rasmussen
1936-1937 Sigurd Granhøj
1937-1945 P. M. Pedersen
1945-1950 Thorvald Rasmussen
1950-1952 Marius Nielsen
1952-1977 Kommunen
1977-1987 Hans Rasmussen
1987-1991 Karl Kristensen
1991-2009 Axel Andersen
2009-2015 Thomas Tange Rasmussen
2015- Axel Andersen
Sidste oplysninger er meddelt Svendborg Byhistoriske Arkiv af Axel Andersen, 2019.