Mange har sikkert hørt udtrykket Kgl. Privilegeret Kro, men hvad dækker dette gamle navn egentlig over? Da jeg læste i vores lokale blad Folk & Fæ, at vi havde haft sådan en kro i Skårup ville jeg finde ud af hvad det udtryk dækker over. Kroen, som der her er tale om, lå hvor nu Strandgårdens spisested ligger, og det er ca. 30 meter fra vandkanten i Skårupøre.
Det er ikke særlig meget, der er at finde om stedet tilbage i tiden, men jeg opsøgte Ewald Jensen, der bor her i byen, han stammer nemlig fra stedet. Det var Ewalds bedstefar, der købte kroen i 1905 af Mads Christensen Hansen, kaldet Mads Kromand.
Bedstefaderen Martin Jensen havde fortalt, at kroen blev Kgl. Privilegeret af Frederik den femte, som regerede fra 1746 til 1766. Han ville nok ikke risikere at komme forbi en anden gang og så ikke kunne få noget brændevin.
Han var som bekendt en utrolig tørstig sjæl og gik meget på jagt. Egentlig skulle der slet ikke ligge sådan en kro her, hvor der dårligt nok var en vej, men historien skulle være den, at kongen havde været på jagt i Tranekær, og da kongen og hans mænd sejlede hjem, strandede de eller søgte læ i Skårupøre. Der var nemlig en lille afskibningsmole, og i nærheden var der heldigvis en kro.
Her har de kunnet få stillet både sult og tørst, og derefter har kongen udnævnt den til Kgl. Privilegeret kro. Man kan læse på et gammelt kort, som er på vores arkiv, at gjestgiver Niels Hansen var ejer af stedet i 1848. Efter købet i 1905 fik Martin Jensen lov til at nedlægge kroen, der nu var meget misligholdt. Han ville kun drive landbrug. Det bedste af bindingsværket blev brugt til at reparere staldlængerne med. Hele ejendommen med jord blev købt for 15.500 kr.
Men tilbage til udtrykket Kgl. privilegeret kro og hvorfor det opstod. Allerede i 1283 tumlede kong Erik Klipping med en idé om, at der skulle oprettes kroer ved de såkaldte kongeveje og færgesteder, som blev brugt når kongen eller andre skulle rejse rundt i landet. Han fik ikke gjort så meget ved det, men i 1396 under dronning Margrete d. 1. skete der noget. Der kom en befaling om, at der skulle være en kro for hver fjerde mil. Det vil sige for hver ca. 30 km.
Nu var folk nemlig begyndt at rejse rundt i landet, og så skulle der være et sted hvor man kunne strække benene, få slukket tørsten og eventuelt overnatte. En sådan kro måtte nemlig aldrig afvise nogen gæster, og der var regler for, at selv den fattigste rejsende skulle kunne købe et måltid mad til en nærmere fastsat lav pris.
Efter en del år fandt man afstanden på 30 km. for stor, så hen i 1522 kom der en befaling om en afstand på kun 2-3 mil d.v.s. 15-23- km. Det var nok ikke fordi de var mere tørstige på det tidspunkt, men det var en langsommelig sag at færdes på vejene dengang. I byerne kunne det da gå, men de såkaldte landeveje var af en ringe beskaffenhed.
Et sted står nævnt noget om 11 km. på halvanden time ved nogenlunde veje, men der er også beskrivelse af, at hestene går i ler til knæene og vognene til hjulnaverne, og nogle steder er der nærmest bundløst. Sådan var det måske på Strandvejen ved kroen. I hvert fald fortæller Ewald, at vejen nærmest var et par hjulspor, og sommetider var der ingen spor, men bare noget ælte og store sten.
Men tilbage til kroen igen. Af det kongelige privilegium fremgik, at det var under forbrydelse og endvidere straf for uberettiget næringsbrug, dersom man beværtede den lokale befolkning. Det har nok voldt besværligheder ind imellem, idet der kun måtte ske brændevinsbrænding på de privilegerede kroer. Om det er i den forbindelse ordet smugkro blev opfundet kunne noget tyde på.
Man skulle som sagt gerne kunne overnatte på disse kroer, både heste og mennesker, hvis vejret ikke var godt til fortsat rejse. Det var i den forbindelse, at den så kendte Sortebro Kro, der lå på vejen mellem Svendborg og Ørbæk, byggede både værelser og stald, da den blev privilegeret. Denne kro blev i 1945 flyttet til den Fynske Landsby ved Odense.
Der har således været tre af slagsen her i området, nemlig Oure Kro i 1761, Sortebro Kro i 1860 og kroen ved Skårupøre Strand midt i 1700-tallet.
Der var i alt 113 Kgl. privilegerede kroer i Danmark, hvor de sidste blev det så sent som i 1912. I dag - 100 år efter - at den gamle kro blev nedrevet, er der igen en slags kro på stedet. Gården er stadig i familiens eje og drives nu som Strandgårdens spisested med stor vægt på økologisk limousinekød fra egen avl.
Da jeg for et par år siden skulle bruge en hel del viden om disse omtalte kroer, var det meget svært at finde beskrivelse af det at være kgl. privilegeret, men til sidst fandt jeg hjælp hos tidligere kromand i Ørbæk, Stig Jørgensen. Han havde også haft svært ved at finde noget om emnet, men havde fået hjælp fra bryggerierne og en journalist, og det er nogle af disse oplysninger, som denne artikel bygger på.