”Enkelte formaar vi intet – samlet er vi en magt”.
Ordene blev sagt, da De samvirkende Fagforeninger i Svendborg den 26. juni 1936 holdt fest i sin nye, flotte ejendom i Vestergade 23.
Den ejendom, der siden blev kendt som ”Viking” og som i dag huser AOF Sydfyn.
Ovenstående citat er et udtryk for, at arbejderbevægelsen stod samlet for at nå sine mål . Det gjorde den også i Svendborg, hvilket i 1905 kom til udtryk ved, at De samvirkende Fagforeninger købte ejendommen ”Rolighed” i Vestergade.
Arbejderne var tålte, men ikke ligefrem indbudte, når de skulle samles til deres møder i lokaler rundt i Svendborg. . Derfor blev det besluttet at få sit eget.
”Rolighed” var opført i 1851 af slagtermester Ludvig Eriksen og blev i 1906 indrettet til forsamlingsbygning. Her blev der udfoldet stor aktivitet, bl.a. med oplysningsvirksomhed og møder i de forskellige fagforeninger. Til ”Rolighed” hørte en større have, som blev flittigt brugt til udendørs servering.
Tiden løb efterhånden fra den gamle bygning. På en generalforsamling i De samvirkende Fagforeningen i 1920 blev det besluttet at oprette en byggefond. Hver fagforening skulle bidrage med to kr. pr. medlem pr. år.
Den 20. marts 1934 fulgte en vedtagelse om at opføre en ny forsamlingsbygning på ”Roligheds” grund – til et anslået beløb af 365.000 kr. Det svarer til omkring 12,5 mio. kr. i vore dages penge.
Et år efter begyndte nedrivningen af ”Rolighed” – og i juni 1936 stod en ny rødstensbygning, tegnet af arkitekt Andreas Jensen, Svendborg, så klar til at blive taget i brug.
Det var en stor dag for arbejderbevægelsens i Svendborg. Sydfyns Social-Demokrats reportage fra festen fyldte hele forsiden og en side inde i bladet.
Det blev bl.a. med slet skjult stolthed noteret, at der kan sidde 1200 i den store sal – lidt flere end i Borgerforeningens Guldsal.
Den lokale socialdemokratiske folketingsmand, redaktør P. Andersen, var hovedtaler og betegnede huset som det nye hjemsted for den socialistisk bevægelse.
”Viking” eller Arbejdernes Forsamlingsbygning blev nu brugt til møder og fester, og der blev drevet almindelige restaurationsvirksomhed.
Den 12. april 1944 modtog daværende formand for De samvirkende Fagforeninger i Svendborg , skibsbygger Chr. Hansen, en skrivelse fra Intendanten hos de tyske besættelsestropper i Danmark. Det barske indhold var, at bygningen var beslaglagt af den tyske værnemagt, Enhed Admiral Dänemark.
Så kan enhver nok begribe, at ”Viking” ikke just var i den bedste stand, da de tyske tropper i maj 1945 kapitulerede. De rykkede ud af bygningen den 31. maj.
Efter mange og lange brevudvekslinger med udvalget for industrierstatninger efter besættelsen fik De samvirkende Fagforeninger i november 1946 knapt 51.000 kr. i erstatning for tabte indtægter og istandsættelse af bygningen. Beløbet svarer til lidt over en mio. kr. i nutidskroner.
Forsamlingsbygningen var atter samlingsstedet for mangeartede aktiviter. Op i 1970érne blev underskuddet stort. En dygtig forpagter lykkedes at få det nedbragt igen, men i 1983 besluttede Fællesorganisationen i Svendborg at sælge til Sømændenes Forbud.
Derefter kom den ”Viking” ind i en turbulent tid. Sømændene solgte i 1988 til en spekulant, der havde planer om indretning af boliger og kontorer. På et tidspunkt ville en ung esbjergenser indrette diskotek. Det blev ikke til noget. En kreditforening måtte overtage bygningen.
I 1992 besluttede bestyrelsen for Arbejdernes Oplysning Forbund i Svendborg at købe ”Viking”. Alt var forsømt, og der forestod en større ombygning, inden AOF flyttede ind fra sine to hidtidige adresser.
Dermed kom arbejderbevægelsens bygning igen på arbejderbevægelsens hænder, som daværende formand for AOF Jens Svenstrup sagde og den er atter et af byens kulturelle samlingssteder.