Byens fornemme hotel i 115 årWandalls Hotel i Gerritsgade var stedet, hvor byens spidser mødtes.
Der hvor folk fylder indkøbsvogne op med alle mulige fornødenheder fra hylderne i Kvickly City i Gerritsgade lå i fordoms tid Wandalls Hotel.
I 115 år var det stedet, hvor byens spidser mødtes i deres klubber og eksklusive foreninger – og hvor byens gæster allerhelst indlogerede sig.
I 1948 fyldte hotellet 100 år og museumsinspektør Ove Marcussen skrev et festskrift. Heri hedder det bl.a.: ”Utalte tusinder af gæster har hotellet i dette tidsrum åbnet sine døre for. Stilfuldt, men tillige hjemligt hyggeligt, i en stilfærdig og imødekommende atmosfære er gæsterne blevet modtaget”.
Ove Marcussen føjer til: Wandalls Hotel er indbegrebet af, hvad man forstår ved det ideelle opholdssted for den, der må befinde sig uden for sit hjem”.
Bygningsmæssigt skriver stedet sin historie tilbage til 1700-tallet, da by- og herredsskriver Gotfred Jansen havde bopæl i en bindingsværksbygning i en etage. I 1832 købte Andreas Lacoppidan ejendommen, og åbnede et gæstgiveri.
I 1847 erhvervede præstesønnen fra Gudbjerg, Jens Laurinzius Wandall, huset. Han begyndte med at anlægge en keglebane, og gik straks efter i gang med at rive den gamle bygning ned. I stedet opførtes en monumental bygning i to etager, med tre skorstene og en port i midten.
Fra 1853 fik Postvæsenet kontor i hotellet. Postvognene fra Odense, Nyborg og Faaborg havde endestation og udgik herfra. Postvognene medførte passagerer, og det var en stor fordel for hotellet at få vognene ind i sin gård. Nu havde de rejsende jo ikke langt til et logi.Først da Svendborg fik en jernbane og en banegård i 1876 flyttede Postvæsenet hertil.
Jens Wandall døde i 1856 i en alder af kun 42 år. Hans enke, Marianne Chathrine, førte hotellet videre og sendte sin ældste søn, Hans, ud i verden for at lære hotel-branchen at kende. Han var således godt rustet til at føre hotellet videre.
Som antydet var Wandalls Hotel stedet, hvor flere af byens borgerskab holdt ti. Det gjaldt bl.a. Svendborg Borgerlige Læseforening, der var stiftet i 1843 og hvis medlemmer alle var fremtrædende borgere.
Danmarks store forfatter, Henrik Pontopidan, opholdt sig ofte på Wandalls Hotel. Det var her han i 1917 fik telegram om, at han skulle have Nobelprisen i litteratur. En pris, som han måtte dele med digteren Karl Gjellerup.
Hans Wandall solgte hotellet i 1896 til en Julius Hansen. Selv trak Hans Wandall sig tilbage til en villa i Kogtved, hvor han døde i 1920.
Hotellet havde derefter skiftende ejere, indtil Aksel Boldt købte det i 1948. Han havde i 1930èrne været overtjener på Wandalls Hotel.Aksel Boldt blev skulle det vise sig den sidste hotelejer. Han moderniserede og holdt hotellets standard, men i august 1963 solgte han til Schous Varehus – for 900.000 kr.
Tiden var inde til, at danskerne skulle forsynes med store supermarkeder og varehus. Både FDB og Irma siges at have været interesseret i den store grund i Gerritsgade. Men det blev altså Schou, som kom med det bedste bud.
I 1966 begyndte nedrivningen af fortidens herlighed og varehuset Schou Epa åbnede. Nogle år senere blev det så til Kvickly City.