Skårup Kro startede slet ikke som kro. I 1800’tallet lå der stadig gårde ret tæt hele vejen igennem Skårup by. I 1866 blev en landbrugsejendom på 12 tdr. land til salg i den nordlige ende af byen – det, der senere kom til at hedde Østergade. Det var en købmand fra Rudkøbing ved navn Johan Palm Gerhard Nielsen, der købte ejendommen. Han flyttede ind sammen med hustruen Frederikke Jensine og deres 4 børn.
Frederikke havde lidt erfaring med at bage, og derfor ville de udnytte noget af pladsen til bageri. Dette blev annonceret d. 13. november 1866. Bageriet udviklede sig senere til også at have et udsalg i Ørkildsgade i Svendborg.
I 1867 vil købmanden gerne være købmand igen, så derfor søger han om en høkerbevilling hos Svendborg Amt. Den går dog ikke så let igennem, og først et år efter, med tredje ansøgning, lykkes det. Skårup havde dengang én høkerbutik, og måske mente amtet, at det var nok.
Købmand Nielsen søger lidt senere også om lov til at sælge brændevin. Han er åbenbart lidt af en iværksætter, som man siger i dag, for i 1875 søger han om lov til også at drive gæstgiveri. Det går heller ikke så hurtigt med den tilladelse, for Nielsen har været tiltalt for ulovlig beværtning. Men efter et par år lykkes også dette tiltag, og nu tituleres han ikke mere som bager. Den del ser ud til at være lukket.
Nu er der høkerbutik i den midterste del af bygningen og gæstgiveri i den sydlige del. På et tidspunkt blev det forbudt med købmandsbutik og krostue dør om dør, så butikken flyttede nogle meter hen i den nordlige ende.
I begyndelsen af 1900’tallet blev butikken overtaget af førstemanden Ejner Pedersen. Han byggede nyt ved siden af og flyttede forretningen få meter ind i den nye bygning med beboelse.
I 1920 satte J.P.G. Nielsen kroen til salg på grund af alder og 54 år på stedet. Han havde dog nogle år forinden bygget salen til, så der var mulighed for større arrangementer og fester.
Siden 1920 har der været flere kromænd, som vi ikke ved så meget om - nogle kun i kort tid.
I 1952 blev kroen overtaget af Petra Poulsen, i daglig tale kaldt ”Fru Poulsen” - ikke fordi hun var storsnudet, tværtimod, men det hed hun bare altid. Nogle år efter, nærmere betegnet i 1959, fik hun den idé at bygge en ekstra etage på hovedhuset ud mod vejen, med værelser til turister. Dermed forsvandt stråtaget. Der var nok ved at komme lidt velstand rundt omkring, og mange begyndte at rejse på ferie indenlands. Det blev moderne at tage ”på lanned”, som de sagde, og det skulle vise sig at være en god idé, for der kom faktisk mange gæster om sommeren. Der kom især mange fra København, og tit måtte fru Poulsen leje ekstra værelser ude i Skårup. Det var ofte på Kirkebakken 5, mit fødehjem, hvor værelserne stod tomme, når seminaristerne var rejst på ferie. Så sov de dér - og spiste på kroen.
Da udbygningen af kroen stod færdig i 1960, var der nu 7 ekstra værelser, et privat soveværelse og et pigeværelse til kroens tjenestepige. I 1961 blev der yderligere bygget et par værelser oven på nordfløjen - nærmest oven på køkkenet.
Med flere mennesker var det ikke nok med toiletter på gangen, så der måtte laves toiletter nedenunder. Der var nemlig også godt gang i restaurationen hver dag. Der var også planer om at udvide scenen, men det blev ikke til noget. I 1968 bliver køkkenet moderniseret, og der bliver bygget en garage til nordfløjen, hvor loftetagen bliver udnyttet til værelser.
I 1972 sælger fru Poulsen til Bodil og Asger Sørensen eller ”Tubbi”, som han altid blev kaldt. Bodil havde arbejdet en del år på kroen i forvejen. 1976 er året, hvor der bliver lavet tegninger og ansøgning om ombygning af nordfløjen til nye dobbeltværelser med bad, og nedenunder bliver køkkenet moderniseret, så det lever op til sundhedsmyndighedernes krav.
I 1978 søger Bodil og Tubbi om lov til at nedlægge lejligheden, som de alligevel ikke selv bruger. Formålet er at lave et selskabslokale til ca. 40 gæster. Det blev der givet lov til, og arbejdet blev udført. Men i 1979 sælger de kroen til Preben Solgård. Han prøvede på at drive kroen videre, men det holdt ikke ret mange terminer. Kroen endte med at komme på tvangsaktion, hvor Susanne og Bent Rasmussen købte den. Bent havde været kok i Bodil og Tubbis tid, så han kendte kroen. Heller ikke denne handel holdt i mange år. Allerede i 1983 eller 1984 opgiver Bent kroen, og der bliver handlet igen. Nu er der en hotelejer Joensen fra Svendborg, der køber og lejer det meste af kroen ud til flygtninge fra Iran. Det var på den tid, at de første flygtninge kom i stort tal. Det skulle se ud som om, Joensen ville drive kro, og i 1985 blev der lavet tegninger og søgt om byggetilladelse til toiletter og opholdsstue i nordfløjen. Men alt annulleres i 1986, og flygtningene rejser hurtigt videre. Der var en god fortjeneste på at udleje til flygtninge, da der var mangel på den slags boliger. Da alle er rejst, sælger Joensen kroen til et selskab ved navn Sinclair ApS, København.
Manden bag selskabet havde adressen Blovstrød Autoværksted i Nordsjælland. Også dette firma får udarbejdet nogle tegninger med henblik på ombygning, som heller ikke bliver til noget. Allerede i 1986 er der et en ny ejer, et selskab ved navn Protec Flamme DK ApS. Ejeren skulle være en mand ved navn Ole Mortensen. Han skulle angiveligt bo på kroen og fortalte, at han ville drive kro - men pludselig var han væk. Inden da nåede Protec Flamme at få udarbejdet tegninger over ombygning til flere lejemål, men opgiver planen.
I 1987 har kroen stået tom et stykke tid og forfalder mere og mere. Naboerne klager over rotter fra de ødelagte kloakker. Kommunen prøver til sidst at hjælpe og finder ud af, hvem der ejer kroen og sender anbefalede breve til ejeren, men får ingen svar. Pludselig kommer brevene tilbage med påtegningen ”ubekendt modtager”, og det viser sig nu, at det er Kreditforeningen Danmark, der er ejer. Den overtog kroen fra ASX 12992 ApS af 1988. Kreditforeningen er ikke meget for at gøre noget. Den kan godt se, at der kun er en vej tilbage, nemlig nedrivning.
Endelig den 30.8.1990 får tømrermester Jørgen Jensen lov til at rive kroen ned efter et køb, og efterfølgende blev der bygget andelsboliger.
Richard Sørensen
Skårup Lokalhistoriske Arkiv 2011