Den første kirke
Bregninge Kirke er sammen med kirken i Landet de bygninger, som har stået længst på Tåsinge. Omkring år 1000 har man på toppen af Tåsinge sandsynligvis bygget en trækirke på Bregninge Bakke. Denne første kirke har man ingen beviser for, da man aldrig har foretaget udgravninger under kirken, men i hvert fald er det sikkert, at man omkring år 1100 har opført en ny kirke i rå marksten (kampesten) i typisk romansk stil med små rundbuede vinduer, bjælkeloft og sandsynligvis et stråtækt tag.
På grund af om- og tilbygninger gennem tiderne er der ikke meget tilbage af denne kirke, men inde i kirken kan man nogle steder se "pukler og knaster" i den gamle kampestensmur. Desuden er døbefonten, der er i romansk stil, fra 1100-tallet. Den er hugget i granit og udsmykket med kors og liljer samt fire hoveder på soklen. I våbenhuset opbevares en gravsten i form som en ligkiste fra slutningen af 1100 - tallet. Som en tredje ting fra den tidlige middelalder er en krucifiksrest - overkroppen og det let sænkede hoved af en Kristusfigur - fra 1230-40.
Kirken, der på den tid var hvidkalket, blev indviet til Sankt Andreas, og var rammen om den katolske messe og kirkelige handlinger lige til begyndelsen af 1500-tallet. I tiden fra 1500 til 1525 blev kirken udvidet med tårn bygget i teglsten - man opsatte en klokke hentet fra "Kærstrup" - Valdemars Slots forgænger. Samtidig erstattede man bjælkeloftet med otteribbede, spidsbuede krydshvælv, og den runde triumfbue mellem skib og kor spidses ligeledes til.
Den første ombygning
I 1570 blev det søndre sideskib tilføjet, idet indbyggerne på Thurø - som var uden egen kirke - "beordredes" til at benytte Bregninge Kirke. I sammenhæng med sideskibet blev det nuværende våbenhus bygget. Samtidig eller lidt tidligere etableredes mod nord et mindre kapel (sakristi ), hvorunder slægterne Rosenkranz og Gyldenstjerne (lensherre på Kærstrup) fik anlagt en begravelseskrypt. Fra denne tid er der - på trods af svenskernes hærgen i 1658 under marchen via de isbelagte farvande, og over Tåsinge, Langeland og Lolland-Falster mod København - bevaret inventar, nemlig to smukke alterstager i barokstil af messingblik skænket 1590 af daværende mor og søn på Kærstrup, Hedvig Hardenberg og Erik Rosenkrantz, samt kirkens prædikestol skænket i 1621 af slægterne Hardenberg, Ruderne, Gyldenstjerne og Rosenkrantz.
Kirkens kirkesølv - disk og kalk - er et konkret minde om søhelten Niels Juel, der i 1678 - for de prisepenge, han havde indtjent i søkrigen mod svenskerne - først købte øen Tåsinges jorder, herunder kirkerne og Valdemars Slots ladebygninger og jorder af kong Christian den 5., og senere købte Valdemars Slots hovedbygning af to handelsmænd i København, som havde fået slottet i pant for et lån til Frk. Hedevig. Kirkesølvet blev i 1687 skænket til kirken af Niels Juel og hustru Margrethe Ulfeldt. Begges våben kan ses på alterkalken.
I 1750 udvidede søheltens sønnesøn, der også hed Niels Juel, det nordre sidekapel og etablerede et gravkapel til slægten Juel - adskilt fra kirken med tre gitterlåger i smedejern. I 1793 forsynede Frederik Juel kirkens tårn med en udsigtsaltan - af folk kaldet "kragereden".
Den store ombygning
I 1883 skete den næste store ombygning, idet den daværende baron, efter en rejse til udlandet, besluttede, at der skulle pyntes på den gamle kirke. Hele kirkens kor blev nedrevet og genopbygget, hele kirkebygningen blev forsynet med en skalmur af store røde teglsten, ligesom tårnet blev forsynet med det nuværende spir. Desuden udskiftedes det gamle alterparti.
I 1940 overgik kirken fra Valdemars Slot til offentlig eje. I denne forbindelse fjernede man de tre gitterlåger mellem det Juelske kapel og kirkens skib og murede buerne til.
I løbet af 1997 foretog man den sidste renovering i form af kalkning indvendig og maling af bænkene. De to buer ind til det Juelske kapel blev genåbnet, og de originale gitterlåger blev sat i igen. Der blev lagt nyt gulv i kirkens kor samt opsat nyt knæfald, nyt alter og ny altertavle. Tegningerne til dette blev udført af Allan Havsteen-Mikkelsen.
Litteraturliste:
Artikel i "Tåsinge Årbogen 1998" om Bregninge Kirke af sognepræst Per Aas Christensen, sognepræst i Bregninge sogn fra 1992
C. G. Høgstrøm: Taasinge på Niels Juels Tid