Globetrotteren Tage Lillienstrand - også kendt som den barfodede skolelærer
En fortælling af arkivleder Richard Sørensen, Skårup
Tilbage midt i 1980’erne så jeg et billede på arkivet i Skårup af en vagabond med et særpræget køretøj, som blev trukket af en gedebuk og en Sankt Bernhards hund.
Køretøjet var indrettet som en miniudgave af en campingvogn. Der var vand i en dunk med tappehane og en primus til madlavning – og så kunne han ligge og sove i den om natten.
Da tænkte jeg: Ham har du mødt engang.
Nogen tid senere kom jeg i tanke om, at hans navn var Tage Lillienstrand, og at han engang i slutningen at 1950’erne havde gjort ophold ved Skårup Kros gamle staldbygninger, hvor dyrene fik husly for natten. Optoget tiltrak hurtig nogle børn her fra byen, og der blev skaffet et par roer fra den nærliggende Rødegård og et par kødben fra slagter Øien på Stationsvej.
Jeg har mødt mange vagabonder - eller ”sprittere”, som vi kaldte dem, fordi jeg som knægt kom meget på Rødegård, Kirkebakken 3, som var vagabondernes foretrukne sovested her i byen. Men ham her var anderledes. Han vandrede rundt i hele Europa, og disse oplevelser fortalte han om rundt omkring - og helst for børn.
I 2016 efterlyste jeg i Fyns Amts Avis folk, der kunne huske ham. Det gav 9 henvendelser, og senere har jeg fået flere.
Jeg fandt ud af, at Tage blev født på Lolland i 1913. Han blev døbt Larsen som sin far, men tog moderens navn Lillienstrand på et tidspunkt – måske i forbindelse med, at forældrenes ægteskab gik i opløsning. Under et ophold i Assens o. 1960 fortalte han til Svendborg Avis, at en blikkenslager stak af med hans livs kærlighed og 22.000 kr. – ”og så ikke mere om det”, sagde han.
Han havde i sine unge dage haft arbejde som opvasker på Oslo-Amerika linjen, og det er sikkert lønnen herfra, der forsvandt.
Hans navn blev internationalt kendt, da han i 1952 tog turen fra Dybbøl Mølle til Rom til fods sammen med et par ekstra geder, hvoraf den ene skulle foræres til skuespillerinden Ingrid Bergmann. Turen tog 4 måneder og 10 dage.
Ingrid Bergman tog vel imod og forærede ham en Sankt Bernhards hvalp, Sunny Boy, som siden fulgte Tage i mange år. Hun tilbød ham desuden, at han måtte få et ønske opfyldt, og da han sagde, at han gerne ville se Det Hellige Land, forærede hun ham en flybillet, så han fik lejlighed til at vandre den samme rute, som Jesus havde vandret.
Den anden ged var tiltænkt skuespillerinden, prinsesse Grace Kelly i Monaco. Men så var det, at geden ikke rigtigt forstod at værdsætte de persiske tæpper, og prinsessen blev så vred, at hun fik smidt ham ud af Monaco med besked om ikke at vise sig i 5 år.
Han besøgte også kong Faruk i Ægypten, og Faruk betalte ganske pænt for at få lov til at filme Tages mærkelige køretøj. Pengene gik til et børnehjem, som han havde startet i den franske havneby Le Havre.
Et krucifix på vognen fik han i 1956, da han var i 11 minutters audiens hos pave Pius den tolvte i Rom. Paven udtrykte begejstring over hans måde at rejse på.
Engang var han og dyrene ved at sætte livet til i en snestorm i Pyrenæerne, men de blev dog alle reddet, undtagen vognen. Han fik bygget sig en ny model, som dog senere måtte repareres – bl.a. med et nyt stel. Det blev gjort hos mekaniker Børge Jensen i Oure.
En mand fra Oure, som dengang sejlede med skoleskibet Fenja Dan, havde læst om Tage i nogle blade, og nu mødte han ham pludselig i Le Havre, hvor han holdt til ved den norske sømandskirke. Præsten var lidt sur på ham, for der var hele tiden forsamlet en masse børn omkring ham - med det postyr, det nu kunne give. Men Tage benyttede lejligheden til at minde præsten om, hvad næstekærlighed var.
Tage blev inviteret på et måltid mad på skoleskibet, og her fortalte han også om sine vandringer.
Han nåede også til Langeland, hvor flere husker ham, undervejs med ophold ved Lundby smedje på Tåsinge.
Et sted han altid gjorde holdt, når han var i Danmark, var ved markederne i Sønderjylland, hvor han tjente lidt ved at lade dyrene optræde, f.eks. at få geden til at skide på kommando. Han besøgte også flere skoler, hvor han fortalte om den store verden.
På Korsika blev han så gode venner med borgmesteren, at han blev tilbudt en stilling som børnehaveleder. Det ser dog ikke ud til at han blev der, for jeg kan da finde ham i Danmark senere, hvor han fortæller, at nu går turen igen mod Korsika. Men endnu engang går rejsen tilbage til Danmark på et tidspunkt.
Der er så nogle år, hvor jeg ikke rigtigt kan finde ham nogen steder. Den sidste beretning om ham finder jeg i en avis fra 1968, hvor han er tilmeldt folkeregisteret i Sønderborg. Han udtaler, at nu går turen igen sydover. Imidlertid finder jeg ham i en islandsk avis i oktober 1985, hvor han er 72 år og stadig på farten. Det må være en af de sidste ture.
Lige en ting som mange har lagt mærke til: Der er aldrig nogen, der har set ham drikke nogen form for spiritus.
Han kom hjem og søgte til Sverige, hvor hans mor stammede fra. Måske var der noget familie der.
Han døde den 24. december 1999, 86 år gammel.
Oplysningerne til fortællingen om Tage Liljenstrand stammer fra forskellige danske og udenlandske aviser samt fra folk, der har mødt ham.
Hele historien med flere billeder og avisartikler findes på lokalhistorisk arkiv i Skårup.
Richard Sørensen
Skårup Lokalhistoriske Arkiv, 2020