Revolution, kærlighed og modgang
Den 18. november 1919 bliver den 20-årige Thyra Marie, datter af stationsforstander i Skårup N. P. Nielsen, viet til den 10 år ældre Emil Johan Herman Saucant, født i Sct. Petersborg som søn af fransk-russiske forældre.
En sydfynsk kvinde og en russisk født mand kan takke revolutionen i 1917 for at de fik et liv sammen. At det så ikke blev ganske idyllisk hele livet, vil denne beretning afsløre.
“Dette er min historie i korte træk, desværre rummer den stof til en tragisk bog”, skrev Thyra Saucant i en sen alder. Den håndskrevne beretning er fundet mellem papirer, foto m.v., som efterkommere har overladt til Svendborg Byhistoriske Arkiv.
FØRER AF SKOLESKIB
Saucant mistede alt under Lenins revolution. Emil Saucant var uddannet på det kejserlige marineakademi.
Hans forældre omkom under urolighederne, og deres hjems indbo blev stjålet eller ødelagt.
Det lykkedes Emil og hans to søstre at flygte. De tre søskende kom væk fra hinanden i kaoset.
Fra februar 1914 til oktober 1919 gjorde Emil Saucant tjeneste på Damperen “Albertros”, ejet af et russisk rederi med base i Sct. Petersborg. Dets skibe kom efter revolutionen under engelsk flag og Emil Saucant blev kaptajn på rederiets skoleskib “Storfyrstinde Maria Aleksandrovna”. Skibet lå oplagt i Frederikshavn.
Efter nogle år blev skibet krævet udleveret til Sovjetunionen og sejlet til Odessa. Det var formentlig 1923.
I de efterladte papirer ligger en attest, skrevet den 23. april 1923 af det russiske rederi. Den er udstedt til kaptajn E.K. Saucant, som får en god anbefaling: “Takkende Dem for udført Tjeneste, kan vi roligt anbefale Dem som en udmærket Sømand og en fortræffelig Funktionær”.
I august 1924 bliver attesten oversat til dansk. Rigtigheden af oversættelsen er attesteret af Alexander Weihe, edsvoren tolk i russisk.
PIGER AF GOD FAMILIE
I 16 år levede Emil Saucant på såkaldt Nansenpas* i Danmark. Først i 1939 fik han dansk statsborgerskab.
Thyra og Emil traf hinanden, da skoleskibet besøgte Svendborg. Ifølge Gerda Frederiksen, som i 1940`erne var i huset hos Saucant familien i Skårup, var der fest om bord. Thyra var blandt de piger af god familie, der blev inviteret med som borddamer. Det endte med ægteskab, og Thyra, der nu var fru Saucant, sejlede med i nogen tid.
Det fremgår ikke, hvornår parret slog sig ned i Thyras fødeby Skårup. Gerda Frederiksen nævner en ret stor ejendom på Vinkelvej 9a., kaldet “Biely dom”, hvilket på russisk betyder “ Det hvide hus”
Efter skibet var leveret til Sovjet, måtte Emil Saucant ernære sig med forskellige job i handelsbranchen, da hans sønæringsbevis fra Rusland ikke gjaldt i Danmark. Trods den gode anbefaling.
REDERI KRAKKEDE
Senere blev det muligt for ham at føre eget skib. Han købte en mindre coaster, der var hjemmehørende i Svendborg, og som havde Aage Theil som mægler. Redertilværelsen varede kort. Skibet var dyrt i drift, da der løb store reparations omkostninger på det. Rederiet krakkede.
Gerda Frederiksen har til Lokalhistorisk Arkiv Skårup fortalt, at Emil Saucant i 1948 fik en hjerneblødning. Han døde i 1951.
- 28. oktober 1920 fik ægteparret en søn. Han blev døbt Oleg Niels Alexander Saucant.
MODSTANDSMAND
Under den tyske besættelse blev Niels Saucant særdeles aktiv i modstandsbevægelsen.
Gerda Frederiksen mener, han blev stukket. En dag blev huset i Skårup nemlig omringet af tyske soldater. Niels sprang ud ad et vindue på første sal og ned på et tag af en tilbygning. Han håbede, han kunne flygte ad den nærliggende jernbane. Ulykkeligvis havnede han efter springet lige foran en af tyskerne.
Gerda Frederiksen fortæller: “Hans forældre måtte nu se tyskerne føre deres eneste barn bort med et gevær i ryggen. Da det kom frem, at Niels sad i Shellhuset, rejste fru Saucant til København og skaffede sig foretræde hos Best (den tyske rigsbefuldmægtigede. Red). På skrivebordet stod et billede af hans kone og børn. Derfor fattede hun håb om at kunne appellere til ham. Hun bad ham så mindeligt om skåne den eneste søn hun havde”.
INGEN NÅDE
Der var ingen nåde at hente hos Best. Niels Saucant blev sendt til koncentrationslejren Neuengammen. I 1945 kom han hjem med De hvide Busser. Hans helbred var stærkt svækket efter det grusomme ophold i KZ-lejren. I 1949 døde han på Rigshospitalet, efterladende sig foruden sine forældre en hustru og et barn på halvandet år.
Modstandsbevægelsen ville have Niels Saucant begravet i Mindelunden i Ryvangen, men det modsatte moderen sig. Hun ville have sønnen stedt til hvile på Skårup Kirkegård. Og sådan blev det. Modstandsbevægelsen rejste en mindesten,
Gerda Frederiksen beskriver Thyra Saucant som beundringsværdig stærk kvinde, der ikke lod sig slå ud af sorg og modgang. Selv skriver Thyra Saucant, at hun, da hun var alene, måtte tage forskellige job, bl.a, som vikar i en skole og som kontorassistent. I 1960 solgte hun huset i Skårup og flyttede ind i Hudes stiftelse på Lundevej i Svendborg og døde i 1981.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv 2022•
*Nansen-passet var et internationalt anerkendt identitetsdokument for statsløse flygtninge. Det blev indført i 1922 af Folkeforbundet på initiativ af dets første flygtningehøjkommissær, Fridtjof Nansen. Det blev anerkendt af flere end 50 stater og i alt udstedtes ca. 450.000 Nansen-pas.