Skibsreder Torben Nielsen (1937-2015) fik næsten 50 år i shippingbranchen i fødebyen, Svendborg. Og var i de sidste årtier af 1900-tallet en markant profil i branchen.
Unge Nielsen kom i lære kom i lære hos Aage Thejl hos skibsmæglerfirmaet E.W. V.d. Hude og Søn på Svendborg havn. Egentlig ville den skoletrætte unge mand have været til søs, men moderen mente, at Torben var alt for magelig til at blive sømand. Så resultatet blev en adgangsbillet til shippingbranchen. Han fortrød aldrig, at han jo sig overtale hertil.
Det kan godt være, at Torben Nielsens moder mente, han var magelig, men det var ikke et liv på den lade side, han førte.
SIN EGEN BUTIK
Efter læretiden og værnepligten i Søværnet drog Torben Nielsen udenlands. I fire år arbejdede han i et shippingfirma i Hamborg med dansk chef, som senere oprettede et firma i København og tog Torben Nielsen med. Det blev til to år.
Derefter drog han til London. Her blev han ansat i et shippingfirma, der var specialister i transport af træ. Den unge medarbejder blev sat til at oparbejde et marked for transport af træ fra Tyskland. Det blev solid succes.
“Som 30-årig besluttede jeg mig til, at ville have min egen butik”, fortalte Torben Nielsen til Fyns Amts Avis.
Det skete samme med chefen i London de første tre år, hvorefter han brød med chefen og stiftede Nielsen Shipping. Firmaet kom ind på de irske marked og havde mange skibe i time timecharter
FIK AMBITIONER
“Jeg fik ambitioner og besluttede, at jeg , selv ville have et skib. Jeg købte et fartøj på 580 tons i Tyskland og døbte det Timmer Queen”, fortalte Torben Nielsen, da han fyldte 70 år.
Starten som skibsreder var ikke heldig. Skibet blev arresteret i Kiel, fordi det havde overlast. Det viste sig, at klasseselskabet havde taget prøver af skroget ved at bore huller, så skibet var hullet som en si. Det var på grund af vand, Timmer Queen var for tung.
Torben Nielsen fik megen fornøjelse af Timmer . Det var i 1974 og han kunne konstatere at pengene væltede ind. Et dansk bygget skib blev købt og døbt Timmer Skipper.
TRÆT AF LONDON
Torben Nielsen mistede efterhånden lysten til at være i London. Han brød sig ikke om at skulle sende sine tre sønner på kostskole og livet var i det hele taget besværligt i kæmpebyen. Således tog det hver dag fem timer at komme frem til og tilbage fra firmaets kontor. Det varede to timer i bilen, hvis han ville ud at sejle i sin lystbåd.
“Det må være en bedre måde at leve på, og selv om min daværende kone var meget imod, besluttede jeg at rejse tilbage til Svendborg”, fortalte Torben Nielsen.
I januar 1977 grundlagde han Nielsen Chartering med kontor i den katolske kirke i Havnegade. Firmaet voksede med flere og flere fartøjer i time-charter, og snart rykkede det ind i Baagøe og Ribers villa i Kullinggade.
Sammen med Jørgen Vesta Jensen (se denne) satte han skibe i søen, bl.a. Elsebeth Vesta og Gerda Vesta. Torben Nielsen fik sit eget skib, Marco Polo, i kompagniskab med barndomskammeraten Ole Gjørdrik Andersen.
MARKEDET BLEV SURT
“Det gik godt altsammen, indtil markedet blev surt”, bemærkede Torben Nielsen, da han skulle gøre status.
Han lod sig overtale at sætte penge i et skib, Søby Værft gerne ville bygge, og det blev til Peder Most i 1985.
Torben Nielsen reflekterede:
“Vi havde nok skyklapper på allesammen. Tyskerne satte de mere praktiske box-skibe ind på træsejlads i Østersøen, og vi den gammeldags type lastskibe, der sejlede jorden rundt. Vi var ikke altid enige og havde store debatter i ejerkredsen. Jeg fik efterhånden en dårlige økonomi”.
Torben Nielsen måtte sælge sin part til Jørgen Vesta. I 1990 gik Nielsen Chartering konkurs.
Kort efter stiftede han Echoship ApS. Det skete bl.a. fordi en tysk skibsreder havde erklæret at Torben Nielsen skulle befragte hans skibe - uanset hvad Nielsens firma hed.
I 2001 blev Torben Nielsen ramt af en blodprop i hjernen i forbindelse med en vellykket hjerteoperation. Han trak sig tilbage og solgte sine sin part i firmaet til sine partnere. Echoship AsP eksisterer fortsat og har i skrivende stund kontor i det maritime hus på Ndr. Kaj.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv. 2024