Tietgen og organisten
Den fynske fødte Carl Frederik Tietgen (1829-1901) er kaldt for en af de få danske finansmænd af internationalt format. Magtfuld som bare pokker. Det fik en familie i Svendborg at mærke i 1893.
Hvordan det hænger sammen, vender vi tilbage til.
C.F. Tietgen var manden, der stiftede en lang række kendte selskaber: Privatbanken, Det Forende Damp-Skibsselskab, Tuborg, De Danske Sukkerfabrikker, GN Store Nord og mange andre selskaber.
I 1855 blev Tietgen gift med Laura Charlotte Jørgensen (1835-1917), datter af proprietær Carl Ulrik Jørgensen (1804-1861), Tiselholt nord for Svendborg.
Tietgen er også kendt som manden, der bekostede opførelsen af Marmorkirken i København.
Og nu vender vi tilbage til Svendborg. I 1877 blev Ludvig Birkedal-Barfod (1850-1937) ansat som organist ved Vor Frue Kirke. Han blev født i København og blev på konservatoriet bl.a. undervist af N.W. Gade, Hartmann, Helsted og Neupert. Birkedal-Barfod kom til Svendborg fra en stilling ved Metodistkirken i København.
Ludvig Birkedal-Barfod regnes for en af kongerigets fornemste kirkemusikere. Foto: Svendborg Byhistoriske Arkiv.
Ludvig Birkedal-Barfod fik 17 gode år i Svendborg. I 100 året for hans fødsel bragte Svendborg Avis den 26. maj 1950 en artikel af en Adolph Andersen, som bl.a. skrev:
“…..Her virkede han stærkt fremmende på Svendborgs, og i det hele taget på Sydfyns musikliv. Om vinteren arrangerer han i Svendborg en række populære “Barfod-Soireer”, der søges af alle musikelskende på Sydfyn.”
En ikke nærmere angivet dag fik Ludvig Birkedal-Barfod et brev fra C.F. Tietgen. Indholdet var en opfordring til, at Birkedal-Barfod søgte stillingen som organist ved Marmorkirken, der snart skulle indvies.
Modtageren tænkte over sagen og meddelte tilbage, at han ikke ønskede stillingen i København, da han og hans familie befandt sig godt i Svendborg. Og det forstår vi jo godt. I årene 1880 til 1886 fødte hans hustru, Ferdinandine, tre børn.
Marmorkirken i Frederiks Sogn (København), 2025. Foto: Bjarne Gregersen.
Tietgen tog ikke et nej for et nej. I et ekspresbrev skrev han: “Mand. Man må da kunne tale med Dem, inden De giver et afslag. Kom straks til København.”
Ludvig Birkedal-Barfod tog til hovedstaden, mødtes med Tietgen. Enden på den historie blev, at Birkedal-Barfod tiltrådte stillingen som Marmorkirkens første organist ved indvielsen i 1894. Tietgen fik naturligvis sin vilje.
Ved sin afsked i 1926 havde Birkedal-Barfod i 53 år været i Folkekirkens tjeneste og blev i den anledning udnævnt til Ridder af Dannebrog. Ved sin død i 1937 boede han i Bagsværd. Han ligger begravet på Frederiksberg Kirkegård.
Ludvig Birkedal-Barfod bør selvklart huskes for mere end manden, Tietgen, kostede med. Han var ifølge Adolph Andersen i mange år en af Danmarks fornemmeste kirkemusikere - og han var også komponist og pædagog.
På Komponistbasen hedder det om Ludvig Birkedal-Barfod bl.a.: “På bispernes opfordring redigerede han Menighedens Melodier I – II (Wilhelm Hansen 1914-15, 2. udg. 1920), der på grundlag af en rundspørge til præsterne samlede et bredt udsnit af de salmemelodier i forskellige stilarter, der var i brug i alle landets kirker. Menighedens Melodier repræsenterer næsten 350 års dansk kirkesang fra Hans Thomissøns Salmebog (1569) til Laubs Salmemelodier i Kirkestil (1909) i harmoniseringer, der i nogle tilfælde er ”rettet til” efter udgiverens smag.”
Han komponerede en del værker for orgel, både til undervisningsbrug og større orgelværker, til sange og salmer.
I historien om Marmorkirken nævnes C.F. Tietgen som manden, der ene og alene betalte for den smukke kirke. Det er en sandhed med modifikationer.
I 2006 udkom historikeren Ole Langes “Stormogulen”, en omfattende biografi om C.F. Tietgen, hans imperium og hans tid. Heri fortælles, at byggeriet af Marmorkirken kostede i alt 1.467.996 kr. Fra det beløb blev der trukket ca. 685.000 kr. ved salg af grunde omkring kirken. De såkaldte børsvenner indbetalte 200.000 kr., og i 1884 indløb der en anonym donation på ca. 107.000 kr. I alt gav det ca. 992.000 kr. Ole Lange konkluderer herefter, at den samlede udgift for Tietgen var på maksimalt ca. 475.000 kr. Eller knap en tredjedel af den samlede byggesum kom fra Tietgens egen lomme.
Tilbage står et spørgsmål: Hvor kendte Tietgen Ludvig Birkedal-Barfod? Ludvig var søn af historikeren og politikeren Frederik Barfod (1811-1896). I hjemmet i København kom en række af datidens store ånder, og det kan være, at erhvervsmanden fik kendskab til den dygtige organist. Måske har Tietgen hørt ham spille i Metodistkirken eller på Garnisons Sygehus, hvor Birkedal-Barfod også virkede, inden han drog til Svendborg.
Mindetavle over C. F. Tietgen og hustru. Udført af Niels Skovgaard omkring 1920. Foto Bjarne Gregersen.
Kilder: Svendborg Avis, “Stormogulen” af Ole Lange og Komponistbasen.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv. 2025
