Han satte Svendborg på sejlernes verdenskort
Henry Rasmussen (1877-1959) blev født i Hallingskov og var ud af en bådebyggerslægt. Han blev en mester i konstruktion af yachter og satte Svendborg på sejlernes verdenskort.
Allerede som dreng færdedes Henry på sin morfars bådebyggeri, og det lå i kortene, at han også skulle være bådebygger, så han kom i lære hos morfaderen, Hans Poulsen.
Henry Rasmussen - var aktiv lige til sin død i 1959. Foto: Svendborg Byhistoriske Arkiv.Henry Rasmussen fik yderligere færdigheder, da han blev ansat hos skibsbygmester Lind Hansen i Odense. Her blev en række af de smukke toldkrydsere bygget. Blandt disse var “Viking”, som i dag ejes af Museum Sydfyn. Han fik derefter ansættelse på Burmeister & Wain i København, tog eksamen som skibsingeniør og virkede igen på B&W.
I 1907 grundlagde Rasmussen sammen med vennen Abeking et værft i den lille nordvesttyske by Lemwerder ved floden Weser. Få år efter blev Henry Rasmussen eneejer af værftet, der udviklede sig til en større virksomhed. Snart gik der ry af værftet verden over - kendt som det blev for sine smukke og velsejlende fartøjer. Amerikanske rigmænd købte yachter fra værftet. Henry Rasmussen selv deltog i kapsejladser flere steder i verden.
Henry Rasmussens navn er også knyttet til bådeværftet i Gl. Hestehauge. Det blev grundlagt af Sophus Weber, der i 1941 opfordrede Rasmussen til at købe virksomheden. Det gjorde Rasmussen, og i hans periode blev der sat 359 både i søen. Det var mest mindre fartøjer som bl.a. piratjoller, mindre motorbåde og redningsbåde.
I 1956 udgav Hamborgforlaget, Herman Dulk værket “Yachten - Segler und eine Werft” på 400 sider. Det beretter om Henry Rasmussens og hans verdenskendte sejlbåde.
Få dage før Tyskland kapitulerede i 1945, fik værftet i Lemwerder befaling til, at alle de store lystsejlere af R-klassen skulle føres til Danmark, hedder det bl.a. i bogen.
Henry Rasmussen ledede selv transporten af de sammenbundne både. På grund af britiske flyveres vedholdende bombardementer foregik det om natten.
Efter mange bevægende oplevelser nåede transporten til Sønderborg. Da havde Tyskland givet op, og alt var brudt sammen.
Henry Rasmussen var ledsaget af en datter og en niece. De fik tilflugt på Sønderborg Slot, hvor de måtte sove på gulvet.
Den da 70-årige Henry Rasmussen måtte opgive at nå til værftet i Svendborg. Sejladsen tilbage til det tyske værft foregik ved hjælp af en dampdreven kutter.
Hans værft i Tyskland var intakt, da 2. verdenskrig sluttede, og der blev igen bygget på livet løs.
I en omtale af den nævnte bog i Svendborg Avis hedder det: “Det mest imponerende er dog den vitalitet og arbejdskraft, den aldrende yachtkonstruktør og værftsejer, der nu er fyldt 80 år, har udfoldet efter krigen. Alene i året 1956 er der fra Abeking & Rasmussen udført 409 nybygninger af fartøjer repræsenterende alle mulige størrelser.”
I Danmark sluttede hans værftsaktiviteter efter befrielsen i 1945.
Henry Rasmussen var tysk statsborger. Derfor var der ikke noget at rafle om: Den danske stat konfiskerede værftet i Gl. Hestehauge, da Danmark i 1945 var befriet efter fem års tysk besættelse.
Dermed var det slut med bygning af både i Gl. Hestehauge. I stedet rykkede Nordisk Karosserifabrik ind, og der blev i en årrække fremstillet rutebiler.
Henry Rasmussen bevarede en vis tilknytning til Svendborg. En gang om året kom han sejlende til Svendborgsund i sin pragtyacht “Hera IV”. Der blev kastet anker ud for Troense, og ellers sejlede Det Fynske Øhav rundt.
Sommeren 1959 kom den berømte yachtkonstruktør ikke. I maj det år omkom den 82-årige, da hans Mercedes kolliderede med en lastbil på en landevej få kilometer uden for Bremen. Her ligger han også begravet.
Lige før sin død havde Henry Rasmussen skænket en række halvmodeller af sine yachter til Søfartsmuseet i Troense. Her blev der oprettet en speciel afdeling om Henry Rasmussen og hans fartøjer. Den nåede han aldrig at se.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2025.
