Knud Nielsen Garp var født i 1863 i Jylland og døde i 1937 i Svendborg. Efter soldatertjeneste i Fredericia i 1884-85 blev han stationeret ved gendarmerne i Thisted, hvor han virkede i fem år. Derefter kom han i en kort periode til statsbanerne, hvor han arbejdede som stationskarl, men blev i 1891 genindkaldt til gendarmerikorpset.
Det var i perioden, hvor Estrup havde sat de demokratiske spilleregler i landet ud af kraft. Gendarmerne blev lagt sammen med militæret, og udøvede samtidig politimæssige funktioner. Ude i landet var de beredne officerer og befalingsmænd kendt som"blåmændene" og stod som et forhadt symbol på Estrups diktatur.
I 1892 fik han "Giftermaalstilladelse" fra Gendarmerikorpset i København og kunne dermed gifte sig med Maren Nielsen. Parret fik over en periode på tyve år elleve børn, hvoraf kun otte overlevede.
Parret flyttede til Fyn, hvor Knud Nielsen Garp i 1895 fik arbejde ved anlæggelsen af Svendborg-Nyborg Banen som politiassistent. I 1898 fik han arbejde som politibetjent i Svendborg og arbejdede i mange år ved politiet i byen.
Han arbejdede desuden som forstander for søndagsskolen, og var desuden engageret i Blå Kors og i Kristelig Dansk Politiforening. I 1928 blev han udnævnt til Dannebrogsmand. Det vil sige, at han fik Dannebrogmændenes hæderstegn.
Knud Nielsen Garp døde i 1937.
