Blandt de mange lærere, der har været ansat på seminariet i dets mere end 200-årige historie, er Emil Rostrup (1831-1907) en af de mest kendte. Han blev i 1858 ansat som lærer i naturvidenskab. Det var et nyt fag, så derfor måtte han lave sit eget undervisningssystem.
Fra seminariets begyndelse i 1803 havde havebrug og landbrug været et fag, som de vordende lærere skulle vide noget om. De skulle jo også ud at virke blandt bønder og husmænd. Nu skulle eleverne ud i naturen og finde planter og lære at bestemme dem efter særlige bestemmelsesnøgler. I et hefte, som han kaldte Flora Skaarupiana, har han beskrevet 731 forskellige planter, som voksede her i omegnen og også oplyst om deres findesteder.
På sine mange ekskursioner med botanisérkassen på ryggen blev han en kendt person. Men det skete af og til, at han i sin iver forvildede sig ind på områder, hvor han ikke havde tilladelse til at færdes. Det kunne så ske, at han blev bedt om at forsvinde, men han var ikke så let at jage bort "Kender De loven af 4. februar 1863?" Den kendte vedkommende af gode grunde ikke. "Der står i den" vedblev Rostrup," at når en mand går med en botanisérkasse, må han færdes alle vegne, når han ikke ødelægger noget!" - så fik han lov at fortsætte.
Rostrup virkede som lærer i Skårup i 25 år. Allerede i 1860 udgav han "Vejledning i den danske Flora" populært kaldet Rostrups Flora. Bogen udkom i 10 udgaver i hans levetid, og blev udgivet endnu 10 gange efter hans død - sidst i 1979.
Efterhånden var han blevet landskendt, og han fik mange opgaver ud over undervisningen. Hans løn var beskeden, og med en del rejseudgifter blev det til sidst et problem at kunne forsørge familien. I 1883 blev han docent ved Landbohøjskolen i København, og i 1902 professor samme sted. Som Danmarks første plantepatalog fik han talrige hædersbevisninger for sine videnskabelige arbejder og blev medlem af Videnskabernes Selskab.
I Skårup er der opkaldt en vej efter ham: Emil Rostrupsvej, som begynder i Østergade, hvor Svendborg-Nyborgbanen indtil engang i 1964 gik gennem byen.
(Som kilde er hovedsagelig brugt en artikel af Kamilla Skov Pedersen i Folk & Fæ i Skårup Sogn, 14. årgang nr. 4.)