Hans Christensen var - i forhold til sin tid - en fremragende foregangsmand der ved sit arbejde for bondens frihed og selvstændiggørelse var med til at gøde jorden for de folkelige bevægelser der kom til at præge hans egn i 1800-tallet.
Han var født i 1781 i Vejstrup, hvor hans forældre havde en fæstegård, Han var således født stavnsbunden, og den undervisning, han fik, var yderst sparsom. Han fik lært at læse, men ikke hverken at regne eller skrive. Det meste af hans ungdom tilbragte han hos sine forældre, hvor han deltog i hoveriet på herregården Klingstrup.
I sin tidlige ungdom oplevede han stavnsbåndets løsning og andre landboreformer som store omvæltninger, der satte hans sind i drift efter nye forbedringer som f eks. fællesskabets ophævelse og hoveriets afskaffelse.
Efter faderens død kom han som ganske ung til at bestyre gården for sin moder og slap således for soldatertjeneste. Ved udskiftningen blev gården flyttet ud på marken, Kohaven. Og 1809 blev han gift med en gårdmandsdatter fra Vejstrup. Her fik de efterhånden en stor børneflok foruden to plejebørn, sønner af hans afdøde broder.
De første mange år var præget af stor fattigdom - under Statsbankerotten og efterfølgende landbrugskrise. Men ved stor dygtighed opnåede han at udvide sin ejendom og forbedre sin jord, godt hjulpet af den rationalistiske præst Baggesen, der skaffede ham adgang til de skrifter, som "Fyns Patriotiske Selskab" udgav. Herved lærte han nye dyrkningsmetoder, blandt andet at mergle sin jord.
I 1827 blev han udnævnt til sognefoged og så da nødvendigheden af at kunne skrive, hvilket han da i en alder af 46 år lærte sig selv. I mange år var Hans Christensen desuden lægdsmand, fattigforstander og ligsynsmand. Da Forordningen om rådgivende stænderforsamlinger kom i 1834, blev han med stort stemmetal valgt som deputeret til Stænderforsamlingerne i Roskilde, hvor han sad i årene 1835-40.
I 1848 kunne man begynde at se frugten af de mange års anstrengelser for frihedens sag. Skønt Hans Christensen da var 67 år gammel, valgtes han til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling i Svendborg Amts 5. Valgkreds med 606 stemmer mod 258, der faldt på hans modkandidat, seminarieforstander D.A. Holberg i Skårup. Han blev således medunderskriver af Grundloven af 5. juni 1849. Og op i sin høje alder vedblev han at følge med i den politiske udvikling, således også grundlovsstriden i 1865-66.
Hans virkelyst holdt sig i den grad levende, at han i 1856 anlagde et teglværk på sin grund og ombyggede sin gård, nu af grundmur, til en præsentabel bygning, der pryder landskabet endnu i dag. - Han døde en julidag i 1868.
Litteratur:
Rugaard: Fremragende danske bønder før og nu - 1871
Sognefoged Hans Christensen, Vejstrup, og hans Slægt ved Thøger Dissing og H.K. Rosager, Fyns Tidendes Bogtrykkeri - Odense - 1947
Af Selma Mouritsen, Vejstrup 2007