Røde Agnes var en kendt skikkelse i Svendborg i mange år. Hun sad fra 1950 i sognerådet i Egense for Socialdemokraterne, og da sognene blev nedlagt blev Agnes også indvalgt i Svendborg Byråd. I 1950 var hun den første socialdemokrat, der blev valgt ind i sognerådet, og også den første kvinde nogensinde i sognerådet. I sognerådet sad hun sammen med greven fra Hvidkilde, hvorfor det i folkemunde hed sig, at det var "greven og Agnes, der styrede Egense".
Agnes Hansen blev født i 1912 og kom som 14-årig ud at tjene hos en bonde på den jyske hede. Som 20-årig drog hun til Sjælland, hvor hun blev uddannet som sygeplejerske, og i 1942 kom hun til Egense, hvor hun blev ansat som hjemmesygeplejerske. Og det blev i Egense at hun lagde sin livsgerning som de gamles forkæmper, og den, der altid rykkede i felten for de svage.
Hendes sociale engagement blev vakt hos bonden på den jyske hede, hvor hun juleaften i 1926 oplevede forskellen på at være tyende og så tilhøre den rigtige bondefamilie. Arbejdet hos bonden var også hårdt. Om sommeren måtte hun arbejde til klokken 22 om aftenen når der skulle hakkes roer, og der var også de 18 køer, som skulle malkes flere gange dagligt.
Hun var gift med en fisker fra Rantzausminde, der hed Hans. De boede i et lille hus på en stor grund, som mandens forældre havde købt af Hvidkilde Gods engang i 1930'erne. Manden døde tæt på jul i 1974, og siden tilbragte Agnes alle sine juleaftner på byens plejehjem. Ofte på plejehjemmet Gammel Nyby på Tåsinge.
Ved siden af det store arbejde med at besøge og hjælpe de gamle, lagde Røde Agnes også et stort stykke arbejde i forskellige organisationer og bestyrelser. Hun var i mange år bestyrelsesmedlem i Vanførefonden, Ældre Sagen, Sygekassens Hjem, Egense Pensionistforening og Kvickly i Svendborg.
Røde Agnes var kendt som en bramfri dame, der sagde sin uforbeholdne mening om tingenes tilstand, og på sine gamle dage lagde hun ikke skjul på, at hun ikke syntes, at Svendborg Kommune behandlede sine ældre medborgere særlig godt.
Røde Agnes blev 84 år og døde i 1997. Da var hun selv kommet på plejehjem.