I første halvdel af det 20. århundrede var Karin Michaëlis en af de danske forfattere, der var mest kendt i udlandet, ikke mindst i Tyskland og Østrig. Flere af hendes romaner om forskellige kvindeskæbner og om parforholdets mange aspekter udkom i store oplag og på mere end 20 sprog, ligesom hendes skildringer af pigen Bibi hørte til de mest læste børnebøger i Europa.
Karin Michaëlis levede fra 1872 til 1950. Hun voksede op i et beskedent miljø i Randers, hvor især bedstemoderen og en gammel tante fik stor betydning for hendes tidlige udvikling. - I "Pigen med Glasskaarene", den første bog af fembindsværket "Træet på Godt og Ondt" (skrevet i perioden 1924 til 1930), får man et både varmt og stærkt billede af dette miljø.
Som ganske ung var Karin Michaëlis privatlærerinde et par år, dels på Læsø, dels på en herregård nord for Randers. Bagefter flyttede hun til København for at uddanne sig til spillelærerinde hos en kendt pianist. Hos nogle venner mødte hun i 1893 Sophus Michaëlis, der var fem år ældre end hun. Han var forfatter og magister i fransk, tysk og latin. De blev forelskede og var gift i 16 år.
I 1912 blev hun gift anden gang. Det var med den norsk-amerikanske akademiker, Charles Stangeland, som hun havde truffet på en skibsrejse fra USA til København. Ægteskabet gik dårligt allerede fra begyndelsen, ikke mindst pga. Stangelands jalousi, men det blev først opløst i 1930. Begge ægteskaber var barnløse.
Det fik stor indflydelse på Karin Michaëlis' tilværelse, at hun og hendes første ægtemand tidligt begyndte at holde ferie i nærheden af Svendborg. I 1906 byggede de et hus på Thurø, og her tilbragte de somrene sammen indtil skilsmissen i 1911. Herefter benyttede KM huset som helårsbolig og mødested for sine mange venner indtil slutningen af 40'erne, hvor hun tvunget af sin økonomiske situation flyttede til København.
Forfatter og foredragsholder
I slutningen af 1890'erne begyndte Karin Michaëlis at skrive, og i 1902 fik hun udgivet to små romaner på Gyldendal med titlerne "Barnet" og "Lillemor". Begge bøger blev godt modtaget og udkom på mere end 10 sprog. I et radiointerview, som Karl Bjarnhof lavede med Karin Michaëlis i 1947, omtalte hun "Barnet" som den af sine romaner hun holdt mest af.
I løbet af 50 år skrev hun 36 romaner for voksne, 9 børnebøger, 2 selvbiografier plus mange andre bøger og en mængde avis- og tidsskriftsartikler. Her skal kun nævnes nogle få centrale værker: Romanen "Kvindehjerter. En Brevveksling" fra 1910, som Karin Michaëlis skrev sammen med skuespillerinden Betty Nansen, "Glædens Skole" fra 1914 om en reformskole i Wien (som veninden, den østrigske pædagog Eugenia Schwarzwald, var leder af), romanerne "Syv søstre sad" fra 1923, "Hjertets Vagabond" fra 1930 og "Mors Øjne" fra 1940 (de to sidstnævnte romaner foregår i USA) og endelig selvbiografien "Little Troll" fra 1946, der udkom i New York. Gennem alle årene var hun uhyre flittig - selv på sine mange rejser - og skrev nærmest hver dag. De nævnte bøger kan lånes gennem www.bibliotek.dk.
Allerede sammen med Sophus Michaëlis kom hun vidt omkring. I 1904 nåede de helt til Ægypten. Så ofte det var muligt, besøgte hun sine venner i Wien, hun foretog adskillige foredragsturnéer rundt i hele Europa og Sovjetunionen og rejste også flere gange til USA, hvor hendes søstre boede.
Karin Michaëlis var virkelig Europæer med stort E. Allerede fra midten af 20'erne erkendte hun farerne ved den voksende nationalisme og protesterede gennem skrift og tale mod krig, politisk forfølgelse og undertrykkelse. Dette kan læses i mange avisindlæg fra den tid, men også i den antiautoritære roman "Den grønne Ø. Roman for ungdommen", der kom på tysk i 1933 og på dansk i 1937.
Mens hun var på besøg i USA i 1939, blev hun advaret mod at rejse tilbage til Danmark pga. nazismens fremmarch. Hun blev derfor som politisk flygtning i USA frem til 1946 ligesom mange andre europæere.
Som forfatter og foredragsholder tjente hun godt, men havde alligevel økonomiske problemer, dels i forbindelse med verdens-krigene, der afskar hende fra de tyske og italienske markeder, dels i forbindelse med USA-opholdet fra 1939, hvor indtægterne var meget små.
I 1946 kom hun svagelig og gammel tilbage til Danmark. Hun blev udnævnt til æresborger på Thurø, fik en frihedsmedalje af kongen og modtog stadigvæk mange besøg og bevarede sit lyse sind til det sidste.
Karin Michaëlis Selskabet
Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående, er Karin Michaëlis en forfatter og en personlighed, der nok er værd at huske.
Karin Michaëlis Selskabet blev stiftet i september 2006 i forbindelse med en fire-dages "æresrunde" i LiteraturHaus i København, hvor Karin Michaëlis blev præsenteret af litteraturforskerne: Karin Klitgaard Povlsen, AU, Angela Huemer fra Köln, Birgit S. Nielsen, KU og Merete von Eyben, Californien. Initiativtagerne var Paul Opstrup fra LiteraturHaus, Birgit S. Nielsen og Merete von Eyben, der begge har skrevet artikler og bøger om Karin Michaëlis og Bente Clod, der selv er romanforfatter.
Ifølge Selskabets fundats er formålet med Selskabet at udbrede kendskabet til Karin Michaëlis som forfatter og som europæisk humanist. Selskabet ønsker at få Karin Michaëlis genplaceret på den plads i dansk litteratur- og åndshistorie, som hun fortjener.
For at opnå dette har Selskabets styrelse konkrete planer om at benytte nyhedsbreve og en hjemmeside til at holde sig i kontakt med Selskabets medlemmer og med andre, der er interesserede i Selskabets arbejde. Der vil blive afholdt en række arrangementer i tilknytning til forfatterskabet og udgivet endnu ikke trykte værker.