I Danmarks ældste og mest populære radioprogram, Ønskekoncerten Giro 413, kan man fra tid til anden høre en sang skrevet og fremført af Erfred Fabricius (1921-1997). Sangen hedder ”Lad os tænde et lys”.
For yngre lyttere vil navnet Erfred Fabricius nok ikke sige så meget, men hos masser af ældre vil det vække minder om en mand, der på et tidspunkt blev kaldt ”vor stads berømte søn”. Og staden var Svendborg.
Erfred Fabricius var, hvad man i dag kalder for en multikunstner. Han var udlært frisør og fik bronzemedalje ved svendeprøven.
-Faget er nu ikke min hovedinteresse, sagde Erfred til et ugeblad. Det kunne være ment som en morsomhed, men der var alvor bag.
Han indrettede en frisørsalon på Belvedere i Svendborg med dette slogan: ”Gå op p` bakken/ og bli` fin i nakken”.
Kunderne måtte finde sig i, at deres klipning pludselig kunne blev afbrudt. Så skulle Erfred lige malet lidt på det maleri, som stod på staffeliet i salonen, fordi han havde fået en pludselig inspiration ..Eller han for ud i baglokalet og slog nogle akkorder an på det opretstående, når han lige havde fået ideen til en melodi.
Erfred var både kunstmaler, komponist og sanger. Og frem for alt livskunstner. Ved hans død i 1997 skrev Marianne Hein i nekrologen i Fyns Amts Avis:
”Han spredte glæde og humør omkring sig. Var samtidig en beskeden mand, der var glad, når det gik ham godt og optimist, når det gik ham skidt”.
Selv sagde Erfred Fabricius, at man kan ikke være lykkelig – uden at kende sorgen.
Han blev født i Marstal. Hans moder døde endnu inden Erfred var fyldt et år. Den lille dreng blev sendt med færgen til Rudkøbing som fragtgods i sin barnevogn. Han voksede op hos sine bedsteforældre i Troense og fik en lykkelig og tryg barndom.
Han slog sig på maleriet og blev bl.a. optaget på Kunstnernes Efterårsudstilling og udstillede i hele to sale på Charlottenborg. Han var med i kunstersammenslutningen Paraplyen, som bl.a. bragte hans malerier på udstillinger i USA. Naturligvis udstillede Erfred Fabricius også på SAK i Svendborg.
Det er Erfred Fabricius, der står bag det store keramiske og festlige relief i svømmehallen på Hotel Christiansminde, som blev afsløret i maj 1987. Her blev han af redaktør Ib Boye kaldt ”for en af de sjældne naivister i kunsten , fordi han har et mod, der rækker ud over det normale.”
Erfred Fabricius optrådte i Tivolis Vise Vershus og var på turne til mange afdelinger af Visens Venner rundt i landet.
Det begyndte for alvor i 1970érne, som blev protestsangenes store årti, men den bølge stod Erfred Fabricius ikke på – for som han sagde til en avis:
”Det kan ikke lade sig gøre at protestere sådan for alvor på sydfynsk….. Jeg vil hellere fortælle om romantikken”.
Ja, og hans romantiske og sentimentale ord glædede mange. Erfred Fabricius havde noget på hjertet og de fleste var enige om at han var ærlig ind til benet.
Fra 1974 og nogle år frem stod Erfred Fabricius for mange festlige stunder i Sundbrovejens Cafeteria. Her udfoldede han sig bl.a. med sin kagedåse og sangen BA-BU BA-BU til stor moro for publikum.
Af Erfreds endnu kendte sange foruden ”Lad os tænde et lys” er ”Rosenbladet”, ”Jeg må gå alene gennem verden” og ”Lad os være venner i trafikken”. Han har i øvrigt også skrevet ”Christiansminde valsen”.