Mads Hansen kom til verden i et hus ved siden af bedsteforældrenes gård ”Sterregården” i Hundstrup. Det var d. 23 juli 1834. Senere overtog han gården. Her voksede han op som enebarn, da alle hans otte søskende var dødfødte eller var svagelige og døde tidligt bl.a. af tuberkulose. I barndommen blev han meget præget af sin bedstemoders sang og fortællinger, hvilket et senere digt ”Vinteraftener” vidner om. Naturen var hans verden og tidligt fik han interesse for fugle, blomster og dyrene på marken, noget der kom med i hans senere skriverier. Skoletiden var ikke altid let, fordi hans gode evner og flid vakte misundelse hos kammeraterne. Hjemmet havde ikke råd til bogkøb og i stedet gav Mads sig til at afskrive bøger. Det gav en god håndskrift og træning i at stave korrekt. Det historiske fik han tæt ind på livet med treårskrigen i 1848-1851 og krigen i1864. På Sydfyn kom der en del sårede og lemlæstede soldater, som han var meget optaget af at se på. På Hundstrupegnen var der desuden indkvarteret en del svenske soldater, som han havde et godt forhold til. Efter sin konfirmation i 1849 fik han lov at gå til violinspil hos Hans Hansen - Ulbøllespillemanden. Et bekendtskab han fik meget nytte af senere. Hans gode skriveevner gjorde ham tidligt til sekretær i sogneforstanderskabet (sognerådet) for V.Skerninge-Ulbølle. Samværet med kammeraterne i 20 års alderen var ikke altid let, da Mads`s interesser gik i åndelig retning og mange jævnaldrende var mere optaget af druk og pigesjov. På grund af svageligt helbred slipper han for militærtjeneste. Sidst i 20 års al-deren bliver han forlovet med Larssine fra nabobyen Gundestrup. Til Mads`store sorg dør hun i 1860. I disse år forsøger han, at få de unge med i forskellige folkelige foreninger. og danner bl.a. ”Hundstrup-Vesterskerninge Sangforening”, som øver på V. Skerninge Kro. Han tog også initiativ til aftenunderholdning om vinteren og samlede mange af egnens beboere til sang, musik, foredrag og oplæsning. Der var dog også i visse kredse modstand mod Mads og hans fortagsomhed, noget af dette var politisk bestemt, da han blev betragtet som højremand. Det betød, at der opstod konkurrerende foreninger. Mads tog så initiativ til, at der blev bygget et forsamlingshus i V. Skerninge, hvilket gav ham yderligere muligheder for sit folkelige arbejde. Tidligt fik han dannet skytteforeningen ”Palnatoke”, som et udslag af sin fædrelandskærlighed og trang til at forsvare landet. Det var derfor også med sorg, han ikke deltog i 1864-krigen på grund af sit helbred, men måtte lade en anden stille for sig.
Han var en dygtig landmand og gjorde en indsats for at forbedre landmændenes udbytte i det daglige. Mange unge karle og piger var interesserede i at tjene hos ham. På ”Sterregården” oprettede han et mejeri og fik lavet et bassin med vand fra en kilde til afkøling af mælken. Noget andet, som optog ham var højskolebevægelsen. Han så hvordan der rundt om på Fyn blev oprettet højskoler og mente, at der også skulle rejses en sådan på hans hjemegn. Første forstander blev Anton Nielsen fra Sorøegnen. Der blev købt et hus i V.Skerninge overfor præstegården og ” V. Skerninge Højskole” kunne begynde. Der blev knyttet nogle gode lærerkræfter til skolen og dannet en bestyrelse af områdets betydningsfulde mænd. Eleverne boede rundt i byen og skolen blev snart for lille og flyttede om bag præstegården.
Forholdet mellem Anton Nielsen og Mads Hansen kølnedes efterhånden både af personlige og af politiske uoverensstemmelser. Til sidst overtog Anton Nielsen skolen og flyttede i 1882 til ”Himmerigsgården” i Ollerup, og kaldte den ”Ollerup Højskole”. I 1949 blev den til ”Den Frie Lærerskole”. I midten af 1860erne havde Mads modtaget et hyldestdigt fra en pige, Karen Marie Mikkelsen, True ved Århus og der opstod en varm forbindelse mellem dem, som endte med bryllup i 1869. De fik seks børn, hvoraf de tre døde inden de blev voksne. Mads blev stadig svagere helbredsmæssigt og d. 2 april 1880 dør han. Begravelsen foregik på Hundstrup Kirkegård. I V. Skerninge står en buste af ham og ved ”Spangebækken” som løber forbi ”Sterregården” er der rejst en mindesten. Karen Marie dør i 1893. Datteren Sigrid overtog gården, men solgte den i 1916 til en karl, Søren Nielsen. De nuværende ejere er af dennes familie.
Mads Hansens folkelige arbejde:
1858 oprettes Hundstrup-V. Skerninge Sangforening
1862 stiftes Folkelig Læseforening.
1863 oprettes skytteforeningen ”Palnetoke”. Kvinderne i området samlede ind og skænkede en fane til foreningen. Fanen hænger nu i ”V. Skerningehallen”.
1868 V. Skerninge Højskole indvies. Skolen solgtes i 1874 til Anton Nielsen, som i 1882 flytter den til Ollerup.
1873 dannes en husflidsforening.
1875 får V. Skerninge sit første forsamlingshus.
Lyrisk arbejde bl.a.:
”Jeg er en simpel bondemand…….
”Jeg ved hvor der findes en have så skøn…..
”Kom ud i marken en sommerdag……
”Fo`ajle di små blomster dæ`dov æ` te`i år …..
Han skrev også en del viser og digte med sydfynsk dialekt. Desuden skrev han ni komedier, som blev opført rundt om i forsamlingshusene som dilettantstykker. Den mest kendte er ”Enken”.
Faglige bøger: ”Husmandsbog henvendt til småfolk” og ”Gårdmandsbog henvendt til den danske bonde”.
Nogle almanakudgivelser indgik også i hans skrivearbejde.
Hans store udgivervirksomhed havde både til formål at give landboerne mulighed for god
folkelig læsning og at skaffe penge til hans højskole.
Anekdote: Det kunne sommetider knibe med at adskille arbejde og digtning. Hvis Mads så gik og pløjede og furene ikke blev lige sagde folk kom forbi.”Så nu digter Mads igen”.
Kilde: ”Mads Hansen” – En sydfynsk bonde og folkedigter. Af Birger Isaksen 1974.
Egebjerg Lokalhistoriske Forening – Arkiv v/ Børge Ludvigsen 2011.