Einar Halberg (1881-1969) var medlem af Svendborg Byråd i 33 år fra 1925. I fire af disse, 1950-1954, var han borgmester.

b12996Einar Halberg ca. 1940'erne. Tobaksfrabikant og borgmester i Svendborg.

Einar Halberg, der var valgt af Det konservative Folkeparti, afløste i 1950 sin tidligere cigarmager, Ferdinand Jensen, da Socialdemokratiet tabte sit mangeårige flertal i Svendborg Byråd.

Einar Halberg overtog i 1919 sammen med broderen, Otto Halberg, den tobaksfabrik, som deres far Harald Halberg havde grundlagt i Svendborg.

Einar Halberg havde en lang række tillidsposter i tobaksbranchen.

Han var i årrække formand for Svendborg Borgerforening og for børneinstiutionen Børnely. I hans borgmester-periode bl.a. rutebilstationen opført, ligesom de første gadegennembrud i den gamle søkøbstad blev gennemført.

einar halberg3Einar Halberg ved en af de mange festligheder i forbindelse med byjubilæet i 1953.

Einar Halberg var byens første mand, da Svendborg i 1953 med en stribe festligheder fejrede sit 700 års købstads jubilæum. Det bragte ham i forgrunden som topfigur. Han tog imod Kong Frederik og Dronning Ingrid og han hilste Peder Most-drengene velkommen tilbage til Svendborg efter deres vellykkede turne landet rundt. Han er ses fotograferet sammen med statsminister Erik Eriksen. Det blev en travl tid for borgmesteren.

einar halberg2Borgmester Halberg tager imod Kong Frederik og Dronning Ingrid i byrådsalen.

Året efter måtte tobaksdirektøren aflevere borgmesterstolen til sin tidligere cigarmager. Einar Halberg fortsatte i til 1958 og var oppositionens leder.

einar halbergBorgmesteren (i forgrunden) med bowlerhat ved et arrangement på Torvet i anledning af 700 året for Svendborgs købstadsrettigheder.

Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv 2011