Han var en af de store i Svendborgs historie og vil ikke mindst indtage en fornem plads i det lokale socialdemokratis krønike.
Ferdinand Jensen (1884-1957) var borgmester i en udbrudt række fra 1938 til 1950 - og igen fra 1954, indtil 1956, da sygdom gjorde det nødvendigt at konstituere partifælden, Svend Åge Andersen, som borgmester.
Ferdinand Jensen var ligesom Socialdemokratiets største, Th. Stauning, tobaksmand. Ferdinand Jensen, der var født i Middelfart, kom i lære som cigarmager på en lille fabrik i Fredericia, som blev drevet af en stabssergent.
Som 20-årig drog Ferdinand Jensen til Hamborg, hvor han lærte mere om sit fag og ikke mindst sugede han socialistisk næring til sig.
I 1909 kom Ferdinand Jensen til Svendborg og fik først ansættelse hos cigarfabrikant Mogens Nielsen, fra 1916 hos Harald Halbergs Tobaksfabrik.
Ferdinand Jensen blev tidligt fagligt aktiv. Fra 1919 til 1937 var han formand for Tobakarbejdernes Fagforening og sad i en årrække i forbundets hovedbestyrelse. Han var formand for De samvirkende Fagforeninger i Svendborg 1927-1938. Det var således Ferdinand Jensen, der stod i spidsen for opførelsen af Arbejdernes Forsamlingsbygning ”Viking” i Vestergade.
Ferdinand Jensen blev medlem af Svendborg Byråd i 1929. I 1938 overtog han borgmesterposten efter byens første socialdemokrat på posten, Carl Tønnesen.
I Ferdinand Jensens borgmestertid blev Svendborg Sygehus udbygget, Høje Bøge indrettet til et moderne stadion, ligesom der blev opført en lang række aldersrenteboliger.
Han sad i en stribe bestyrelser og havde formandsposten i de fleste. Det gjaldt bl.a. Svendborg Sygehus, Nyborg-Svendborg Jernbaneselskab,gas- og elværket m.fl.
Under de vanskelige år med tyske besættelse optrådte Ferdinand Jensen med myndighed og han gik aldrig på akkord. Han kæmpede bravt for at skåne såvel borgernes som kommunens ejendom.
Ikke så få gange gik borgmesteren til den tyske kommandant for at få arresterede eller fængslede danskere fri. Det lykkedes i nogle tilfælde.
Ved byrådsvalget i 1950 fik de borgerlige flertal. Det bragte Ferdinand Jensens gamle chef fra tobaksfabrikken, Einar Halberg, i borgmesterstolen. Det var en stor skuffelse for Ferdinand Jensen, at hans parti tabte valget. Han fandt det ikke retfærdigt efter alt det, som han og partiet havde gjort for byen.
Allerede ved valget fire år efter Ferdinand Jensen tilbage som borgmester.
Ved hans 70 års fødselsdag hed det bl.a. i en avisomtale, at ”han kunne være rygende uenig med borgerskabet og han lagde aldrig skjul på det. Men man lærte at respektere hans indsigt i de kommunale anliggender og det store arbejde, han har gjort for sin by”.