Axel Verner Sørensen (1915-2009) var i sine 25 år som politimester i Svendborg Politikreds kendt og respekteret. Han lagde stor vægt på, at borgerne kunne føle tryghed og have tillid til ordensmagten.
Axel V. Sørensen var født i Vejle, hvor hans far var forretningsfører for den socialdemokratiske avis. Axel V. Sørensen valgte juraen og fik eksamen i 1939. Efter en kort tid i Holstebro kom han i 1941 til Aarhus som politifuldmægtig.
Da politiet blev sat ud af spillet i september 1944, var det besættelsesmagtens hensigt, at de unge politijurister skulle arbejde for tyskerne. Det nægtede Axel V. Sørensen og gik under jorden. Han blev tilknyttet en organisation, der forberedte det danske politis genindsættelse efter befrielsen.
I 1945 blev Axel V. Sørensen tilknyttet statsadvokaturet i Viborg. 1948 blev han politifuldmægtig i Nordre Birke i Københavns Amt.
I 1960 blev Axel V. Sørensen udnævnt til politimester i Svendborg og erklærede ved sin tiltrædelse, at her ville han aldrig fra igen.
Og sådan blev – han fortsatte i embedet til sin pensioneringen i 1985 og blev boende i byen til sin død i 2009.
Axel V. Sørensen sørgede for at sætte nærpoliti på gaderne, hvilket skabte tryghed. Han lagde grunden til den høje opklaringsprocent for grove forbrydelser, som Svendborg Politikreds blev kendt for. Axel V. Sørensen fik udvidet skolepatruljeordningen betydeligt, ligesom han lagde stor vægt på oplysningsarbejdet overfor unge.
Axel V. Sørensen blev betragtet som et yderst dynamisk og udadvendt menneske, der var på hat med sin politikreds, der omfattede 100.000 i området fra Ringe i nord til Bagenkop i syd.
Det var i hans embedstid, at politiet flyttede fra den trange plads i Tinghuset til den tidligere amtsgård på Tvedvej og i 1979 blev en større tilbygning taget i brug.
Axel V. Sørensen var i 11 år indtil 1990 formand for bestyrelsen i Svendborg Museum og var en overgang også formand for Museumsrådet i Fyns Amt. Ved sin fratræden som formand blev han udnævnt til æresmedlem af Svendborg Museum.