Krigsråd H. P. Koch er en af Svendborgs mere interessante og karismatiske personligheder. Født og opvokset på Als var han involveret i begge slesvigske krige. I sin livstid nåede han at eje et bryggeri, at arbejde som fotograf og samle på sten, der lignede mennesker og dyr. Et helt igennem specielt menneske.
Hans Peter var født og opvokset nord for Sønderborg i Guderup på Als. Han var søn af møllebygmester Christian Peter Koch. Under 3-årskrigen kæmpede Koch på dansk side. Han var tilknyttet den 10. lette infanteri bataljon. Det er uklart hvor længe han var tilknyttet hæren, men i 1851 fungerede han som våbenmester i København. Under krigen giftede han si g med den 5 år yngre Christine Sophie Hansen. Senest i 1860 forpagter Koch bomhuset på Dybbølbjerg. Her er han bommand frem til februar 1864.
Den 5. feb. 1864 besluttede general de Meza at rømme skanserne ved Dannevirke. Grundet den hårde vinter var det umuligt at forsvare det gamle fæstningsanlæg mod et preussisk angreb og man trak sig i stedet tilbage til skanserne ved Dybbøl. Kochs hus, der lå på toppen af Dybbølbjerg tæt på de danske skanser, måtte derfor med kort varsel rives ned. 10. feb. måtte Koch sammen med sin kone, otte børn og 71-årige mor forlade deres hus. Hastværket betød at familien ikke nåede at medbringe noget af deres indbo. Resten af sit liv forsøgte Koch at få erstatning fra den danske stat for de tab han havde haft. Flugten fra Dybbøl blev senere foreviget ved en tegning (se billede til højre).
Efter flugten fra Dybbøl i 1864 flyttede Koch-familien til Svendborg. I 1865 købte H. P. Koch et bryggeri i Møllergade (nr. 31). Bryggeriet var tidligere ejet af N. Wiborg. Kochs tid som brygger blev kort, da han allerede i 1867 lukkede virksomheden og solgte inventaret. Ved siden af sin bryggerivirksomhed var Koch formand for våbenbroderforeningen og skyttekredsen. Han mistede dog begge poster i 1868. Koch hørte ikke længere til blandt de fornemste i byen.
I 1869 solgte Koch ejendommen i Møllergade til skovfoged Peder Andersen, men familien blev boende som lejere i baghuset mod Frue Kirkestræde. I den efterfølgende periode arbejdede Koch som fotograf. I starten af 1880’erne bliver han kirkebetjent ved Vor Frue Kirke. Dette embede beholdt han i mere end 10 år. Inden sin død fik han tildelt den honorære titel af krigsråd.
I sin fritid var Koch en ivrig samler af sten. Han interesserede sig specielt for sten som lignede mennesker eller dyr. Han var overbevist om at disse sten var fossiler. I sin ”Stenologisk Samling” havde han sten som lignede et kalvehoved, en agerhøne, en blæksprutte, en hestehov, et græskar, en lang række menneskelige organer og mange andet. Klenodiet i hans samling var dog den såkaldte stenmand. Efterfølgende tekst er Kochs egen beskrivelse af fundet.
I Aaret 1891, i November Maaned, da der skete Udgravning til en Kjælder i Brandinspektør Wivels Ejendom i Svendborg Bys Møllergade [red. nr. 21 på hjørnet af Kirkestræde], fandtes der i en Dybde af ca. 7 Alen liggende i en blaaagtigkalket Mergeljord en Flintestensblok, formet ganske som Overkroppen af et Menneske; desværre var, da jeg kom til, alle de dertil hørende Legemsdele afslaaede og spredte omkring, hvilket kan bevidnes af 4 Arbejdsmænd samt af Ejeren. Som Bevis for, at det er et forflintet Menneske, der fandtes her, i en Afstand af ca. 100 Alen fra Vor Frue Kirke, anføres Følgende:
1. I Mandens Hoved sees, hvorledes Hjernen ligger i Zigzag under et Stykke af Hovedskallen, som jeg har slaaet af ved den lille Blodaareaabning over Nakken.
2. Øjnene. Det venstre Øjeæble med Pupilen er lidt rundbuet og tilsyneladende hult, naar man slaar paa det; det højre Øjeæble er mere fladt.
3. En regelmæssig Næse med to Næsebor.
4. Øreaabningerne. I det højre Øre er en Aabning ind i Hovedet på ca. 5½ Tomme, i det venstre ca. 2 Tommer; dette er borte.
5. Munden.
6. Midet under Hagen paa Halsensees Adams-Æblet ved en Streg, som om det var revnet eller brustent.
7. Overkroppen. (Vægt ca. 270 Pd.). I Højre Bryst er en Aabning ind paa 6 Tommers Dybde, i venstre Bryst en paa 2 Tommer. Det venstre Bryst er trykket over mod det højre Bryst, imedens dets Kisel var flydende. Hele Overkroppen er 30 Tommer høj og 39 Tommer i Omfang om Brystet, men dertil kommer saa Lændehvirvelsøjlen og Krydset.
8. Igjennem Mellemgulvet er der to Aabninger, i venstre Side til Spiserøret, i højre til Hulaaren; derimellem sees Bug-Aortaen med sine to Grene (sees tydeligt).
9. Armene. I den venstre Arm sidder et kalkagtigt Ben med en Flintestensmasse i Midten (sort), formodentlig Marv. Den højre Arm sidder fast.
10. Bugen, hvorpå man ser Navlen og Blindtarmens Leje tvers over til venstre Side til den nedstigende Endetarm, samt hvor der kan sees noget af Mavens Indre, laa paa Lændehvirvelsøjlen. Der fandtes ogsaa 2 Nyrer og Milt.
11. Bækkenet. Bækkenknoklerne, Skambensfugen, Hoftebenene, den tverliggende nedstigende Tyktarm (Endetarm), hvori der sidder et løst kalkagtigt Stykke i Tarmens Aabning.
12. Pungen eller Broklegemet med Tistikelbrok, hvorpaa det mandlige Lem havde sit Leje og Testikler, hvoraf den højre sidder fast, den venstre er slået løs og er beskadiget.
13. Fødderne, hvoraf den venstre er en Klumpfod med Aabning ind i Hælebenet, hvorigennem de Millioner af Smaadyr (Mosdyr) som der danne Flinten, have havt deres Gjennemgang. Fodsaalen sees her tydeligt.
14. Benene. Det venstre Ben er fra Hæl til Knæ ca. 17 Tm. Og fra Knæ til den runde Kugle, Rulleudvært, 17½ Tm. Det højre Laarben er knust; der sees, hvor Marven har gaaet igjennem.
15. Alle de paa Stenlegemet værende Aabninger vare som lukkede med en Slags Vor eller Kalk, som jeg har taget ud og opbevaret i Flere Æsker.
Mandens Højde har været henved 79 Tm. efter Opmaaling.
Ærbødigst
H. P. Koch
Krigsraad, Dbmd.
Det er tydeligt at den gamle krigsråd har haft en livlig fantasi. Historien om stenmanden og den fantasifulde Kochs stenologiske samling har tilsyneladende vakt stor opsigt i byen. Historien var så kendt at Rottefældens sommerrevy i 1893 gav forestillingen titlen ”Stenmanden”. Blandt sangene i revyen var følgende:
Stensamlerens Vise:
Jeg er en gammel og snurrig Fyr,
Der vist er kjendt som faa;
naar Sten jeg ser, jeg ej mig dy’r,
kan ej for Stenbrud staa.
Har en Sten blot lidt Facon,
Ved jeg strax, hvorfra den kom.
Rundt jeg sjokker
som en Klokker,
samler Kokker
af lidt Brokker,
ryger i Flint saa snart jeg ser en Kampesten.
Folk de trode,
lidt marode
var mit hode
mens de glode, ---
ej jeg bytter dog min Samling bort af Sten.
Af Forsteninger jeg har en Slump,
en Fugl, en Hest, en Ko,
en Grisehale --- kun en stump,
men tro mig den er go’,
Nødder, Æbler, ja saagar
Zakarias-Pæren har.
Rundt jeg sjokker
som en Klokker,
samler Kokker
af lidt Brokker,
ryger i Flint saa snart jeg ser en Kampesten.
Folk de trode,
lidt marode
var mit hode
mens de glode, ---
ej jeg bytter dog min Samling bort af Sten.
Visens ironiske indhold afspejler nok godt den holdning byens borgere havde til den gamle krigsråd.
I februar 1899 dør H. P. Koch og han bliver begravet på Assistens Kirkegården i Svendborg.