Nicolaj Kjær (1917-2002) havde bl.a. det ry, at han både havde forstand på mekanik og forretning. Egenskaber, som gjorde ham til en af de mest succesfulde automobilforhandlere i Svendborg.
Nicolaj Kjær kom i lære hos sin far, der var cykelhandler i Gudbjerg. I 1932 fik han en læreplads på Richard Møllers autoværksted i Svendborg. Han blev svend hos Chr. Rasmussen i Stenstrup. Bilkørsel havde sine vanskeligheder under den tyske besættelse (1940-1945), så Nicolaj Kjær begyndte for sig selv med cykler og radioer.
Efter befrielsen kom der gang i Nicolaj Kjærs forretning. Han blev forhandler af de britiske DOMI-biler, bl.a. Morris og Austin. Efter krav fra importøren flyttede Kjær til Svendborg, hvor han fik et værksted på hjørnet af Ørkildsgade –Nyborgvej. Her blev pladsen hurtig for trang. Nu blev firmaet rykket til Korsgade og lå dér, hvor den tidligere Silvan-bygning er placeret.
Det gik fortsat bare fremad for Nicolaj Kjærs og hans medarbejdere. I 1976 blev der igen holdt flyttedag , da N. Kjærs Bilcentret på Odensevej var opført.
I 1978 skiltes Kjær og DOMIs veje. Herefter kom Ford-biler til at rulle ud fra Odensevej, og sådan er det fortsat under sønnen Ivan Kjærs ledelse.
Virksomheden var Nicolaj Kjær liv. Det siges, at han stod bag over 50.000 bil-handler i den tid, han stod ved roret. Han kom hver på Odensevej lige til få måneder før sin død i november 2002.
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2014