”Nu skal jeg altså også løfte arven efter Johannes Jørgensen, det kan være tungt nok efter Karin Micahëlis på Thurø, så jeg får nok at gøre på mine gamle dage”.
Ordene er Tom Kristensens og faldt på en stor festdag på Svendborg Rådhus den 2. maj 1970.
Her forsikrede borgmester Svend Åge Andersen den aldrende kendte og elskede forfatter om, at han nu kunne betragte sig som æresborger ikke blot for Thurø, men for hele den nye Svendborg storkommune. Få uger før Thurø mistede sin selvstændighed havde sognerådsformand Mads Madsen udnævnt Tom Kristensen til æresborger.
Hvorfor nu fest på Svendborg Rådus for en forfatter og digter, der var født i London og som havde noget af sin barndom i Nyhavn og levede over 50 år i hovedstaden?.
Tom Kristensen bosatte sig i 1946 først på Grasten og senere i Villa ”Torelore” på Birke Allé på Thurø og levede på øen til sin død som 80-årig i 1974. Det vender vi tilbage til.
Nu noget om den store dag på rådhuset den maj-dag i 1970.
Foruden hædersgæsten og hustruen Ingeborg ”Bosse” Weber og det samlede byråd var en række honoratiores til stede: Digteren, medlem af de Danske Akademi, Thorkild Bjørnvig, rektor på Odense Universitet, professor Mogens Brøndsted, litteraturkritikeren Ole Storm, sognepræst Johannes Johansen, Thurø, redaktør Carl Bergstrøm-Nielsen, Gyldendal, amtsborgmester Edvard Rasmussen, Otterup, maleren Sven Havsteen-Mikkelsen, Troense, rektor G. Schmidt Nielsen, Skårup Statsseminarium, rektor for Svendborg Statsseminarium, og malerinden Ebba Weber, Tom Kristensens svigerinde.
Blandt gæsterne sås også Helene Jørgensen, enke efter Svendborgs første æresborger, digteren Johannes Jørgensen.
Udnævnelsen fandt sted på 50 års dagen for Tom Kristensens debut med Fribytterdrømme. Det var udgangspunktet i borgmesterens korte tale. Han reciterede Landet Atlantis fra samlingen og sagde:
-Det er det digt, som så mange unge stadig føler sig stærkt grebet af og lærer udenad, fordi de altid vil have det hos sig.
En typisk strofe lyder:
Skøn som en sønderskudt banegård
Er vor ungdom, vor kraft og vilde ideer.
Tom Kristensen gjorde i sin takketale opmærksom på, at det var fra Thurø hele postyret udgik:
-Da Thurø forleden indlemmedes under Svendborg, havde Thurø sogneråd med skibsreder Mads Madsen fundet på, at det ville slutte af med at gøre sig en god gerning, og det udnævnte mig til æresborger, sagde Tom Kristensen og tilføjede:
-Hvad andet godt, jeg har gjort øen, end at bo der i 24 år og opføre mig nogenlunde anstændigt ved jeg ikke…
Der var selskabeligt samvær med den nyslåede æresborger under gemytlige former i ”Store udvalgsværelse”. Her fik Tom Kristensen ild på en cerut og nød en hjertestyrkning eller to med højt skum.
Herunder blev han spurgt, om han nogensinde havde mødt Johannes Jørgensen:
-Ja, jeg besøgte ham i Assisi i Italien, hvor han også var æresborger, hvilket fritog ham for at svare skat. Dernede forstår de sig jo bedre på, hvordan man bør behandle æresborgere, lød svaret med et glimt i øjet.
Tom Kristensen blev som nævnt født i London i 1893. Hans far var udlært drejer og var kommet til storbyen med en drøm om at forsætte til det forjættede land, USA, men blev ved drømmen. Og i 1896 vendte familien tilbage til Danmark.
I 1920 fik Tom Kristensen sin litterære debut med som nævnt Fribytterdrømme, som blev modtaget med begejstring og det hed sig, at digtene var ”et elektrisk stød i sjælen på den unge generation”.
Hans store roman Hærværk kom ca. 10 år efter og er et af de store værker i nyere dansk litteratur.
Tom Kristensen levede et hårdt liv i København. I efteråret 1945 traf han en kvinde, som gjorde sit til, at den store forfatter og litteraturkritiker faldt nogenlunde til ro – og for stede forlod det udsvævende liv i hovedstaden.
Kvinden var Ingeborg ”Bosse” Weber (1905-1993). Hun var ud af Weber-dynastiet, som på mange måder satte deres præg på Svendborg med bl.a. frugtplantager og skibsværft.
De to giftede sig i 1946 og hun blev Tom Kristensens femte hustru. De slog sig ned i Æblehuset på Grasten, som ”Bosse” ejede. I 1952 rykkede de til ”Torelore” på Thurø.
Huset var opført omkring 1910 af forfatterægteparret Karin og Sophus Michaëlis. Karin Michaëlis var også æresborger på Thurø. Hun solgte villaen i 1940 til amtslæge i Svendborg Aage Maltesen. Da han døde solgte arvingerne Torelore til Tom Kristensen og hans hustru.
Her fandt Tom Kristensens ro og fortsatte bl.a. sin kritikervirksomhed på dagbladet Politiken. Han kom hurtigt ind på livet af thurinerne og fandt mange venner blandt dem. Journalister fra mange medier opsøgte ofte Tom Kristensen for at høre ham udlægge teksten og de mange artikler i dag- og ugeblade var med til at gøre Thurø kendt.
Mange forfatter-kolleger og andre litterære personligheder valfartede også til Torelore, og så var det som huset stod på gloende pæle.
Tom Kristensen holdt det løfte han i 1946 han offentligt gav:
”Jeg staar her ved mit livs maal. Det at være uden for København”.
I København rystede hans omgangskreds på deres kloge hovederne og troede ikke et døjt på, at fribytteren Tom Kristensen kunne falde til ro i landlige omgivelser…
Tom Kristensen døde i juni 1974 på Svendborg Sygehus. Han ligger begravet på en skråning på Thurø Kirkegård med udsigt til Skårupøre Sund…..
Bjarne Gregersen, Svendborg Byhistoriske Arkiv.
Kilder: ”Dansende stjerne – en bog om Tom Kristensen” (1993) af Jens Andersen og artikler i Svendborg Avis.