Carsten Johannsen blev født den 8. december 1798 i Niebüll i Nordfriesland, Tyskland. Han blev i en moden alder student fra Flensborg, og i 1831 færdiguddannet som Cand. Theol. Året efter, den 7. september 1832, blev han kaldet til ”Capellan pro Persona” på Drejø. Stedets præst, Niels Erik Behr Christensen, havde pådraget sig en psykisk lidelse og måtte tage orlov og i øvrigt søge behandling på Bistrup (plejehjem for psykisk syge). I godt 4 år varetog Carsten Johannsen embedet som kapellan på Drejø. Pastor Behr fik det ikke bedre, og måtte et par år efter søge sin afsked. I de følgende 6 år boede han, sammen med sine 2 søstre, Christine og Ottilie, i et par værelser på præstegården hos pastor Johannsen, og der udviklede sig et varmt venskab mellem de 2 præstefamilier. Derefter flyttede pastor Behr og hans 2 søstre til Ollerup, hvor deres far provst Christensen havde bygget et enkesæde ”Stensero” til sin kone; her flyttede de ind. De holdt stadig forbindelse med præstefamilien på Drejø. Huset står endnu ved landevejen lige vest for Ollerup Kirke.Den 5. november 1836 indsattes Carsten Johannsen som sognepræst på Drejø.
Den 31. januar 1839 blev han gift i Ærøskøbing med Margaretha Dorothea Carstens, født 29. juni 1817 og datter af landfogeden på Ærø, etatsråd Peder Bugislaus Carstens, Ridder af Dannebrog. Det er nærliggende at tro, at Carsten Johannsen har kendt familien Carstens, da begge hendes forældre stammer fra Nordborg på Als.
Peder Tommerup (præst fra 1799 – 1817) skrev i sin Topographie over Drejøe Sogn: Pastor Johannsen er en af de præster, der har været en vigtig kilde til Drejøs historie. Han var en udmærket prædikant, der havde ord for at være en meget bestemt og myndig herre, med en jernvilje og en myndighed alle måtte bøje sig for. ”De adlød ham ikke, men de lystrede ham”. Rasmus Mortensen fortæller i sine erindringer ”Der var Bølger paa Vandet” fra sidste fjerdedel af 1800-tallets Drejø, om et ægtepar, der ville skilles: ”Den hellige ægtepagt indgået i Guds hus skulle trædes under fødder! Nej, det kan der ikke være tale om”. Pastor Johannsen gik i rette med dem – og de fulgtes ad hjem, og glemte aldrig siden præstens rettergang. Det fortælles, at pastor Johannsen under en tjenestetur til Hjortø i nov. 1856, gik igennem isen med hest og slæde, hvorved han pådrog sig en slem lungebetændelse, som gjorde ende på hans liv. Om historien er sand, vides ikke med bestemthed. Fakta er, at pastor Budtz i sin begravelsestale omtaler, ”Pastor Johannsen døde efter lang tids sygdom”. 
Nu blev pastor Behr´s søstre tilkaldt for at bistå enken med begravelsesbesværet. Christine skrev en meget udførlig dagbog over disse begivenheder. 9 dage med daglig beværtning af mange, mange mennesker, som de 2 søstre tog sig af, og som Christine meget fint har beskrevet. Man fornemmer det tætte bånd mellem de to familier, når man læser dagbogen, der starter således: ”Tirsdag den 11. november 1856 om morgenen kl. 8 døde vor trofaste ven, pastor Johannsen. Enken lod straks en båd sejle over efter en af os.” og hun fortsætter: ” Vi nåede Drejø torsdag eftermiddag kl. 4. Vi gik ikke op til liget den dag, men besluttede straks at tage os af huset, for at den kære Grethe ikke aldeles skal fortvivle”. Nok var pastor Johannsen en myndig herre – men med hjertet på rette sted, og uden al tvivl meget afholdt af sine kære – hvilket Christines dagbog tydelig viser. Blot 6 år efter fulgte Margrethe Dorothea sin mand, hun blev kun 45 år. Pastor Carsten Johannsen er den sidste præst, der blev begravet på Drejø kirkegård.
Både pastor Johannsen og hans hustrus gravsten blev genopfrisket hos stenhuggeren i 2008. Tiden taget i betragtning, var der ikke plads til dansksindethed i det Sønderjyske, så Carsten Johannsen har givet været medvirkende til, at hans 2 søstersønner fra Niebüll også kom til Drejø. I 1857 kom Johan Nissen Koch som degn og lærer, og afløstes i 1864 af lillebroderen Andreas Nissen Koch, der især satte sig mange spor på Drejø. Han døde år 1900, og hans gravmæle kan også ses på Drejø Kirkegård.
Else Hjort Nielsen for Drejø Sogns Lokalarkiv. 2017.