Hvem var han:
Thorvald Andreas Nicolai Rützov boede aldrig selv i Svendborg, men i slutningen af 1860'erne færdedes han hjemmevant rundt i byen, når han besøgte forældre, søskende og øvrige familiemedlemmer.
Thorvald Rützov blev født 1850 i Stege, hvor han også nåede at få en uddannelse som boghandler. I 1866 flyttede forældrene og de mindre søskende til Svendborg, hvor faderen, Carl Rützov, lejede sig ind i nuværende Gerritgade 44, hvorfra han drev handel med broderi. Foruden forældrene boede også en farbror, sadelmager J.J. Rützov i Gerritsgade 23 og en moster og onkel, tobaksfabrikant Hans Peter Schjær i Gerritsgade 1.
Selv får han job hos boghandler Julin Hansen i Rudkøbing, herfra tog han dampfærgen til Svendborg, når han skulle besøge resten af familien.
Den unge Rützov opholdt sig ikke mange år i det sydfynske, men med en videbegærlighed udover det sædvanlige, nåede han at sætte sig grundigt ind i historie og samfundsforhold både her i byen og på Langeland.
1869 vender Thorvald tilbage til boghandleren i Stege
1871-72 aftjener han sin værnepligt i Den Kgl. Livgarde i København
1872-74 er han atter hos Julin Hansen i Rudkøbing
1874 ansat hos boghandler P.G. Philipsen I København
1895 gift med Anne Margrethe Petersen
1898 ansat I Det Kommunale Folkebibliotek i København
Thorvald Rützov dør 1933, 82 år gammel
Hanne Jensen, Svendborg Byhistoriske Arkiv, 2018
Uddrag af dagbog:
Fra en dagbog:
torsdag den 23. april/fredag den 24. april 1868
Om Torsdagen eller Fredagen var jeg nede i vort vaskehus at se nogle gamle ligstene, som det var brolagt med; jeg fandt da en hvorpå der stod øverst oppe i hjørnerne evangelisterene Matthæus og Johannes's sindbilleder, englen og ørnen hver holdende et bånd, på det første stod ”Mathæus” på det andet ”Johannes”, midt imellem begge disse billeder stod bogstaverne ”IKS” i en lille firkant, rimeligvis frelserens navn. Derefter stod i en rund bue disse ord: ”Wir leben um zu sterben und sterben um zu leben.” Herunder var et timeglas med et dødningehoved og to korslagte knokler udhugget og derefter den egentlige indskrift:
”Herunder hviler erlig oc velact mand Hans Rode fød i Lübeck, aar 1620 den 2. August, borger udi Svendborg 1654, som døde 1660 den 2. juni. Saa oc hans kiere hustrue erlig oc gudfruchtige qvinde Maren Nielsdatter fød i Svendborg 1621 den 1. Apr., som døde16 ?? salig i Herren Gud gifve dennem med alle christne en glædelig opstandelse paa den yderste dag.”
Hele indskriften var udhugget med store latinske ophøjede bogstaver. De to nederste hjørner på stenen vare afhuggede, rimeligvis havde derpå de to andre evangelister, Markus og Lukas's sindbilleder været udhuggede.
En anden ligsten, der var meget stor, lå også i vaskehuset, men desværre var hele indskriften på et par bogstaver nær, aldeles udslettet. Havde denne sten været til at læse, havde den vistnok været mærkeligere end den foregående, ti de få bogstaver, jeg var i stand til at skelne vare gamle munkebogstaver, omtrent 4 tommer høje hver.
Endelig lå som trappetrin ude i gården en mindre, hvid sten, indskriften hvoraf noget var afslidt, var indhugget med store latinske bogstaver, således:
” Her under hviler _ _ _ oc vellerd mand her _ _ _ Lauritz N. Helvad _ _ _ med sine kiere _ _ _ hustruer Bodild Nielsd. Margrete Andersd. Sara Hermandsd. Margrete Hansd., som salige i Herren ere hensofne _ _ _ Gud gifve dennem en gledelig oc ærefuld opstandelse paa den yderste dag.”
Denne Lauritz Nielsen Hellevad eller Hellevaderus var præst ved Nicolai kirke i over 50 år fra år 1627-1677, han døde den 27. Marts 1677 og jordedes den 3. April ved koret i Nicolai kirke. Her var efter Begtrups ”Svendborg beskrevet 1823” hans ligsten indmuret ved alteret, men ved en senere istandsættelse af kirken er stenen da borttagen, og må nu nøje sig med sin tjeneste som trappetrin.
Jeg var også om fredagen ude på byens kirkegård, her så jeg blandt andet gravene med de soldater, som døde på Svendborg lazaret i krigen 1848-50 og 1864. De lå i en lang række, på hver af gravene var et Dannebrogsflag plantet, midt for gravene var en stor med stene omsat høj, hvorpå en høj sandstensstøtte knejste, med indskriften: Mand døer men ej døer Mands Dåd. På den anden 1848-50 og 1864.
Fredag den 21. august 1868
På vejen hjem var jeg oppe i St. Jørgens kirkes tårn, at se klokken, som jeg og fandt, efter at have kravlet omkring mellem bjælkerne. På den ene side var en afb
ildning af den hellige Jørgen i ridderrustning stående ovenpå dragen, og stikkende sit spyd i den, på den anden side stod et billede, der som jeg mente, var den hellige jomfru
med Jesusbarnet i den ene arm og en gren i den anden; på klokkens nederste rand stod med munkeskrift: anno – dei – _ _ _ - _ _ _ - _ _ _ Herrens år 1424, tre ord vare støbte med bogstaver, som jeg ej kunde læse.
Om lørdagen var jeg til middags hos Schjær og tilbragte det meste af eftermiddagen her. Jeg var med min moster Emma nede at se det nye hus igennem, lige fra kælderen til taget. I sallstedet eller boden fik jeg et gammelt billede af David at se. Det var fundet ved gårdens ombygning og var udhugget i en rød sten, fremstillede David med et bredt krumt sværd i den ene hånd og Goliats hoved i den anden samt store lange nedsmøgede støvler på benene, og havde underskriften: DAVIT. Hele billedet, der vel var 10 tommer højt havde Schjær ladet bronsere og indmure i det ene hjørne af sin bod. Moster Emma var glad herover hun fandt, det var mærkeligt og kaldte det for ”husets skytshelgen.”
Søndag ville vi have været ud på Ørkil slotsbanke om eftermiddagen, men hindredes af et stærkt regnvejr. Istedetfor gik vi ned i klosterhaven, der tilligemed klostergården er en levning af det gamle gråbrødrekloster, der byggedes i Svendborg i det 13. århundrede. Midt i gården står et vældigt, tykt og skønt morbærtræ, hvis 
grene vare sammenlænkede med jernlænker langt nede ved stammen, de øvre grene var sammenbundne med tove, og desuden var der halvt omkring træet sat stivere. Ved indtrædelsen i haven henledes opmærksomheden på to høje, den ene er lavet som en kæmpegrav, en del gamle mursten og brokker, rimeligvis af den gamle klosterkirke, der nedreves 1828, sås ved den. Endvidere stod en gammel klostermur, en dør i spidsbue var gjort mindre ved tilmuring, og en træbro førte over en lang grav til den. Graven selv var rimeligvis klosterkirkens kælder eller levningerne af den løngang, der har gået fra den gamle kirke under havnen til Øksnebjerget. Klostergården med sin takkede gavl tog sig gammel og forfalden, men slet ikke videre ærværdig ud. Hele gården og haven er af byen købt til nedrivning og sløjfning, og skal omdannes til gade og torv. Snart vil da ethvert spor af det gamle kloster være borte, og stedet, hvor fordum munkene sang og røgelseskarrene duftede til Herrens ære, vil da lyde af den larmende købstads tummel.
Af andre ting, som den unge Rützov også beundrede under sine ophold i Svendborg, kan nævnes: Forskønnelseskomiteens nyanlagte stianlæg rundt omkring den gamle købstad. Ruinerne på Ørkild Bakke. Amtmandsboligen Tvedvej 2.