De første tanker om en jernbane mellem Svendborg og Nyborg opstod tidligt, efter at den første jernbane fra Nyborg og tværs over Fyn var anlagt. I 1882 var der så meget skred i planerne, at en kreds af lokale mænd med visioner om jernbanedrift mødtes, og på et senere møde i Frørup i 1887 var der enighed om linieføringen. I 1894 var projektet med i jernbaneloven og samme år påbegyndtes anlæggelsen af den 37,7 km lange strækning. På grund af det meget kuperede terræn med store jordflytningsarbejder blev det den dyreste private jernbane at anlægge pr. km.
Skårup kommune fik en forespørgsel, om man var villig til at deltage i udgiften til banens afstikning gennem sognet. Det sagde sognerådet ja til, og garanterede samtidig en sum på 28.000 kr. for at få en station i byen. Desuden betingede sognerådet sig, at banen ville blive indhegnet. Resterne af indhegningen ses endnu ved banedæmningen fra Vesterled til Nyborgvej. Året efter ønskede jernbaneudvalget yderlige støtte til anlæggelsen. Med fem stemmer mod tre vedtoges det at støtte med 3000 kr. hvis der blev anlagt en holdeplads i Holmdrup Huse.
Den 1. juni 1897 er den officielle indvielsesdag. Den smukt pyntede togstamme står forspændt to nypudsede lokomotiver med bånd, blomster og grønne grene ved den nyopførte banegård i Frederiksgade i Svendborg. De rejsende er prominente personer, som har haft med banens tilblivelse og bygning at gøre. Langs med banen står mange tilskuere spejdende mod svendborgsiden, og da der bliver råbt: "Nu kommer toget!" vinkes og hilses der. På turen fra Svendborg til Skårup begejstres man ved Holmdrup Huse over den smukke udsigt over Svendborgsund, hvor man kan se over til Thurø og med Tåsinge og Langeland i baggrunden.
Skårup Station er pyntet med flag, og da toget ruller ind ved perronen modtages toget med tre salutskud, hvorefter lærer Søren Pedersen holder en velkomsttale, hvori han udtaler ønsket om, at alle tog i fremtiden må standse i Skårup. Derefter udbringes et leve for den ny bane. (Der skulle nok have været udbragt mere end ét, eller også skulle man have råbt lidt højere, for banen beholdt kun sin selvstændighed i 5 år, så blev SNB = Svendborg-Nyborgbanen en del af SFJ = Sydfynske Jernbaner).
Banen blev meget populær i Skårup. Der var fire daglige afgange i hver retning, og billetpriserne var lette at huske, Skårup-Svendborg: 25 øre, og Holmdrup-Svendborg 15 øre! Der var masser af passagerer og en stor mængde gods. På billedet er der livlig aktivitet. Kasser med frugt fra de mange plantager ned mod sundet skal til København med 4-toget. Billedet er fra ca. 1915, og er taget i retning af Østergade. Godsvognen holder på det såkaldte ladespor. Pakhuset til højre brugtes til midlertidig opbevaring af gods. Under 2. verdenskrig blev det brugt til tørv. På godsterrænets nordside var opbygget en jordrampe, som blev brugt af landmændene, når de i roesæsonen læssede sukkerroer i godsvognene til videre transport til sukkerkogerierne. Der var desuden indrettet en grisefold, hvor grisene kunne opholde sig, til de kom med toget til slagteriet i Svendborg.
Postbefordringen, som siden 1820 havde foregået med postdiligencen fra Nyborg over Ørbæk, Gudbjerg, Tved til Svendborg, blev nu nedlagt, og breve og pakker kom med toget, så stationsmesteren også skulle passe det såkaldte brevsamlingssted. Stationerne på strækningen blev alle tegnet af arkitekt Wench. De blev opført af gule sten med røde bånd, og var næsten ens indrettet, dog havde stationen i Skårup som den eneste fået påbygget en veranda med store vinduer over indgangen til ventesalen. På billedet fra 1930 ses stående stationsmester N. P. Nielsen med kone og datter.
Jernbanen havde haft stor betydning for byens trivsel og forbindelse med omverdenen. Men i midten af 1900-tallet havde den udspillet sin rolle. Rutebilerne var begyndt at køre på landevejen, og banen blev urentabel, og meget af materiellet stod overfor fornyelse. Stationsmester Blok, som havde virket i en årrække, søgte nu forflyttelse med den begrundelse: "Jeg vil fløjte for futtog, og ikke for en rutebil"
Der blev holdt afstemning i de kommuner, hvor banen gik igennem. I de fleste af kommunerne var der flertal for nedlæggelse af banen - dog ikke i Skårup. Den 31. maj 1964 nedlagdes banen, og det sidste tog kørte under stor opmærksomhed fra jernbaneentusiasterne.
Kommunen købte stationsbygningen med tilhørende areal, og bygningen blev vist som den eneste af banens stationer nedrevet. Bygningen i Holmdrup Huse blev indrettet til privat beboelse.
En del af stationsarealet i Skårup blev købt af Vejstrup Brugs, som havde bygget en lille, såkaldt stafetbrugs i Vestergade. Nu skulle der bygges en rigtig bygning. I den vestlige del af pladsen blev der opført en bygning, som kom til at rumme posthus, ventesal til rutebilpassagerer og en filial af Svendborg Bank. Ingen af disse aktiviteter fungerer længere, men Brugsen i Skårup har vokset sig stor, og i den østlige ende er der nu en filial af Svendborg Sparekasse, medens der er indrettet en stor parkeringsplads dér, hvor stationsbygningen lå.
Kilder:
Arnold Andersen: På sporet af Svendborg-Nyborgbanen.
Skaarup Sogns Historie.
De tre fotografier af Skårup Station og Holmdrup Huse Holdeplads taget i 1963/64 af Lars Viinholt-Nielsen.