Jakob Andersen var født i 1918 og voksede senere op i V. Aaby, hvor hans far var præst. Jakob blev også uddannet teolog og sammen med sin kone, Birthe, født Jensenius, var de først i 50erne ansat på Den frie Lærerskole i Ollerup.
I 1953 fik han af Undervisningsministeriet lov til at oprette den første pædagogiske ungdomslæreruddannelse af elever, der sigtede mod at blive lærere på højskoler og efterskoler. Fagene var psykologi/ungdomspsykologi og pædagogik. Uddannelsen blev dog ikke anerkendt af skolen og Undervisningsministeriet, og Jakob Andersen besluttede derfor at ophøre på Den frie Lærerskole. Han havde mange kontakter i området, og forhørte sig ved sognerådsformand Herman Nielsen i Egense, om kommunen var interesseret i at få en efterskole. Det var Herman Nielsen meget interesseret i, og han kunne fortælle, at der netop var bygget en ny skole i Rantzausminde, så den gamle skole ville blive ledig. Jakob og Birthe købte skolen med hjælp fra indsamlede midler fra det sydfynske område. 122 husstande støttede indsamlingen.
Det var i 1956, og de gik straks i gang med at få indrettet hovedbygningen, så der blev soverum til eleverne, udover skolelokaler og bolig til forstanderparret. Ved siden af hovedbygningen var en gammel lade. Den blev også inddraget og indrettet til soveværelser til pigerne. Den blev dog ikke færdig til det første hold, så de 12 piger måtte sammen med en lærerinde overnatte på Karl Børges pensionat ikke langt fra skolen. Laden blev opvarmet med kakkelovn. Gymnastiktimerne foregik i Egense Forsamlingshus, hvor der var et varmt bad.
I 1958 købte de også nabobygningen, der havde rummet Rantzausminde Forskole, som de havde haft forkøbsret til. Nu blev der udvidet, i 1959 spisesalen. 1962 drengeafdelingen, 1965 pigeafdelingen. 1968/69 gymnastiksal og en tilbygning til forskolen. 1974 undervisningsafdeling og i 1977 faglokaler. I alle årene varetog Birthe mange opgaver på skolen.
Laden brændte i efteråret 73.
Det var landets første demokratiske efterskole, den kom godt i gang, og elevtallet voksede. Elevdemokrati var i højsædet, og skolens øverste myndighed var generalforsamlingen. Alle, elever, lærere og andre ansatte, deltog i generalforsamlingen, der fandt sted hver 2. uge, eller efter behov. Elever styrede på skift og der blev skrevet referater i protokoller og konflikter blev løst. Ved bygningen af faglokalerne i 77 blev bygget et rum til generalforsamlingen, som et auditorium, kaldet ”Hullet”.
I 1978, da Jakob Andersen blev 60, fratrådte han som forstander på skolen og overlod den til yngre kræfter. Jakob og Birthe havde bygget et hus på Efterskolevej, hvor de flyttede til.
Skolen valgte ikke at have en forstander, men i stedet blev det et lærerråd, der fungerede som et kollektiv. Skolens grundholdninger var de samme som tidligere, men tilrettet de nutidige forhold. I skolens jubilæumsskrift ved 25 års jubilæet skriver de bl.a.:
….”Vi synes, at det er godt, hvis de (eleverne) lærer sig basale kundskaber og færdigheder, men vi finder det vigtigere, at de lærer at tilegne sig nye. At de lærer sig nogle arbejdsmetoder, som de kan bruge i løsningen af fremtidige problemer i en verden i stadig forandring. Det betyder, at det fagligt ligger fast, at man skal beskæftige sig med emnestudium, men kun hvordan man skal gøre det – ikke hvad man skal studere”…
Efter en tid med kollektiv ledelse ansattes igen et forstanderpar, Anette Clemmensen og Bo Kristensen. Der blev nogle konflikter med bestyrelsen, der valgte at ophøre. Formanden på det tidspunkt var Jakob og Birthes datter, Karen Merete Larsen. En ny bestyrelse blev valgt og skolen fortsatte.
Med tiden var bygninger og faciliteter ikke længere tidssvarende. Der blev forhandlet med ejeren af den tidligere Svendborg-skole i Gl. Hestehauge, og en handel blev indgået, så i 2013 flyttede Rantzausminde Efterskole derud. Alle lærere ophørte, og bortset fra forstanderparret var det et helt nyt hold der startede skolen op. Navnet blev også ændret, så nu hedder skolen Svendborg Efterskole, og der er kommet ny forstander, nye lærere, og flere emne-fag til.
Jakob Andersen døde i december 2012. Birthe var død nogle år forinden.
Laila Neumann, Egense-rantzausminde Lokalhistorie, 2025
