Omtrent på samme tid som Christen Kold i 1851 havde oprettet landets første friskole i Dalby ved Kerteminde, blev der - også i Vejstrup - tænkt tanker om, hvordan der kunne skabes en skole, der egnede sig bedre for børn end den statslige terpeskole. Manden bag disse tanker var bonden Christen Hansen på Rosagergård i Vejstrup. Han havde selv i sin skoletid været genstand for den åndløse udenadslæren, der prægede den undervisning, som var sat i værk med skoleloven af 1814. Og da hans egne børn var ved at nå skolealderen, nagedes han mere og mere af tanken om, at de skulle lide den samme skæbne.
I året 1854 kom Christen Hansen imidlertid på besøg hos den daværende folketingsmand Jens Jensen og hans kone i Trunderup, og de kom til at tale om den modsætning, der var mellem skolen og den undervisning, de kunne ønske for deres børn. De spurgte da, om han ikke havde hørt om Christen Kold, og fortalte så, hvordan han havde hjulpet dem til selv at undervise deres børn. Da slog det ham, at det måske var en udvej, men han troede ikke på, at han kunde det samme selv. Han fortæller videre herom i sin erindringsbog:
"Omtrent et Aars tid efter dette Besøg var jeg en varm Efteraarsdag med min familie til Høstgilde hos min Fader i Kohavegaarden. Vi havde spist og stod udenfor Gaarden og samtalede og ser da, at der ad Vejen til Gaarden kommer en Mand hen imod os. Denne mand præsenterede sig som Kold fra Dalby, og da han havde fortalt om sin børneskole og sin højskole, hvor unge karle kunne komme og uddanne sig til lærer, stod det pludselig klart for Christen Hansen, hvad han kunne gøre. Han havde en ung tjenestekarl, Rasmus Hansen, som ikke alene var højt begavet, men tillige god til at omgås børn. Christen Hansen havde flere gange opfordret ham til at gå på seminarium og blive lærer, men denne opfordring havde karlen afslået med den begrundelse, at han ikke ville ind under statens tyranni. - Nu stod det klart for ham, at Rasmus Hansen skulle på Kolds højskole i Dalby. Han forelagde planen for ham, og dette forslag gik Rasmus med på og var klar til at begynde på skolen d. 1. november 1855.
Samtidig tog Christen Hansen sine børn ud af skolen for selv at undervise dem, indtil Rasmus Hansen kom hjem, og i vinterens løb lod han sit huggehus indrette til skolestue.
D. 3. maj 1856 begyndte Rasmus Hansen at holde skole, foreløbig kun for Christen Hansens tre børn. Men i løbet af sommeren voksede Børnetallet til 10, og efter tre år var det steget til 40. - I 1860 blev der bygget en skole med tilhørende lejlighed, hvor Rasmus Hansen kunne holde skole og leve med sin familie, og han fik hurtigt ry som en fortræffelig fortæller. Især forstod han at vække børnenes interesse for de værdier, der findes i de gamle folkesagn.
I foråret 1860 fik han således - efter den lovpligtige eksamen - følgende udsagn af biskop Engelstoft:
Efter anmodning besøgte jeg Friskolen paa Vejstrup Mark ... og fandt, at den saavel efter sin Plan som efter Lærer Rasmus Hansens Lærergaver, Livlighed og Klarhed maa antages paa bedste Maade at ville tilfredsstille de Fordringer, der kan gøres til Almueskolen og i enkelte Retninger overskrider samme...
Rasmus Hansen blev kendt som en meget kundskabsrig mand, som især var godt hjemme i dansk historie og litteratur, ligesom han var dybt fortrolig med Grundtvigs pædagogiske og politiske skrifter. Han havde betydelige evner som skribent og tog ivrigt del i den aktuelle debat i dagblade og tidsskrifter
Mange unge lærere besøgte Rasmus Hansen for at overvære hans undervisning og få del i hans erfaring og viden. Også Kold besøgte ham tit. Jeg gør altid regning på, at jeg får emner til tre-fire foredrag på min skole, hver gang jeg taler med digsagde han en gang under et besøg hos Rasmus Hansen.
Efter Rasmus Hansens død i 1883 blev Sigvard Hansen lærer ved Vejstrup Friskole. Han var født i Haderslev i 1858 og tog sin læreruddannelse på seminariet i Skårup. Da der imidlertid var stærk uenighed i friskolekredsen om, hvorvidt Sigvard Hansen som eksamineret lærer var den rigtige for deres børn, tog han sin afsked og begyndte en friskole i Oure. Herefter opløstes kredsen i Vejstrup, og de børn, der ikke gik til Oure, fortsatte deres skolegang i Øster Aaby Friskole, der var oprettet i 1878.
Litteratur:
Ankerstrøm, A: Friskolen gennem hundrede Aar, (første bind side 13 - 14), (andet bind side 30-34) og (tredje bind side 72), Nyt Bogforlag Odense, 1946.
"Christen Hansens Erindringer"; i ";Friskolefolk I" - Udgivet af Anders Uhrskov, P. Haase og Søn Kbh, 1931
"Rasmus Hansens Mindebog"Samlet af Morten Eskesen, Konrad Jørgensens Forlag, Kolding, 1883
Kristen A. Lange: Vejstrup Friskole - i Den danske Friskole - En historisk skildring, København, 1933
Fra Jubilæumsskriftet Oure Friskole 1884 - 1984 (s.7 - 16): Peder Dissing: Vejstrup Friskole
Svend Aage Nørgaard: Oure Friskoles Historie
Af Selma Mouritsen, Vejstrup 2007