Efter Wedels afskedigelse blev Diderik August Holberg konstitueret som forstander d. 8. dec. 1835, og det faldt i hans lod at gennemføre seminariets omdannelse og fornyelse. Samme år var der allerede blevet købt en godt to tdr. land stor huslod, der grænsede op til præstegårdshaven. Året efter blev en ny seminariebygning opført. Det er den, som stadig er hovedbygningen, men de mange love om nye fag i folkeskolen og på seminarierne krævede mange om- og tilbygninger gennem årene. Bygningen blev opført i røde mursten, men kalket gul i 1920.

Ved indvielsen var Fyns guvernør, prins Christian Frederik  -  den senere kong Christian d. 8. til stede. Han havde skænket et basrelief i brændt ler lavet af billedhuggeren H. V. Bissen. Det sidder højt til vejrs, og det er svært at se, hvad det forestiller. Her er forklaringen:

I midten sidder Eusebia, symbolet på den kristne videnskab, omgivet af elever, der spiller på orgel og arbejder med globus og regnebræt. Yderst til venstre ses gymnastikredskaber og helt til højre haveredskaber. De uddannede lærere skulle ikke kun undervise børn, men også være foregangsmænd i havedyrkningens kunst.

Der blev anlagt en meget flot seminariehave, som dengang var et nødvendigt undervisningsmiddel.  Holberg ledede selv dens anlæggelse og underviste senere i havedyrkning. En del af træerne står tilbage endnu. Der blev også anlagt en gymnastikplads med forskellige redskaber til friluftsgymnastik, og i 1841 blev der bygget et gymnastikhus med lerstampet gulv. "Klavreværket" forblev foreløbig udendørs, men flyttedes ind i salen i 1860. I 1839 fik seminariet på Holbergs initiativ en øvelsesskole, idet man overtog den Valckendorfske legatskole, som indeholdt en bolig til kirkens organist og en skolestue. Bygningen kaldtes enten Legatskolen eller Organistskolen. Nu er bygningen privat beboelse.

Seminariekommissionen greb ofte ind i Holbergs arbejde, og han havde ligesom Wedel svært ved at affinde sig med centralstyret. I sine første syv år som forstander måtte han også finde sig i, at Wedel sad i sin præstegård og fulgte ham med opmærksomme øjne. I 1850 tog han sin afsked og gav som begrundelse, at efter sit valg til landstinget kunne han ikke bestride tre arbejdsområder. Han blev derefter præst i Nørre Åby-Indslev og døde i 1883.

I 1851 overtog dr. theol. Jens Christoffer Schurmann dobbeltstillingen som forstander og sognepræst. Professoren, som han kaldtes, gik altid i sort frakke og hvidt halstørklæde, måske for at være et eksempel for"disse formløse bønderknøse og skolelærersønner". I hans tid blev der opført et nyt gymnastikhus med trægulv! Han ledede seminariet i 50 år til sin død i 1891.

Der kunne fortælles mange ting endnu om seminariets historie. Interesserede kan læse videre i seminariets jubilæumsbøger 1803-1903, 1803-1953, 1803-1978 og 200 års-bogen samt i bogen om Skaarup Sogns Historie. Alle bøger findes på arkivet i Skårup.

Af væsentlige ting kan nævnes, at de to embeder blev delt i 1894, og at der opførtes en forstanderbolig i seminariehaven; den har dog i de senere år været brugt til undervisningsformål.

Den 1. nov. 1964 blev de nye bygninger langs Skårup Vestergade taget i brug. Hvor den store P-plads er nu, lå tidligere den helt gamle præstegård fra Wedels tid og senere den nyere hovedbygning fra 1862.

Den 1. januar 2001 blev alle statsseminarier nedlagt for at blive omdannet til selvejende institutioner. Seminariets logo har i mange år været 3 sammenslyngede S`er: Skårup Stats Seminarium. Nu fik seminariet nyt navn: Skårup Seminarium, Svendborg; så kunne det gamle logo bevares.

Seminariet har været gennem mange kriser med trusler om nedlæggelser. I 2007 er det den manglende tilgang af studerende, samt at statens tilskud afhænger af hvor mange, der gennemfører studiet. Lærerjobbet er jo heller ikke mere så attraktivt som tidligere, så måske er tiden ved at rinde ud for Peter August Wedels gamle seminarium  -  Danmarks ældste.

Gå til toppen