Ideen til Idrætsskolerne i Oure blev udviklet i midten af 1980'erne af et par mennesker med baggrund i idræt og praktiske erfaringer fra højskoleverdenen.
Initiativtagerne med Poul Fredskilde som talsmand ønskede fra starten af, at skolerne skulle være uafhængige af de store idrætsorganisationer og snævre lokale interesser. Skolernes idegrundlag blev fra starten opfattet som kontroversielt og var medvirkende til, at skolerne mødte massiv modvind i indflydelsesrige og traditionelle kredse.
Initiativtagerne ønskede fra starten at placere skolerne centralt i landet og tæt ved den planlagte storebæltsbro. Storbyerne og ikke mindst hovedstadsområdet havde og har ikke de samme traditioner for benyttelse af de frie skoler som resten af landet - her skulle skolerne satse.
Den første kontakt til en kommune med henblik på placeringen af skolerne blev rettet til Gudme Kommune, som med åbenhed og dristighed kastede sig ud i projektet. Velvilje og hjælpsomhed fra kommunens side var medvirkende til at gøre ideerne til realitet.
Oure Idrætsefterskole startede med det første hold elever i september 1987, men den officielle indvielse fandt først sted den 28. maj 1988. Oure Idrætshøjskole startede i sommeren 1989. Skolerne udviklede sig i de følgende år til at blive de største i landet. Sideløbende med de lange kurser etablerede skolerne en omfattende kursusvirksomhed - bl.a. med de populære og velbesøgte sommerkurser.
Uafhængigheden af organisationer og lokale interesser betød, at skolerne måtte etableres uden et stærkt økonomisk bagland og uden egentlig startkapital. Skolerne var derfor i de første år presset økonomisk og måtte alene overleve i kraft af markedsmekanismerne. Hvert nyt initiativ måtte kunne bære sig selv, ellers var hele projektet i krise.
Skolernes bemærkelsesværdige succes og kontroversielle idrætssyn gav fra starten en massiv mediedækning og gjorde skolerne kendte. Men det betød også, at interne problemer og modsætninger i projektets startfase blev offentligt eje. Dette førte bl.a. til at rigsrevisionen i starten af 1990´erne gennemførte en grundig undersøgelse af hele skoleprojektet, hvor alle sten blev vendt.
Undervisningsministeriet gennemførte sideløbende en række undersøgelser af isaær skolernes korte kurser. Den såkaldte "golfkrig" i midten af 1990'erne handlede om, hvorvidt det var lovligt og rimeligt at lave højskolekurser med golf, sejlads, surf eller ballet som emne, når det i årevis havde været god sædvane at holde kurser i gymnastik, folkedans og sang.
I 1995-96 afsluttedes rigsrevisionsundersøgelsen, som i det store og hele blåstemplede skolerne og godkendte de ledelsesmæssige dispositioner, som var truffet i opbygningsfasen. Samtidig godkendte ministeriet skolernes kursuspolitik. Siden da har skolerne først og fremmest fået positiv og seriøs medieomtale. De interne modsætninger blev samtidig løst, og kræfterne er siden blevet brugt på konsolidering og faglig udvikling.
Fremtidens udfordring består i at placere efterskolerne og højskolerne i det fremtidige uddannelsesbillede. Dette kræver nytænkning og mod - ellers må skoleformen lukke og slukke.
I Oure eksperimenteres med udvikling af reelle og formelle kompetancer, nye idrætsuddannelser og udvikling af korte kurser, der retter sig mod nye brugergrupper.
Det er i lyset af dette, at Idrætsskolerne i august 2003 kunne starte Danmarks Idrætskostgymnasium i de nærliggende bygninger, som tidligere havde huset Vejstrup Pigehjem/Skolehjem og kursuscenteret Vejstruplund.
Kilde: "Mod til fornyelse" - et værdigrundlag for Idræteskolerne i Oure
Henvisning: www.oure.com
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2007