I slutningen af 1800-tallet var skoleforhold et almindeligt samtaleemne i mange hjem. Der var stigende utilfredshed med almueskolens undervisning med dens remseri og læren udenad efter Balles lærebog. Det nye i tiden var Kristen Kolds skoletanker med fortællemetoden som noget centralt i undervisningen. At påvirke almueskolen til en ændring af undervisningen var ikke muligt, så Kolds skoletanker kunne kun realiseres gennem oprettelse af friskoler. Efter at Trunderup Friskole, som Kold senere kaldte Danmarks første friskole, var blevet oprettet omkring 1850, blev der på Sydøstfyn i de næste 20 år oprettet friskoler i Egebjerg, Vester Skerninge, Ollerup, Brudager Kile, Ellerup og Vejstrup.
I Gravvænge var det Marie og Rasmus Kristensen på Bleggården, der sammen med Hans Hansens enke på Mosegården gav stødet til oprettelsen af friskolen. Marie og Rasmus Kristensen havde sendt deres ældste søn hen til bedstefaderen i Højby, for at han kunne komme til at gå i skole hos Klaus Berntsen. Men det var en midlertidig løsning. På Bleggården og på Mosegården var der tilsammen 4 børn i den skolepligtige alder, og sammen med endnu et barn fra det lille hus ved siden af Mosegården, hvor man også kunne leje en skolestue, begyndte undervisningen i Gravvænge Friskole den 6. september 1871. Den første lærer var Lars Hansen, som fik kost og logi på Mosegården og fra Bleggården modtog en løn på 100 rigsdaler årligt. Skolestuen blev dog snart for lille, og allerede fire år senere byggede man et hus til lærerbolig, skolestue og øvelsessal, især med økonomisk støtte af Rasmus Kristensen.
Lars Hansen var en mand med megen livserfaring, da han som 23-årig begyndte lærergerningen. Han var ud af en jysk bondeslægt, født i Jelling i 1848. Som barn oplevede han i sin fødeby udgravningen af Dronning Thyras høj, der fandt sted under kong Frederik den 7.'s personlige ledelse. Som ung oplevede han krigen i 1864, hvor han selv engang vovede livet ved at gå gennem fjendens rækker for at hjælpe sin broder.
Efter endt lærereksamen fra Jelling Seminarium var han en tid lærer i Lundeborg. Her fandt han vej til møderne på Vejstrup Højskole og blev medlem af Vejstrup Skyttekreds. Om søndagen gik han ofte den lange vej frem og tilbage til Ryslinge for at høre pastor Vilhelm Birkedal prædike. Som soldat opholdt han sig 1½ år i København. Han var en hyppig gæst på museer og kunstsamlinger, og han hørte Grundtvig prædike i Vartov Kirke.
Lars Hansen var lærer i Gravvænge i 24 år, og i den tid voksede børnetallet til ca. 50, og det blev nødvendigt med en deling af klassen. Lars Hansen følte imidlertid, at andre måtte gøre dette, og han tog sin afsked i 1895.
Som hans afløser valgte man N.K. Hansen Brøndsted fra Hjemly Friskole. Han stillede som betingelse - og fik gennemført, at der blev bygget til gymnastiksalen. Før da havde børnene været nødt til at bruge skolestuen til tilløb ved springene under gymnastikken.
Allerede under Lars Hansen var der kommet godt gang i aftenskolen og ikke mindst i gymnastikken. Denne udvikling fortsatte mens Brøndsted var lærer, og sognefoged Thorvald Nielsen, som ledede gymnastikken, havde til tider et hold på helt op til 70 mand. I 1919 foretoges der på de unges initiativ en tegning af bidrag til en tilbygning til gymnastiksalen. Tegningerne oversteg alle forventninger, så der blev ikke alene penge til gymnastiksalen, men også til en helt ny skolebygning, som blev indviet den 25. oktober 1919. De følgende år skete der en stadig udvikling af Gravvænge Friskole, og i 1949 var der over 60 elever på skolen.
Som lærer/leder efter Lars Hansen var følgende ansat:
1895-1908: Marie og N.K. Hansen Brøndsted
1908-1916: Marius Olsen
1916-1920: Hjalmar Kristensen
1920-1923: P. Frank
1923-1932: Karl Kjeldsen
1932-1962 Solveig og Ejnar Therkildsen
1962-1964 Erik Larsen
1964-1971 Henny og Otto Jørgensen
Som tidligere nævnt var gymnastikken en stor del af skolens daglige liv. I starten var den meget militært præget, idet delingsførerne som regel var hjemsendte korporaler. På dette område kom Lars Hansen til at yde en banebrydende indsats. Hans indstilling var, at fart og kraft ikke var nok. Formen måtte med. Gennem 1870'erne og 1880'erne stod Gravvænge-kredsen som førende for gymnastikken i Svendborg Amt. Ved amtsskyttefesten i 1880 fremviste Gravvænge-gymnasterne for første gang smidighedsøvelser, en tendens der hurtigt bredte sig til andre kredse. Lars Hansen var i næsten 40 år medlem af amtsskyttekredsens ledelse, ligesom han i mange år var en meget benyttet gymnastikdommer. Det gymnastikarbejde, som Lars Hansen påbegyndte, blev ved hjælp af skiftende delingsførere fortsat helt frem til skolens lukning.
Under Solveig og Ejnar Therkildsens ledelse fik aftenskolen for både unge og ældre et stort opsving. Foruden at arrangere oplæsningsaftener og mødeaftener med fremmede foredragsholdere gjorde Therkildsen i mange år et stort arbejde som instruktør ved dilettantforestillinger.
I 1971 besluttede skolekredsen af lukke skolen på grund af det faldende elevtal. Jubilæum blev det ikke til, men skolen nåede dog at fungere i 100 år.
Litteratur:
Svend Nyholm Sørensen: Gravvænge Friskole gennem 100 år,
Svendborg Avis den 6. august 1991
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv 2007