Allerede i 1811, tre år før den store skolelovs vedtagelse, ansattes den første seminarieuddannede lærer i Gudme. Inden da er der eksempler på, at for eksempel studenter fra Svendborg her og der fungerede som en slags skoleholdere, og i de fleste købstæder havde der været skole i flere hundrede år.
Den første stråtækte skole i Gudme lå i den nuværende kirkegårds sydvestlige hjørne og var to-klasset med en lærer, og der var skolepligt og undervisning hver anden dag fra det 7. til det 14.år.
Formålet med undervisningen vat at bibringe børnene den kristne religions lærdomme ved anvendelse af Luthers katekismus og Erik Pontoppidans forklaring, som skulle læres udenad. Regning, skrivning og læsning var derimod uvæsentlige fag.
Den store skolekommission - også kaldt den lange, for den sad i 25 år fra 1789 til 1814 med kronprinsen (den senere Frederik 6.) og de reformvenlige godsejere, brødrene Christian Ditlev og Johan Ludvig Reventlow, i spidsen. De fik - foruden landboreformerne - også vedtaget Danmarks første egentlige skolelov, der sikrede alle børn skolegang.
Kronprinsen og mændene omkring ham var - ligesom mange andre i Europa - stærkt optaget af den franske filosof Rousseaus oplysningsideer, men landets økonomiske situation gjorde gennemførelsen af hans tanker umulige. Man måtte tage til takke med den såkaldte indbyrdes undervisning, der var anvendt nogle steder i England. Dens vigtigste og måske eneste kvalitet var, at den var billig, og det foretrukne undervisningsmiddel bestod af nogle tavler, ophængt i skolestuen, og med det stof, der skulle indlæres. Undervisningen, faktisk terperi; varetoges af de større børn under lærerens tilsyn, og korporlig afstraffelse var noget dagligdags.
Denne undervisningsform blev almindelig så at sige alle vegne i flere årtier. Men omkring århundredets midte oprettedes de mere børnevenlige friskoler, ikke mindst her på egnen. Det øvede indflydelse på folkeskolens undervisning, og i grundloven af 1849 erstattedes bestemmelsen om skolepligt af den stadigt gældende bestemmelse om undervisningspligt.
Som nævnt var skolen oprindelig to-klasset, men blev senere fire-klasset og endte som seks-klasset fra 1918 og indtil hverdagsundervisningens indførelse i 1957. Desværre har man ikke præcist kendskab til den ældste skoles elevtal, hvorimod man kender det fra 1920erne og 1930erne, og f.eks. i tiåret fra 1924-1933 undervistes gennemsnitlig 130 elever i de seks klasser. I samme tidsrum gik gennemsnitlig omkring 31 elever i friskoler eller eksamensskoler i byen.
Det betød også ansættelse af flere lærere, og i mange år var der foruden førstelæreren også ansat en andenlærer og en forskolelærerinde. Skolens første 4 førstelærere: Peder Jerndorff Storm, hvis mindetavle findes på kirkens våbenhus, Claus Frederik Clausen, Morten Nielsen og Anders Chr. Thøgersen, som endnu huskes af nogle elever, var lærere her indtil 1950. De var i gennemsnit ansat i næsten 35 år hver - og ingen af dem under 30 år. De fleste af dem aflønnedes på en anden måde end nu. De fik en fast løn, desuden honorar for at bestride kirkesanger- eller organisthvervet, som var en del af embedet, og afkastet fra den jordlod, som hørte til samme. Endnu bedre end førstelærer Thøgersen huskes forskolelærerinden Marie Laursen, som blev ansat i 1924 og virkede i over 40 år. Hun var en fremragende pædagog.
I tidens løb er der selvfølgelig også sket ydre forandringer. I 1878 brændte skolen og hurtigt byggedes en ny og større med to klasseværelser. Denne eksisterer faktisk i dag og er næsten identisk med den bygning, der indtil 1. januar husede Teknisk Forvaltning. I 1918 indrettedes forskole i en sidebygning, men allerede i 1920 købtes et tidligere tømrerværksted (nu tandlægeklinik) til forskole.
Forskellige skolelove i 1800tallet og i begyndelsen af næste århundrede ændrede kun lidt i dagligdagen, men skoleloven af 1937, hvori et hovedformål var at forbedre skoleforholdene på landet, medførte meget betydelige ændringer, specielt efter besættelsestidens ophør.
Personerne bag forandringerne var fremsynede sognerådsmedlemmer, lærere og præsten, som i 1950 fik etableret et 2 ¼ årigt præliminærkursus. Videbegærlige 14-15 årige elever herfra og langvejs fra kom hertil for at erhverve sig de fornødne kundskaber. Bl.a. måtte de stifte bekendtskab med helt nye fag: engelsk, tysk, naturlære og matematik for at kunne bestå eksamen, godt hjulpet på vej af fire unge lærere og præsten. Til og med 1960 eksisterede præliminæreksamen, som afløstes af realeksamen. Den eksisterede i over 15 år og er nu afløst af folkeskolens afgangsprøve eller den udvidede afgangsprøve. Midlertidige undervisningslokaler i forsamlingshus og præstegård - alle af temmelig dårlig standard - måtte anvendes, indtil en ny skole kunne tages i brug i 1957.
Siden da er der foretaget adskillige om- og tilbygninger, uden at det i væsentlig grad har ændret skolens oprindelige udseende, og en grundig renovering for få år siden har bevirket, at skolen i dag er fuldt ud moderne og tidssvarende.
Med hensyn til undervisningen er der også sket en udvikling, og f.eks. har edb-undervisningen for alvor vundet indpas i undervisningen og har delvis revolutioneret denne.
Skolen har i dag 11 klasser fra børnehaveklassen til og med 10. kl. Elevtallet er på ca. 250, og undervisningen varetages af mere end 20 lærere. Følgende har været ansat som skoleinspektør:
Paul Erling Boe 1957-1958
Erhardt Juul Eriksen 1958-1983
Johannes Hansen 1983-2000
Lars Hansen 2001-
Birger Ottosen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv 2007