Fra Vejstrup Pigehjem til Oure Idrætsskoles gymnasieafdeling
Når jeg tager emnet op, skyldes det den omstændighed, at stedet var min arbejdsplads fra 1971 til 1976, dels som lærer dels fire år som skoleleder. At jeg dykker ned i historien nu skyldes to forhold. Jeg har altid undret mig over, at hjemmet var så pompøst bygget, og at bygningerne har 100 års jubilæum i 2007.
I 1907 påbegyndtes byggeriet og det blev taget i brug i 1908 som statsungdomshjem for unge piger. Samme år blev et tilsvarende ungdomshjem for drenge, Bråskovgard, taget i brug. Begge hjem var starten på den opfattelse, at også de sværest stillede skulle have en chance. Det fik de også.
Hjemmets første forstander blev Gerda Schneekloth, der ledede stedet til sin død i 1927. Hun gjorde et gedigent arbejde for mange piger, der ikke havde store muligheder i tilværelsen. Klientellet var en broget skare af piger, der blev betegnet som "faldne kvinder", dvs. piger der var søgt ud i kriminalitet og prostitution, fordi de ikke havde kunnet se andre muligheder. Vejstrup Pigehjem var således en endestation for piger, der allerede var opgivet af flere instanser. De startede ofte på børnehjem via tvangsfjernelse, senere på optagelseshjem og opdragelseshjem og til sidst endte de på Vejstrup Pigehjem.
Her fik de en mulighed for at deltage i markarbejde, vaskeri og systue, hvor man kunne iagttage deres evner, anlæg og muligheder i dagligdagen. I mange år blev der lavet rapporter over, hvorledes det var gået en årgang. Jeg har fundet et eksempel, som giver et godt indblik i den tids tankegang og arbejde med disse piger. Beretningen er den 18. af slagsen og gælder årene 1929 til 1932. Vedtægten, som er at se forrest i beretningen siger noget om formålet med hjemmet:
"I Henhold til § 44 i Lov nr. 237 af 12. juni 1922 om Værgeraadsforsorg m.m. er Vejstrup Pigehjem at betragte som Statsungdomshjem for indtil 25 Piger i Alderen fra 16-21 Aar, som i andre Ungdomshjem eller i øvrigt har vist særlig slet Opførsel, med det Formål gennem et 3 aarigt Ophold at give disse Piger en efter deres Evner og Forhold passende Opdragelse og Oplæring."
Der var for disse piger et sæt ordensregler, der fortæller noget om, at tingene var målrettet med følgende punkter: skoleplan, arbejdsplan, dagsorden og bespisnings- og beklædningsreglement. Jeg har valgt et positivt eksempel på en pige, hvor opholdet har haft gavn. Side 14-16 med betegnelsen O.V.R. J- nr. 199/21:
"Født og opdraget i Købstad. Far og Farfar drikfældige; sidstnævnte død af Tuberkolose. Fortrinlig Mor, der holdt Hjemmet i udmærket Stand og hvis andre voksne Børn skikker sig overordentlig godt. Da Moderen søgte at faa hende under Værgeraadsforsorg, skrev bl.a. at Pigen var ualmindelig lad, laa i Sengen den halve Dag og hverken var til at faa op med det gode eller det onde. Løj og rapsede alt, hvad hun kunde faa fat i af Penge i Hjemmet, og hvor hun kom paa Besøg. Slog baade sin Mor og Søskende, naar de rettede Bebrejdelser mod hende. Rapsede ogsaa Penge i Skolen og i sine Pladser, hvor hun aldrig var mere end en Maaned eller to, og hvorfra hun fortalte utrolige Løgnehistorier, naar hun kom hjem. Var ikke usædelig". Via sindsygehospital og optagelseshjem nåede hun frem til Vejstrup Pigehjem i August 1922. Her citeres igen:
"Var i Begyndelsen meget tung og uligevægtig; men det bedredes lidt efter lidt, og vi fik meget Glæde af at se den Udvikling, der foregik med hende. Hun befandt sig vel hos os, gjorde sig rørende Umage, var flittig, særdeles flink og paalidelig. Havde en stille og høflig Adfærd, var meget afholdt af Kammeraterne, der saa op til hende,og hun blev en førende Kraft til det gode blandt dem. Var flere Gange i Besøg i sit gode Hjem,til hvilket hun atter kom i et godt Forhold. Selv glædede hun sig over sin fremgang, og hun fik til sidst en ualmindelig betroet Stilling, uden at hun nogen Sinde skuffede os.November 1924 blev hun tilbagegivet til sin Moder og udtraadte samtidig af Forsorg 20 Aar gl. Da hun kom i Plads, viste det sig, at hun havde svært ved at falde til Ro. Hun var hverkenuærlig eller usædelig, men saa sær af Væsen, at hun muligvis atter har haft en i mental Henseende ikke fuldt normal Periode. Den sidste Tid gik det dog atter, og hun var glad for sin Plads.
Efter 5 Aars Forløb.
Det er gået hende særdeles godt. Efter at have haft forskellige Pladser, søgte hun ind som Plejeelev paa en Aandssvageanstalt og blev efter at have gennemgaaet den 3 aarige Uddannelse der ansat som Plejerske. Hun skriver ofte til os og besøger os af og til. Det er en Glæde at se, hvor godt hun har udviklet sig."
I 1950ernes slutning var Pigehjemmets tid forbi. Så stod man med gode bygninger til næste samfundsproblem, nemlig den stigende kriminalitet og uønsket adfærd fra især drenge fra 12 til 16 år. Børne- og ungdomsforsorgen overtog stedet og ansatte Herluf Houlberg som forstander i 1962.
Han indså snart, at der var brug for mindre enheder, så der blev bygget to nye afdelinger med hver 12 pladser samt indrettet yderligere to afdelinger i bestående bygninger. I 1968 blev en nyopført skoleafdeling taget i brug. Houlberg var en spændende leder, som skabte pigehjemmet om til at være et Skolehjem. De første år var der kun drenge, men allerede i 1972 fik vi de første piger, som havde samme problemer som drengene. Houlberg gik på pension i 1978 og 8 år senere lukkede forsorgen stedet. Man havde erkendt, at det ikke var hensigtsmæssigt med så store institutioner. Stedet fik navneforandring til Vejstruplund, og der blev indrettet kursussted. Senest har Oure Idrætsskole overtaget stedet og driver herfra en gymnasial uddannelse.
Af Kaj Toftgaard Jakobsen, Vejstrup 2006