GREB MIN SJÆL SOM LØVEN GRIBER SIT BYTTE
Citatet er af Vilhelm Rasch (1866-1939). Han kom med det, da Svendborg Søfartsskole havde 40 års jubilæum. Han tænkte tilbage på årene før 1906, inden skolen blev grundlagt og bygget på en bakketop i Overgade i Svendborg.
Vilhelm Rasch blev i sin sjæl grebet af tanken om at få etableret en skole for søfartens menige mandskab. Han, der var sekretær i Sømandsmissionen, sad i 1903 i toget på vej til Esbjerg for at indvie et sømandshjem og læste i et nautisk tidsskrift . En artikel handlede om forskoler til navigationsskolerne. Vilhelm Rasch var en handlingens mand. Da der var årsmøde i Broderskabet på Havet i Marstal, var der stærk tilslutning til at få oprettet, hvad der blev kaldt en sømandshøjskole.
Seks uger efter årsmødet fandt Vilhelm Rasch en egnet grund – en grøn mark på en bakketop. Arealet lå i tilpas afstand fra havnen og dens knejper og dog ikke så langt derfra.
En tønde land jord blev købt til 45 øre pr. kvadratalen.
Dermed var begyndelsen til verdens første højskole af sin art i løbet af kort tid en realitet. Først i 1944 grundlagte skibsreder Knud Lauritzen sin søfartsskole i Kogtved - og i 1949 åbnede staten tre søfartsskoler.
Der var ingen tvivl hos initiativtagerne om at skolen skulle placeres i Svendborg. Købstaden var et sejlskibscentrum med mange hyresøgende matroser. Disse var henvist til at henslæbe vinteren på værtshuse, når sejlskibene var lagt op.
Nu kunne de tage imod et tilbud om at få undervisning på sømandshøjskolen. Den første vinter satte 36 befarne matroser sig på skolebænken, ligesom 12 drenge, som ikke havde været til søs blev forberedt på livet på de syv have.
De første år blev der undervist i bl.a. samfundsfag, geografi, engelsk, meteorologi og maskinlære samt navigation.
Igennem tiderne har undervisningen naturligvis tilpasset sig tidens krav. I dag er unge på skolen i fem måneder for at få den allerførste grundlæggende sømandsuddannelse, inden de tager til søs som ubefarne skibsassistenter – og måske siden hen videreuddanner sig til en karriere på havet. Der er også et samarbejde med VUC om HF søfart.
Som det som oftest er tilfældet med nye initiativer, blev Svendborg Sømandshøjskole i 1906 mødt med nogen skeptisk. Som det blev sagt mand og mand imellem på havnen: ”Når de nu er gået fallit deroppe på bakken , kan kommunen jo købe bygningen og indrette det hjem for gamle, vi har brug for.”
Det blev der altså ikke noget ud af. I 1970'erne skiftede skolen navn til Svendborg Søfartsskole og har siden vist sig særdeles livskraftigt. Der har ganske vist været perioder, hvor skolen var ved at gå på grund. I en periode i slutningen af 1960'erne måtte bygningerne lejes ud til turister i sommerperioden som et nødvendigt tilskud til driften . Fra 1998 til 2000 oparbejdede Svendborg Søfartsskole et så stort underskud, at bestyrelsen for Broderskabet på Havet alvorligt overvejede en lukning.
Svendborg Søfartsskole klarede skærene. Bl.a. blev antallet af elever udvidet, ligesom politikerne blev overbevist om det uretfærdige i, at skolen fik lavere taxametertilskud end tilsvarende andre skole.
Siden den røde bygning i 1906 blev bygget er der foretaget adskillige udvidelser. Senest er der opført en ny værelsesfløj til 13 mio. kr. Det var et beløb, som skolen selv havde på kistebunden.
I mange år havde Svendborg Søfartsskole stationære øvelsesskibe i Svendborg Havn. Fra 1916 til 1936 var det grønlandsskibet ”Hvalfisken”. I 1939 kom den fransk byggede skonnert ”Arken” til. På disse skibe kunne de vordende søfolk øve sig til at svinge sig i mast og rå. ”Arken” blev afhændet i 1970. Det skete bl.a. i en erkendelse af, at handelsflåden ikke har brug for en matros, der kan omgås sejl, men mere en, der kan passe en maskine. Derefter fik Svendborg Søfartsskole et værksted til undervisning i motorlære. Det er siden udbygget og moderniseret.