Skolevæsenet før 1814
Ved reformationen i 1536 flyttedes den gejstlige magt over på adelens hænder, og allerede i 1537 blev der udstedt en kongelig forordning om, at adelen skulle udlægge degnelodder og oprette skolehuse på landet. Mange steder undslog de lokale herremænd sig imidlertid fra dette, og de steder, hvor det trods alt skete, var det med uduelige lærere i usle lokaler.
Da Danmarks store kansler Johan Friis døde barnløs i 1570, arvede hans brodersøn, Niels Friis, kanslerens yndlingsgård, Hesselagergård. Niels Friis fødtes på Ørbæklunde i 1544, og denne gård havde han allerede arvet efter sine forældre, da han arvede Hesselagergård, hvor han efterfølgende boede sammen med sin hustru Vibeke Gyldenstjerne indtil sin død i 1610.
Det, han huskes bedst for var hans humane syn på datidens usle og fortvivlede forhold for fattige og syge mennesker og hans store fremstød for skolevæsenet på landet. Af egne midler byggede han et hospital til 8 ”lemmer”, og i den gamle kirkelade indrettede han en god skole, som sikkert var den bedste på Sydøstfyn. Driften af disse sikrede han ”til evig tid” ved hjælp af fundatser, som han også selv bekostede. Da Niels Friis’ skoleplaner lå klar, var han en mand nær de 65 år, men selvom det blev hans børn, der efter hans død udfærdigede fundatsen, var det dog hans tanker, der blev realiserede. Fundatsen blev underskrevet i 1620, men da havde skolen været i gang i nogen tid.
På en måde var det en ”centralskole”, han byggede, da børn uden for sognet også fik tilbud om at søge den.
Skolevæsenet efter 1814
Hesselager Skole
Skolens indhold på landet havde hidtil handlet næsten udelukkende om religion og om udenadslære, og på trods af kongelige bestemmelser og mange gode intentioner var en stor del af den almindelige landbefolkning stadig analfabeter. Landboreformerne i 1788 satte for alvor gang i udviklingen på landet, og i 1814 kom Danmarks første samlede skolelov. Der blev indført undervisningspligt, og fagrækken blev udvidet med læsning, skrivning, regning og gymnastik.
I 1814 hed degnen i Hesselager Hans Holck. Han var i 1788 kommet som ung student fra Nyborg, og havde overtaget både det ledige embede og sin forgængers enke. I hans optegnelser fra sit første besøg omtales ”det nye Huus med Qvistkammeret” , hvilket kunne tyde på, at Hesselagers ældste skolebygning (bortset fra kirkeladen) stammer fra den tid. Fra 1814 taler man om det kommunale skolevæsen, og Hans Holck var således den første kommunelærer i Hesselager. Hans Holcks gerning fortsatte helt frem til 1839, og han oprettede et lærerenkelegat med jord og bolig ved siden af skolens grund.
I 1890 opførtes en ny grundmuret skolebygning tæt på den gamle i bindingsværk,
Hans Holck blev efterfulgt af følgende lærere:
1839-1853: Jakob Hansen – dimittend fra Skårup Seminarium 1826. Hans enke levede 46 år i det af Hans Holck oprettede enkesæde.
1853-1887: Rasmus Hørlück – dimittend fra Skårup Seminarium 1848.
1888-1920: Jens Pedersen Mønsted – dimittend fra Jelling Seminarium 1878. Kirkesanger.
Lærer Mønsted og hans kone døde med kun 3 dages mellemrum og blev begravet samme dag.
1920-1943: Aage Kristensen – stammede fra Bleggården i Brudager, søn af Marie og Rasmus Kristensen. Dimittend fra Silkeborg Seminarium 1904.
Dirigent for sangforeningen, formand for foredragsforeningen og medlem af menighedsrådet.
Holdt aftenskole for ungdommen om vinteren.
Modtog Det Benzon-Gersdorfske Legat som anerkendelse for sin lærergerning.
1943-1954: Gunnar Remontius Hansen
Oprindelig havde skolen to klasser, men i 1885 blev den delt i fire klasser, og der blev oprettet et lærerindeembede.
1885-1886: Anna Petronella Christensen – dimittend fra Bohr og Femmers Kursus (København) 1884
1886-1893: Anna Sofie Ottesen – dimittend fra Femmers Kvindeseminarium 1886
1893-1905: Petra Oluffa Bruun - ueksamineret
1905-1952: Bodil Helene Kristine Tranberg (gift Dahl)
1952- ? : Embedet besat med lærer Aage Pedersen
1953- ? : Ellen Hansen (midlertidigt timelærerembede)
1954- ? : Marie Nielsen ansat som håndarbejdslærerinde
(fra 1955 også ved den nye centralskole)
Elevtal:
1821: 67
1830: 61
1860: 65
1870: 95
1880: 99
1901: 103
1910: 100
1920: 121
1930: 108
1940: 85
1950: 82
1954: 115
Der var to klasseværelser. 1. og 3. klasse mødte mandag, onsdag og fredag, 2. og 4. klasse tirsdag, torsdag og lørdag. Mødetid fra kl. 8-15 med en times middagspause.
Hverdagsundervisning blev først indført samtidig med indvielsen af den nye centralskole.
Hesselager Forskole
Efter opførelsen af centralskolen i 1955 fortsatte skolen som forskole med 1. og 2. klasse – de første par år også 3. kl.- indtil 1971.
Elevtal:
1955: 60
1960: 42
1963: 24
1965: 37 (inkl. børn fra det i 1964 nedlagte Vormark Skoledistrikt)
1970: 32
Hesselager Centralskole
Skoleloven fra 1937 blev vedtaget bl.a. for at forbedre standarden af undervisningen på landet, og i Hesselager Kommune handlede man hurtigt i form af et skoleprojekt udarbejdet i 1940 af arkitekt
C. Albretsen, Ringe. Krigen og de deraf følgende politiske og økonomiske omstændigheder betød dog, at skoleplanerne måtte droppes, og først i midten af 1950’erne var forholdene så gunstige, at politikerne turde binde an med større skolebyggerier – en udvikling, som var ens i mange landkommuner. Tegningerne til centralskolen i Hesselager var udført af arkitekt Johs. Folke Olsen og indebar en centralskole for 4.- 7. klassetrin.
Grundstensnedlæggelsen fandt sted den 6. november 1953, hvor et dokument med skolens historie fra 1814 - sammen med nogle af tidens gangbare mønter, blev nedlagt i et blykabel. Derefter blev tre sten indmuret af tidligere sognerådsformand Anders Andersen, provst Bruun og sognerådsformand Johs. Langelund.
Indvielsen fandt sted den 13. maj 1955, og der blev lagt vægt på, at der ikke blot var tale om en folkeskole, men om et kulturcentrum for børn, unge og ældre.
Skolen startede med følgende 4 lærere:
Johannes Brems
Aage Petersen
Lærer Olsen (blev allerede efter det første år afløst af Niels Erik Rekvad)
Inge Grønnegård (senere gift Vang)
Skolens første pedel var Knud Pedersen. (1955-1966)
Vigtige begivenheder i skolens historie:
1955: Hverdagsundervisning indføres
1958: Skolestart flyttes fra 1. april til 1. august
1959: To lærerboliger opføres på Rosenvej 2 og 4 + ny klassefløj
1963: Lærerbolig opføres på Thingsagervej 5
1966: 8. klasse starter
- Hesselager Kommune havde i 1962 – som en følge af loven fra 1958, indgået overenskomst med Sct. Michaels Skole om, at denne havde realafdeling, medens Hesselager Skole tilbød 8.-9. klassetrin
1967: Midlertidige sløjdlokaler i den tidligere friskoles gymnastiksal
1967: Indvielse af nye lokaler (?)
1967: 9. klasse starter
1969: Lørdagsundervisning afskaffes fra 1. maj
1970: 10. klasse starter
1971: Skolen udvides med børnehaveklasse plus 1. og 2. klasse
1974: Skolen omfatter nu kun 1.-7. klassetrin plus børnehaveklasse
1975: Indvielse af tilbygningen mod øst
1990: Indvielse af skolefritidsordning (SFO) . Leder: Søren Kjær
1989: Ungdomsklubben flytter fra den tidligere forskole til inspektørboligen ved centralskolen
1994: Indvielse af ny fløj mod nord
2004: Indvielse af nyt centralrum plus udvidelse af klasseværelser
Skolens ledere:
1955-1965: Johannes Brems
1965-1992: Johannes Clausen
1992-2002: Christen Stampe
2003- : Claus Hougaard Christiansen
Elevtal:
1955: 103
1960: 118
1965: 129
2008: o.125
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2008