“Jeg, underskrevne Sofie Amalie Vind, Enke efter Kaptajn Anders Scheel til Mullerup, kendes og hermed vitterliggør, at jeg af kristen Kærlighed, Guds Naade til Ære og Ungdommen i Gudbjerg Sogn til Undervisning i deres Kristendom, haver ladet opbygge vesten for Gudbjerg Kirke et Hus på 8 Fag, som med dertil lagt og indgjerdet Hauge og Gaardsrum skal være til evig Tid uforandret til Skolehus, hvori nu bor Mads Hansen, Bolbro, som sin Livstid skal være forpligtet til at undervise Gudbjerg Sogns Ungdom.”
Således står der i en gammel skrivelse fra 1718, og hermed var grunden lagt til Gudbjergs første skole.
Omkring 1764 udvidedes skolen, formentlig ved at man forlængede den eksisterende bygning med yderligere 6 fag, således at den fik den størrelse, som den har i dag. Man kan stadig se, at de to afdelinger har forskellig loftshøjde.
Tilsyneladende blev der o.1825 opført nogle nye skolebygninger på sammen sted.
Lars Jørgensen ”Duelund” fortæller om sin fars skolegang følgende:
Den Sommer, min Fader begyndte sin Skolegang, var i Aaret 1825, og det var det sidste Aar, at den rigtig gamle Skolebygning i Gudbjerg blev benyttet som Skole.
Ifølge nogle gamle optegnelser og skitser har skolen på et tidspunkt været trelænget, således at der udover den oprindelige skolebygning har været en lo/lade og en separat bygning med skolestue. Det er formentlig disse to tilbygninger, der er kommet til o.1825.
De er senere blevet nedrevet –muligvis o.1886 i forbindelse med opførelsen af den nye skole på den modsatte side af vejen.
Føromtalte Mads Hansen døde i 1757 og efterfulgtes af følgende lærere:
Peder Pedersen Pors: 1757-1774
Jacob Faaborg: 1774-1808
Johan Henrik Hess: 1808-1857
I en beskrivelse af skolelærerembeder i Fyns Stift omkring 1850 fortælles om skolelærerembedet i Gudbjerg bl.a. følgende:
Skolen har 52 børn. Distriktet har 28 Gaarde, 29 Huse og 13 Indsiddere. Skolestuen, en isoleret, grundmuret Bygning er rummelig og meget lys. Lærerboligen er bekvem, rummelig og anstændig. Godt og tilstrækkeligt Vand haves.
(ordet ”grundmuret” må have haft en lidt anden betydning dengang)
1857-1886
Lærer Nis Petersen
- fungerede som kirkesanger ved Gudbjerg Kirke
- i hans lærertid voksede elevtallet mærkbart, og man vedtog at bygge en ny skole på den modsatte side af vejen. Indvielsen fandt sted i 1886, altså samme år som Nis Petersen stoppede.
1886-1901: Lærer Peder Rasmussen
1901-1927: Lærer Niels Johan Hansen
- havde også aftenskoleundervisning af egnens karle og piger
- var med i oprettelsen af mindelunden ”Gudbjerglund” i 1923 og var formand for denne forening til sin død i 1927.
I 1912 blev den nye Lakkendrup Skole taget i brug som en følge af stigende børnetal og for at nedbringe afstanden fra hjem til skole i det forholdsvis store skoledistrikt.
1928-1955: Lærer Aage Hansen Enggaard
- fungerede også som kirkesanger
- hverdagsundervisning blev indført fra det nye skoleårs begyndelse i april 1946, det første år som prøve.
1955-1960: Lærer Carl Malling Nielsen
- da skolen lukkede, fortsatte han lærergerningen ved den nye centralskole indtil 1964.Elevtallet i hovedskolen er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, men at dømme ud fra skolefotos var der i perioden 1907 til 1921 mellem 50 og 60 elever.
1940: 35
1950: 25
Forskolen i Gudbjerg
Da elevtallet i Gudbjerg Skole nærmede sig 100, besluttedes det at bygge en forskole ved siden af hovedskolen. Arkitekter var Daniel Rasmussen og Ejnar Mindedal Rasmussen, Ollerup, som også have tegnet Lakkendrup Skole. Indvielsen fandt sted i 1926, og som forskolelærerinde for de 36 børn ansattes fru Gudrun Kirkegaard (født Meyer). Forskolen tog sig af 1.-3. klassetrin, hovedskolen af 4.-6. klassetrin. (7.kl ?) Ved fru Kirkegaards død i 1935 blev i stedet ansat Emma Witt-Hansen, og hun fortsatte indtil lukningen i 1960. Hun var herefter ansat i nogle år ved centralskolen.
1926: 36
1930: 26
1940: 21
1950: 26
Gudbjerg Centralskole
I 1937 blev der vedtaget en ny skolelov for at højne standarden i den danske folkeskole, men først i begyndelsen af 1950’erne turde man rundt omkring i landets kommuner kaste sig ud i så store investeringer, som der krævedes for at opfylde loven.
I Gudbjerg blev der allerede i 1953 udarbejdet tegninger til en fællesskole beregnet for 4 klasser plus 8. skoleår. Ifølge planen bevaredes forskolerne i Ellerup, Brændeskov og Gudbjerg. Lakkendrup Skole skulle kun fungere som forskole, og hovedskolerne i Ellerup og Brændeskov skulle nedlægges.
Tegningerne var udarbejdet af arkitekterne Werner Madsen og Johs. Folke Olsen, som også stod bag det nærliggende alderdomshjem, der var opført året før. Projektet var udarbejdet således, at skolen og alderdomshjemmet - sammen med kommunekontoret, som lå midt imellem - dannede centrum i byen. Den projekterede sportsplads skulle placeres således, at den dannede et naturligt bindeled til den nærliggende mindelund ”Gudbjerglund”, hvor der ofte afholdtes gymnastikopvisninger og andre store arrangementer, som krævede meget plads.
Imidlertid viste beregningerne, at planen ville blive meget dyr, da forskolerne alle trængte til en større modernisering for at leve op til 1937-lovens krav.
Arkitekterne udarbejdede en ny plan, som betød en større centralskole og nedlæggelse af alle 7 småskoler. For at tilgodese yderområderne i det store distrikt ville man indføre en skolebus-ordning til de mindste klasser, om vinteren for alle elever.
Efter skolekommissionens indstilling vedtog sognerådet efter mange overvejelser forslaget.
Den nye skole blev taget i brug i 1960, men den officielle indvielse fandt først sted den 12. august 1961. Prisen var 1.3 mio. kr. - når de to lærerboliger medregnes, 2.2. mio. Den blev med en vis stolthed kaldt for ”Sydfyns smukkeste centralskole” og var indrettet med flere nyskabelser: Indendørs toiletter, frokostskabe til alle klasseværelser, så man undgik pølse- og ostelugt i skolestuen. Endvidere et ungdomslokale (8.klasse) i tilknytning til den imponerende aula, således at lokalet kunne bruges som scene. Ved hjælp af en skydedør kunne håndarbejdslokalet i den modsatte side inddrages til tilskuerpladser. Fra lærerværelset var der radioforbindelse til alle klasseværelserne, hvor der var installeret højtalere.
Skolen havde ved indvielsen i 1961 o.210 elever, og der var ansat følgende faste lærere:
Skoleinspektør Lars Peter Larsen, ansat pr. 1.8.1960
Carl Malling Nielsen, tidligere Gudbjerg Hovedskole
Keld Blok, tidligere Brændeskov Skole
Kirsten Blok, tidligere Brændeskov Forskole
Marie Christoffersen, tidligere Lakkendrup Skole
Emma Witt-Hansen, tidligere Gudbjerg Forskole
Astrid Lavsen, ansat pr. 1.3.1961
Kirsten Hornemann Jensen, ansat pr. 1.2.1961
Gudbjerg Kommune havde indgået en 10-årig aftale med Gudme-Brudager Kommune, som gik ud på at Gudme Skole skulle tilbyde realeksamen, medens Gudbjerg Skole skulle tilbyde 8. og 9. klassetrin. Kun 8. klassetrin havde elever i en kortere årrække, og der blev ikke på noget tidspunkt elever nok til at oprette en 9. klasse.
Oven på gymnastiksalens omklædningsrum blev der fra starten indrettet et lokale til Gudme Ungdomsklub.
Lørdagsfrihed indførtes fra 1. maj 1969.
Børnehaveklasse blev indført – som den første i kommunen - pr. 1. august 1969.
Skolefritidsordningen ”Buller-Bo” blev indviet 1. august 1988 i den tidligere pedelbolig. Leder: Hanne Elster.
Senere er ungdomsklubbens tidligere lokale blevet inddraget.
Pedel fra 1960: Harald Hansen
I 1977 udvidedes skolen med et nyt lokale til børnehaveklassen.
I 2004 gennemgik skolen en større renovering af klasseværelser og toiletter plus opførelse af et nyt fællesrum til indskolingen.
Skolen har haft følgende skoleinspektører:
Lars Peter Larsen: 1960-1973
Aage Hansen Kjærbye: 1973-1979
Svend Aage Nørby: 1979-2004
Jes Fechtenburg: 2004-
Arne Norsk Nielsen
Gudme Lokalhistoriske Arkiv, 2008
Kilde: Knud Grøftehauge: Bidrag til Gudbjerg Sogns Historie, 1949.
Henvisning: www.gudbjergskole.dk