Forhistorien
I 1829 byggedes en skole på et jordstykke, som købtes af Isebækgård, som ligeledes ligger på Boelsmosevej. Skolen var en lille bygning med en skolestue og en lejlighed til læreren. Året efter byggedes en sidefløj med brændselsrum samt plads til ko, gris, høns m.v.
Skolen fik navnet Caroline Amalie Skole, opkaldt efter prins Christian Frederiks prinsesse Caroline Amalie, medens bygningerne fik navnet Caroline Amaliehus.
Prins Christian Frederik giftede sig i 1815 med Caroline Amalie. Året efter blev han udnævnt til guvernør over Fyn og Langeland. Han boede på Odense Slot, indtil han i 1839 blev udråbt til Kong Christian den 8. Prinseparret var meget afholdt på Fyn.
Caroline Amalie Skole virkede som sådan indtil 1909, hvor der blev bygget en ny Caroline Amalie Skole på Caroline Amalie Vej. Efter at den nye skole blev bygget i 1909, blev den gamle anvendt til privat beboelse for efterkommere af lærer Jacob Sørensen.
Fredehjemmet Caroline Amaliehus (pigehjemmet)
I 1926 oprettede frk. Mathilde Danebo Sørensen, som var datter af lærer Sørensen, fredehjemmet (pigehjemmet) Caroline Amaliehus. Der var plads til 14 piger i alderen fra 15 til o.20 år.
Der blev ikke optaget afgjort åndssvage eller sindssyge elever, men sinker uden særlige karaktervanskeligheder, som skulle oplæres i husligt arbejde og havearbejde. Betalingen var 800 kr. årligt, 15 kr. i beklædningstilskud samt sygekassekontingent.
Pigerne kom fra hele landet: København, Søllerød, Horsens, Thisted, Skårup, Brændeskov m.v.
Et fælles træk for pigerne var, at de hovedsagelig kom fra hjem med problemer: Forældrene var ofte drikfældige, svagt begavede, tidligt døde, fraskilte, moderen var enlig, eller faderen var straffet. Mange af pigerne var opdraget ved bedsteforældre, plejeforældre eller på børne- eller optagelseshjem.
En pige kom f. eks. fra et hjem med 11 børn, alle født af en enlig mor udenfor ægteskab. En anden kom fra et hjem med 15 børn. Enkelte kom fra hjem, hvor faderen var ukendt. En enlig mor med flere børn var malkekone på en herregård. En pige kom fra et hjem, hvor moderen var enlig og faderen var en ofte straffet vagabond. En pige fra Thisted, hvis moder havde et ”forargeligt liv”, blev fjernet fra hjemmet som 10-årig og anbragt på Hesselager Skolehjem, inden hun kom til Caroline Amaliehus.
Mange af pigerne havde haft plads i huset, inden de kom til pigehjemmet. På grund af deres ofte vanskelige sind med arbejdsvægring, sjusk og ligegyldighed overfor arbejdet, blev de kun kort tid i pladsen. Flere piger var under åndssvageforsorgen og anbragt på forskellige institutioner, f. eks. Ebberødgård, Rødbyhavn, Engelsbro og Breidablik, inden de kom til Caroline Amaliehus.
Flere af pigerne oppebar invalidepension ved ankomsten.
På Caroline Amaliehus blev gjort et ihærdigt arbejde for at ”rette op” på pigerne. Der blev undervist i enkelte skolefag, men ellers skulle de hovedsagelig oplæres i husligt arbejde og havearbejde. Der var 1,5 ha til Caroline Amaliehus, så der var rige muligheder for oplæring i praktisk havearbejde. Der dyrkedes mange grønsager, og der var et mindre hønsehold og et antal geder.
Efter opholdet fik flere af pigerne plads i huset forskellige steder i landet. Nogle gik det godt for, andre kunne ikke klare det. Enkelte blev anbragt i familiepleje. Flere piger kom efter opholdet på Caroline Amaliehus under åndssvageforsorgen og anbragt på f. eks Skt. Hans Hospital, Ebberødgård, Rødbygård eller Løgumgårde.
Der er ikke mange ”solstrålehistorier” at berette efter opholdet på Caroline Amaliehus. Én skal dog nævnes: Else blev gift med tjenestekarl på Tangegård, Aage Rasmussen (navnene er opdigtede). De bosatte sig i Oure, var barnløse, døde begge tidligt og ligger begravet på Oure Kirkegård.
Selv om pigerne var sinker og svagt begavede, var det ofte ikke til at se på dem. Der var mange flotte piger, som tiltrak omegnens unge karle, der ofte listede omkring i nærheden af pigehjemmet efter mørkets frembrud i håb om at møde pigerne. Men frk. Sørensen holdt et vågent øje med denne foretagsomhed. Hun listede ofte om aftenen rundt i sin sorte, lange kjole eller frakke for at holde karle og piger adskilt.
Marie (navnet er opdigtet) var sandsynligvis den første pige, der blev indskrevet på pigehjemmet. Hun var meget glad for dyr og passede blandt meget andet pigehjemmets høns og geder. Marie, der på egnen blev betragtet som ”fast inventar” på pigehjemmet i årtier, var udpræget sinke og meget naiv – men hun passede sit arbejde godt. Gederne stod tøjret i grøftekanterne i omegnen af pigehjemmet. Om sommeren slog Marie græs til hø i grøftekanterne. Når græsset var tørt stakkede hun det i høstakke, hvor det stod og vejrede, indtil det skulle bringes i hus som foder til gederne om vinteren.
Efter høst havde pigehjemmet tilladelse til at ”sanke aks” på Broholms og Tangegårds jorder. Selvom markerne var revet, efter at kornet var kørt i hus, så lå der alligevel en del aks på jorden. Pigerne på pigehjemmet blev udstyret med store forklæder, som de holdt i den ene hånd, mens de med den anden hånd samlede aksene op fra jorden og placerede dem i forklædet. De gik på en lang række op og ned ad markerne. Når forklædet var fyldt, blev aksene afleveret i stakke på marken. Herfra blev det kørt hjem til tærskning. Det var ofte store mængder korn, der kunne samles på denne måde. Kornet blev anvendt til foder til pigehjemmets høns og geder.
Selvom pigerne var under opsyn af pigehjemmets lærerinder, skete det ofte, at en eller flere piger stak af. Nogle vendte mere eller mindre frivilligt tilbage, mens enkelte aldrig kom tilbage.
Hvis en familie på egnen trængte til hjælp, blev pigerne – under opsyn – ofte sendt ud for at hjælpe, f.eks. da Theodora og Rasmus – henholdsvis malkekone og røgter på Broholm - fik tvillinger, der var nummer otte og ni i børneflokken. To af pigehjemmets lærerinder, frk. Petersen og frk. Klitgaard, bar de to piger ved dåben i Oure kirke den 16. februar 1944.
Pigehjemmet ophørte i 1953, men frk. Sørensen blev boende til sin død i 1966.
Axelhus
Der var for lidt plads til såvel forstander som lærerinder og piger i den gamle Caroline Amalie Skole. Derfor blev der i 1937 opført et pensionat i tilknytning til Caroline Amaliehus. Pensionatet fik navnet Axelhus.
I pensionatet var der værelser til pigerne, skolestuer, festsal, køkken m.v.
Pensionatet Axelhus (matr.nr. 7d) blev opført på en nabogrund til Caroline Amaliehus (matr.nr. 7b).
Det er uklart, hvem der finansierede byggeriet, men af 9. alm. ejendomsvurdering i 1945 ser det ud til, at Axelhus dette år er overtaget af Mathilde Danebo Sørensens nevø, købmand i Oure, Richard Sørensen (1898 – 1964), søn af hendes broder Gudmund Sørensen. Ejendommen var dette år vurderet til 18.000 kr.
Richard Sørensen arbejdede i flere år som altmuligmand på Caroline Amaliehus, hvor han bl.a. var impliceret i byggeriet af Axelhus.
Der er ingen forklaring på denne overtagelse, men et kvalificeret gæt er, at det har været af økonomiske/skattetekniske årsager. Richard har sandsynligvis lejet Axelhus ud til Mathilde, idet huset blev brugt af pigehjemmet, indtil dette ophørte i 1953.
Den 1. marts 1949 fremgår følgende af tingbogen i Svendborg: Ifølge skødet på matr.nr. 7d (Axelhus) har denne ejendom færdselsret over matr.nr. 7b (Caroline Amaliehus) samt ret til at benytte vaskehus og brændselsrum på 7b.
Også 10. alm. ejendomsvurdering i 1950 viser, at købmand Richard Sørensen står som ejer af pensionatet Axelhus.
Efter pigehjemmets ophør i 1953 blev Axelhus solgt til Odense Kommune, hvis skoler kunne leje bygningen til feriekoloni og lejrskole. I 1975 blev det overtaget af den selvejende institution Odense Fritidshjem
I 2006 solgte Odense Kommune Axelhus solgt til privatbolig.
Caroline Amaliehus’ endeligt
Ejeren af Caroline Amaliehus – Else Karen Danebo Adellund - døde i 2005. Hendes samlever Ib Klingenberg Hansen blev boende indtil sin død i december 2006.
I efteråret 2006 blev Caroline Amaliehus solgt til ejerne af Broholm Gods, Anne og Frederik Lütken. I begyndelsen af 2007 blev bygningerne nedrevet, og der blev opført et nyt hus på matriklen.
Af Karl Johan Rasmussen, 2009