”Et symbol på Svendborg som søfartsby”
”Den skal være vort Folk, vort Land og vort flag til ære”
Der blev ikke sparet på de store ord, da Svendborg Navigationsskole tog sin nye skole på Graaesvej i brug i 1952. Der blev talt af borgmester, handelsminister og Svendborgs storskibsreder, konsul A.E. Sørensen, formand for byggeudvalget. Skolen blev kaldt for Europas mest moderne. Den var tegnet af arkitekt Bo Fritz Jørgensen, Svendborg.
Da lærere og elever rykkede ind i den nye flotte bygning, havde der i 132 år været givet undervisning i navigation i Svendborg.
Skipper Christian Jacobsen begyndte i 1820 at give unge søfolk lærdom i navigation. Eksamen blev aflagt på navigationsskolen i Tønning, som i 1850 flyttede til Flensborg.
I 1848 blev der sendt en ansøgning til Marineministeriet om oprettelsen af en navigationsskole i Svendborg. Formanden for byrådet, købmand A. Lacoppidan, som fik rådets tilslutning til ideen.
Marineministeriet gav i 1849 sin tilladelse. Forudsætningen var, at kommunen garanterede for lønninger, lokaler, inventar og instrumenter. Det turde byrådet dog ikke gå med til, og rådet allierede sig med Svendborg Søassuranceforening, som gav tilsagn om støtte til driften i de første tre år.
Krigen i Slevsvig 1840-50 gjorde, at navigationsskolens start blev udsat.
Den 1. november 1852 meldte fem, senere tre mere, sig til undervisningen, som foregik i lejede lokaler i Gerritsgade midt i Svendborg.
Senere flyttede den til Færgevej, Ørkidgade og i 1865 kunne Svendborg Navigationsskole rykke ind i en nyopført bygning på Færgevej, som dannede rammen om undervisningen indtil den nye skole på Graaesvej kunne tages i brug.
Fra begyndelsen i 1852 blev marineløjtnant Antonius Oluf Tuxen (1829-1909) ansat som forstander, og han blev på sin post i 50 år (!). A.O. Tuxen var søn af direktøren på Orlogsværftet. Han blev i 1843 søkadet og var i 1848 officer på briggen ”St. Crois”. Efter krigens slutning tog Tuxen hyre som styrmand på briggen ”Thorvald”. Skibet forliste ved Java og mandskabet gik i bådene. De blev samlet op af viste det sig pirater, så danskerne besluttede i nattens mulm og mørke at gå i deres både igen. Efter nogle døgn på havet blev de samlet op af et mere fredeligt hollandsk skib. I Batavia tog A.O. Tuxen hyre som matros på et andet hollandsk skib og kom igen hjem til Danmark. Senere i livet tænkte Tuxen ofte tilbage på sin matroshyre og understegede, at den havde lært ham meget om det menige mandskabs levevis og holdninger.
Da A.O. Tuxen døde i 1909 hed det i nekrologer bl.a., at han var et menneske, der ikke havde en eneste uven. ”Han var ”, hed det også, ”enkel i karakter, djærv, retlinet og modig. Sådan som vi elsker den danske sømand”.
I 1902 trak A.O. Tuxen sig som forstander, og han blev efterfulgt af sønnen Aage V. Tuxen. Denne udmærkede sig bl.a. ved i 1912 at oprette den første radiotelegrafist uddannelse i Norden. Den var indtil 1922 hans egen skole, men blev en afdeling på navigationsskolen, da staten overtog driften af landets navigationsskoler. At det nationale klenodie, fregatten ” Jylland”, spillede en rolle i uddannelsen af de første radiotelegrafister, vil nok overraske de fleste.
Aage V. Tuxen skrev ved starten i 1912 i en brochure, at Centralundervisningsanstalten i Radiotelegrafi i Svendborg havde forbindelse til en station 100 km væk. Dette for at støtte uddannelsen under virkelige forhold.
Fregatten ”Jylland” lå i 1912 i bugten ved Juelsminde og om bord sad en radiotelegrafist, der sendte og modtog telegrammer til og fra eleverne i Svendborg.
I 1988 var det slut med at uddanne radiotelegrafister. Moderne kommunikationsmidler havde gjort ”gnisten” overflødig på skibene.
Den nye navigationsskole på Graaesvej blev udbygget i 1977 og i 1995 blev yderligere 1100 etagemeter bygget til. Skolen kunne nu uddanne navigatører i tre spor og fik plads til 400 studerende.
Den gamle skole på Færgevej blev fra 1952 til 1984 anvendt som folkeskole. I nogle år derefter til aftenskole- og anden undervisning, indtil bygningerne blev indrettet til private beboelser.
For at klare fremtidens krav til uddannelserne af officerer til handelsflåden fusionerede Svendborg Navigationsskole i 2000 med Svendborg Maskinmesterskole, Kogtved Søfartsskole og A.P. Møllers Værkstedsskole..
Navnet er nu Svendborg Internationale Maritme Academy .
Graaesvej er fortsat stedet, hvor der uddannes officerer til handelsflåden. Nogle af dem er endda duale, hvilket vil sige, at de er i stand til at betjene såvel maskinen som udstikke skibets kurs fra broen.