Højskolen blev grundlagt i 1972 af, som de selv kaldte sig, ”en bande venstreorienterede fra samtlige småpartier”, der havde det formål at indføre socialismen i Danmark gennem højskolevirksomhed, bygget på Marx og Grundtvigs ideologier.
De dannede foreningen ”De socialistiske Højskoler” og indsamlede kr. 90.000,00 som de brugte til udbetaling til at købe bygningerne, til den gamle købmandsgård for, på tvangsauktion.
Pionererne, som de kaldte de første hold, var hovedsagelig utilpassede mænd fra hovedstadsområdet, som var i konflikt med lokalsamfundet og ikke mindst havde sammenstød med nær- og rockermiljøet samt de siddende politikere.
De var klar over, at de ikke skulle lave undervisning som i en folkeskole. Kursusudbudet var bredt, hvor de lange kurser omhandlede grundskole i politisk økonomi, historie og filosofi ud fra en international socialistisk holdning. Rejsevirksomheden i form af studierejser gik til bl.a. Sovjet, DDR og Cuba. Senere kom Danmarkskurser som uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, socialpolitik og EF-kurser til, men der bibeholdes fortsat kurser om marxisme og kapitalisme.
Op gennem 1980érne måtte de erkende, at strategien ikke holdt, og der var en vis træthed over hele tiden at blive kaldt DKPére eller Tvindfolk, ikke mindst fordi de følte, at skolens virkelighed var blevet en anden.
Da muligheden bød sig, købte Børne- og Ungdomspædagogernes ejendomsaktieselskab bygningerne og højskolen lejede herefter de gennemgribende, nyrenoverede lokaliteter. Samtidig ændrede skolen navn til Højskolen i Svendborg. Dette skete i 1990.
Skolen bibeholdt dog fortsat sit venstreorienterede grundlag i et samspil med resten af kloden.
I en pressemeddelelse fra 1990, udtalte de ud over, at skolen fortsat ville lære kursisterne at tage ansvar på eget liv i de fællesskaber de indgik i: ”Vi betragter de fastlåste holdninger og tillærte tænkemåder som ikke bare forældede, men som direkte farlige. Vi hylder galskab, handling og livsglæde som noget, der er nødvendigt, hvis der skal skabes en menneskeværdig tilværelse. Og sidst – men ikke mindst – satser vi på evnen til at kunne grine af sig selv. Hvis vi ikke hele tiden kan det, vil alle samfundsforandringer før eller siden forstene, uanset hvor revolutionære, de end måtte være.”
Skolen søgte i de efterfølgende år om diverse økonomiske midler til den fortsatte drift, men i september 1997 måtte de give op og gå konkurs.