Forhistorien.
nordre_skole_1991Ideen om at bygge en ny skole i Nordre bydel blev undfanget allerede i 1937.
Den markante stigning i antallet af børnefødsler, de store årgange, som prægede 1940èrne
har man næppe kunnet forudse i 1937. I virkeligheden var antallet af børnefødsler nogenlunde stabilt. Forklaringen er snarere, at der generelt manglede ordentlige klasselokaler.  Drengeborgerskolen var nedslidt og egentlig uegnet til undervisning, og der var sket en begyndende udflytning fra midtbyen og til yderkvartererne, hvilket øgede presset på både Østre- og Vestre Skole. Ved at placere en skole i nordre bydel, ville man lette presset på de to gamle skoler og samtidig sikre kortere skoleveje mellem skolerne, så man undgik at flytte  elever og lærere mellem dem.

Sagsbehandlingen og selve byggeriet kom til at tage mere end 12 år. :
1937. Sagen om at opføre en ny skole rejses i skoleudvalget.
1938. Man erhverver jord ved Mølmarksvej til opførelse af skolen.
1939. Indstilling om ændring af skolevæsenet (skoledistrikter) og nedlæggelse af Drenge-
          borgerskolen.
1940. Der udarbejdes planer og tegninger ved arkitekt Frits Jørgensen.
1941. Regulering af arealet for skolen.
1942. Man undersøger mulighederne for gennemførelsen af byggeriet herunder fremskaffelse af
          materialer.
1944. Der gives tilladelse til indkøb af cement og jern til halvdelen af skolen, og der foretages     
          licitation over arbejdet.
1944. Den 10 sept. begynder udgravningen til skolen og byggeriet er nu i gang.
1945. Den 31. maj er der grundstensnedlæggelse.
1949. Den 4. jan. tages 13 klasselokaler i brug. Stor avisomtale.
1950. Først den 31. marts  er skolen færdigbygget og indvies officielt.

nordre_skole_1955I 1943 foreligger deltaljerede planer og tegninger for projektet, men på et byrådsmøde i maj 1943
får nogle byrådsmedlemmer bl.a. fabrikant Halberg ”kolde fødder” og henviser til, at mangelen på byggematerialer nu er så omfattende, at det ikke er muligt at gennemføre byggeriet. Der henvises til det kommende byråd, som træder sammen i forbindelse med byrådsvalget i juni 1943. Her vedtages det at gennemføre byggeriet som planlagt.

En væsentlig grund til den lange byggesag er altså mangelen på byggematerialer. Der kæmpes om leverancer af cement og jern, mens det er umuligt at skaffe træ fra de officielle kanaler. Man henviser til det frie marked. En anden grund til den lange sagsbehandling er, at alle tegninger skulle godkendes af den kgl. bygningsinspektør Thomas Havning, før statsstøtte og materialetilsagn kunne bevilges.” Rigiditeten i skolebyggeriet var i høj grad et produkt af ufleksible bygningsreglementer og det bureaukratiske system, som alle sogneråd og arkitekter måtte underlægge sig”. (fra Barndom og arkitektur af Ning de Conick-Smith)

Hvad var det så for en skole, der lå der på bakken?
Især hvad Nordre angår er det ikke uvæsentligt at fastslå, at skolebyggeriet også skulle imponere borgerne og skatteyderne. Med sin markante og bastante profil kom den måske også til at symbolisere de grundlæggende værdier i en verden, som netop havde gennemlevet 5 års besættelse. Bygningen bliver derfor symbolet på den stabilitet og kontinuitet, som man ønskede hele samfundet
skulle bære præg af.  Fra årsberetningen i 1949, da man har taget halvdelen af skolen i brug hedder det formanende: ”Den nye ånd skal søges fremmet ved indførelse af friere og selvstændigere arbejdsformer…… men det er ligeså nødvendigt, at man under reformprocessen stadig holder sig for øje, hvad det nye – når al stemning og nyhedsbegejstring er siet fra – har mulighed for at bringe.”  Nye tanker altså, men med måde. ”Lærere og politikere kunne ikke altid forlige sig med de nye undervisnings- og arbejdsformer og foretrak klasseundervisningen og det forhøjede kateder”, som det hedder hos Ning de Conick-Smith.
Bortset fra 1937-lovens krav om styrkelse af det håndværksmæssige og det sundhedsskabende ved etablering af ikke mindre end to gymnastiksale samt sløjd- og husgerningslokaler, så er hele anlægget altså præget af før-krigens pædagogiske idealer: klasseundervisning, lærerstyring, overhøring, træning af  formelle færdigheder, kontrol, disciplin.

Skolebygningen står i dag stort set som da den blev bygget: En hovedbygning på ca 70 m. længde og i 4 etager med sidekorridorer og  27 klasseværelser a`48 m2. Korridorerne har lysindfald fra højtsiddende vinduer, så elever, der er sat udenfor, ikke kan se andet end knagerækker. Strategisk anbragt i midten af bygningen i stueetagen ligger kontoret. To brede trapper fører i hver ende op til
de øvre etager og klasselokaler – en nødvendighed, når ca 800 elever en gang i timen skal transportere sig ned i gården og op igen. Mod nord to sidefløje til faglokaler.  Klasselokalerne er ens: mod vest tavlen og katederforhøjningen, tre rækker borde alle vendt mod tavlen, lyset ind fra venstre, så man stimuleres til at skrive med højre hånd. Et par indbyggede skabe til kladdehefter, og ved siden af døren til lokalet, ”madpakkeskabet”. Lokalerne malet halvt op ad væggen med en lys grøn farve, resten hvidkalket. I klassedøren en observationsrude.
 I kælderetagen indrettedes lokaler til skolebespisning, hvor der kunne være 400 elever ad gangen. Ordningen var en hjælp til de betrængte familier i efterkrigsårene, men ophørte i 1960, da kun få familier efterhånden benyttede sig af den.
Nordre havde som den eneste skole 2 gymnastiksale. Drengenes i sidefløjen mod øst og med sløjdlokalet over omklædningsrummet, og pigernes mod vest og med skolekøkken over
omklædningsrummet. I forbindelse med begge gymnastiksale og med adgang fra legepladsen var der oprindeligt indrettet toiletter for børnene. Disse blev først sløjfet  omkring 1990!

gangtrappe

Moderniseringsbestræbelser.
I en stor del af sin levetid kæmper skolen ikke blot med pladsproblemer, men med en ufleksibel lokaleopdeling, der skyldes sidekorridorerne, som er nødvendige for at lede eleverne ad de to eneste
trapper op til klasselokalerne. Det er derfor ikke muligt at inddrage sidekorridorerne i klasserummene, hvorefter den eneste mulighed for en mere fleksibel klasserumsopdeling ville være at slå flere klasselokaler sammen, hvilket aldrig blev realiseret.
For at opfylde de forskellige skoleloves krav sker der en løbende modernisering af faglokalerne,
bortset fra biologilokalet, som ser ud som da det blev bygget. Det gælder i særlig grad skolebiblioteket, som på trods af de beskedne og ufleksible rammer, kommer til at spille med i den pædagogiske udvikling på skolen som ”pædagogisk servicecenter”. Men også skolekøkken og fysiklokale må moderniseres for at følge love og forskrifter. En væsentlig ændring i rumstrukturen gør sig gældende i 1989, da der ved lov indføres samordnet skolestart. Kontoret, som havde ligget centralt i midten af komplekset blev nu flyttet til sidebygningen (Halvorsens gamle lejlighed) og i stedet indrettedes to lokaler med direkte udgang til skolegården.
 I 1989 offentliggøres et forslag til en modernisering af skolen. Lærerådet havde allerede i 1986 nedsat et udvalg, der skulle udarbejde et projektforslag til en gennemgribende modernisering af skolen.” Kernen i projektet var at honorere kravene til moderne undervisning: fagintegration, værkstedsundervisning, fleksible undervisningsformer etc, og at ”blødgøre Nordre Skoles institutionsagtige og kolde fremtoning i retning af et levende, festligt, kreativt lære- og værested for børn og voksne” som det hedder i fremlæggelsen. Man opererer med et  budget på 5 mill. For at skabe mere fleksible undervisningslokaler foreslår man at inddrage sidekorridorerne i klasserummene og til gengæld at hægte en glasfacade på bygningen mod nord. Ingen af disse planer bliver realiseret, og i de næste 25 år, til skolen lukker, går der bogstaveligt talt politik i det. Politisk kan man ikke blive enige. Skal man bygge en helt ny skole
på Porthusvej el. i Tved? Skal man renovere bygningerne på Mølmarksvej, eller skal man bygge en ny el. delvis ny skole på grunden? De seneste planer dateres til 2010 blot et år inden skolen endeligt lukkes. Også den meget aktive skolebestyrelse kæmper i mange år forgæves for at bevare skolen, også som et samlingspunkt for bydelens beboere.
I 2010 beslutter byrådet en radikal  strukturændring af hele skolevæsenet som betyder, at Nordre Skole nedlægges pr. juni 2011.  Eleverne, hvis antal nu var nede under 300, fordeles på de andre skoler.

Gå til toppen