Drejø:: Lærdommen har ikke altid haft de bedste betingelser på de små øer. Før år 1555 kunne ingen mere end deres Fadervor, men efter den tid, blev undervisningen sat i system, da Drejø fik sin første degn og skoleholder. Undervisningen foregik i stuerne rundt om på gårdene, og læreren boede på skift hos forskellige familier, for at byrden kunne fordeles på flere skuldre.
Den første kendte skoleholder hed Henrik Nielsen og kom fra Langeland i 1635. Han var en udmærket skrædder og fingernem smed, så man så stort på skolehold og kirkesang.
Den første degnebolig på Drejø blev bygget af degnen Hans Carlson, der kom til Drejø fra Als i 1676 som håndværker, og blev gift med den gamle degns datter. Han havde i mange år tillige hjulpet den gamle degn med kirkesangen, hvilket har gjort det nemmere for ham at overtage embedet som skoleholder og degn. Han var ikke nogen genial pædagog fortæller historien, men da han var en god håndværker, skrædder og smed, så man ikke så nøje på skolekundskaberne. Degnen så vel også stort på den, da det kneb med at få lønnen udbetalt. Det gik dog ikke i længden, så en tid lejede gårdmændene en husmand Claus Skrædder til at undervise børnene. Hans Carlson var en habil håndværker og byggede et hus i alsisk stil o. 1699. Det blev øens første degneboligbygning. Her boede han til sin død i 1726. Ved hans begravelse opfandt vittige hoveder på øen en gåde: I Niels Rasmus Strangesens håndskrevne bog står: ”Skrædder, Degn og Smed i en Grav blev sænket ned. En Kiste gjort af otte Gulvbrædder indeslutter baade Degn, Smed og Skrædder. Paa Øen fire stærke Karle vare, som sømmelig til Graven Kisten bare. Én Enke hørtes kun ved Graven klage, skønt Skrædder, Degn og Smed dog efterlod sig Mage. Smeden havde Sønner to, Datter én, Skrædder og Degn lige saa mange, og dog ved denne Jordefærd blev kun 3 Faderløse”.
I 1717 byggede hans søn Henrich (Degn) Hansen en tofags skolestue til husets sydgavl ”efter foranstaltning af Herskabet på Egeskov, men på Sognets bekostning”. Han overtog embedet i 1712. Henrik Degn slægtede dog sin far på. Han var en dygtig håndværker, men som skoleholder fik han betegnelsen ”ikke duelig”! Først med hans søn igen, Hans Henriksen, begyndte der at ske noget mere. Hans havde været i Ærøskøbing og ”stået i lære” hos en Skolemester der, Så han fik dog lært både at skrive og regne. Men nye tider stillede større krav til undervisningen – også på øerne. I 1811 fik han derfor stillet det ultimatum, enten at få en hjælpelærer eller lade sig pensionere. Han valgte pensionen.
Den første seminarieuddannede lærer kom til Drejø i 1811, det var degnen Hans Madsen, demiteret fra Skårup Seminarium samme år. Han var skrap, men en dygtig skoleholder. Også en dygtig træmager, men passede tillige sin skole. En af hans udskårne krogskåle befinder sig i Den gamle By i Århus. Hans navn og årstal står på undersiden. Hans Madsen blev på øen til 1824, hvor han blev kaldet til Langeland. Efter den tid gik det fortsat fremad med øernes skolegang.
I 1830 blev Hans Carlsons gamle Skole bortfæstet, og den ny skole blev bygget på Drejø Brovej. Den gl. Skole brændte i 1942, men blev genopført i nøjagtig samme stil, dog uden skolestuen.
I 1857 kom Johan Nissen Koch. Han var ikke ukendt med øen, idet hans morbror, Carsten Johannsen, havde været præst på Drejø. Johan, kaldet ”Lille Koch” var en god underviser, en munter herre, og altid god at have med i et selskab, men blev allerede i 1863 kaldet til Landet på Tåsinge. Hans bror, Andreas Nissen Koch var lærer i Gundelsby i Sydslesvig, men blev fordrevet af tyskerne i krigen 1864 p.g.a. sin dansksindethed og flygtede til Drejø, hvor hans bror havde været degn. Andreas blev på øen, hvor han overtog degneembedet efter Johan. Andreas Nissen Koch satte sig mange spor på øen. Andreas var mere kunstner en pædagog, men han havde en formidabel stemme.
En anden lærer, der også bør nævnes, er Erling Køster, som kom fra Kolding – igen en forbindelse til det sønderjyske. Han var degn og lærer på Drejø fra 1936 – 1946, og fik i de år et utrolig godt kendskab til Drejøs historie, som han var en god og medlevende fortæller om. Også han havde en stor stemme, som nok kunne synge kirken op. Den Grundtvigske skole lå ham meget på sinde, så da han efter Anden Verdenskrig fik chancen for at gøre en indsats for Den danske Skole i Slesvig, tog han udfordringen op, og rejste derned.
1555 – 1635. 4 unavngivne degne og skoleholdere
1636 – 1681: Henrich Nielsen, 1. kendte degn og skoleholder
1681 – 1712: Hans Carlson
1712 – 1762: Henrich Hansen
1762 – 1811: Hans Henrichsen
1811 – 1824: Hans Madsen, 1. seminarieuddannede lærer og degn
1824 – 1857: Rasmus Pedersen, degn og skoleholder
1857 – 1864: Johan Nissen Koch, dimitterede fra Skårup Seminarium
1864 – 1894: Andreas Nissen Koch, dimitterede fra Skårup Seminarium
1894 – 1936: Peder Pedersen, degn og lærer
1936 – 1946: Erling Køster, degn og lærer
1946 – 1948: Jens Peder Hansen, degn og lærer
1948 – 1956: Ove Thorgeir Grunnet Henriksen, pastor emeritus
1956 – 1959: ”Føl” fra Skårup Seminarie
1959 – 1964: Olga Sabine Søe, pensioneret lærerinde
1964 – 1966: Skiftende lokale fra øen
1966 – 1967: Karen Margrethe Andersen, lærerinde
1967 – 1983: Sigrid Pedersen (g. Nielsen), småbørnslærerinde fra Odense semi.
1982 – 1983: Preben Kjærsgaard-Rasmussen, Vikar fra Silkeborg Seminarium
1983 – 1991: Preben Kjærsgaard-Rasmussen, Fastansat lærer
1997 – 1991: Vibeke Børresen, Hjælpelærer
I 1958 dannede Drejø Sogneråd skoleforbund med Ida Holst Realskole i Svendborg, og Drejø skole reduceres til 4 klasser. Sognerådet planlagde at bygge en stor ny skole på en plads midt i Drejø by, men planerne udgik, da sognerådet blev nedlagt ved Kommunesammenlægningen i 1964. Skolen fortsatte endnu godt 30 år, men måtte lukke i 1991 på grund af manglende børn. Et vemodigt farvel til 435 års skolegang på øen.
Skarø: Til det tidligere Drejø Sogn hørte også Skarø, Hjortø og Birkholm. Skoleforholdene her var meget beskedne. Den eneste degn og skoleholder boede på Drejø, hvor han skulle undervise børnene fra 1. november til 1. maj. I sommerhalvåret skulle han holde skole på de andre øer, nemlig på Skarø i 10 uger, og i hver 5 uger på Hjortø og Birkholm. Det var dog kun Drejø, der i starten fik tildelt en degnebolig. På de mindre øer måtte der stadig undervises på skift i gårdene. Først i 1857 blev det påbudt af Kulturministeriet, at der skulle opføres en skolebygning med privatbolig på Skarø. Den blev taget i brug 1. maj 1858. Læreren på Skarø måtte i sommerhalvåret også undervise på Hjortø og Birkholm.
Skarø skole:.
1858 – 1860: Otto Jørgensen.
1861 – 1865: Peter Outzen Hasenkam.
1865 – 1875: Christoffer Rasmussen – demit. fra Skaarup semi. 1865
1875 - 1915: Kristen Pedersen Hansen
1915 – 1921: Jens Christian Teglbjerg
1921 – 1922: Knud L. Brogaard
1922 – 1932: Martin Jensen Kjær
1932 – 1942: Peter Charles Østerby Knudsen
1942 – 1951: Carl Wolfgang Zangenberg
1951 – 1964: Lærer Madsen.
Skolen lukkede 1964
Hjortø og Birkholm: Denne ordning var ikke i længden tilfredsstillende for de to øer, der i 1868 kom til at udgøre eet skoledistrikt med egen lærer samt hver sin skolebygning. Ordningen gik ud på, at læreren skulle undervise skiftevis i 14 dage ad gangen på hver ø. Den første lærer der blev kaldet til Hjortø-Birkholm embedet var Valentin Rasmussen, som virkede på disse øer i 37 år.
De første skolebygninger på Hjortø og Birkholm var meget tarvelige. På Hjortø blev der i 1901 bygget en ny skole. Skolen på Birkholm brændte i 1875, og der blev opført en ny skole, som dog blev ombygget og udvidet i 1908. Først i 1921 blev embedet delt, således at hver ø fik sin egen lærer.
Fælleslærer for Hjortø og Birkholm: Begge øer havde nu egen skolebygning
1868 – 1906: Valentin Rasmussen – demit. fra Skaarup semi. 1864
1906 – 1907: Emil Kristian Bidstrup – demit. fra Neksø sem. 1902.
1907 – 1908: Frederik Frandsen – demit. fra Nørre Nisum semi 1901
1908 – 1910: Søren Pedersen – demit. fra Skaarup semi. 1898
1910 – 1912: Aksel Jørgensen fra Tommerup
1912 – 1920: Niels Peter Nielsen – demi. fra Vordingborg semi. 1909
Hjortø skole: Bygget 1868 – Ny skole bygget 1901.
1921 – 1934: Ragnhild Hansen Anker (født på Skarø) – demi. fra Ribe semi. 1913
1935 – 1936: Signe Larsen, aspirant ved Hjortø skole. Demi fra Ribe 1931
1936 – 1936: Signe Larsen, fastansat 1. juni – 1. november
1936 – 1947: Dagmar Dahl Christensen – demi. fra Tønder semi. 1925
1947 – 1949: Skolen lukket.
1949 – 1951: Dagmar Dahl Christensen
1951 – 1954: Theodora Zangenberg, vikar. (Flyttede fra Skarø til Hjortø)
Skolen lukkede 1977
Birkholm skole: Bygget 1868 – brændte 1875. Ny skole bygget 1876 – ombygget 1908.
1921 – 1947: Emmy Nielsen (f. Rasmussen) – demit. fra Vordingborg 1914
1947 – 1954: Alfred Larsen (Far til sangeren Kim Larsen)
1954 - 1959: Marie (Mie) g. Nielsen (f. Pedersen på Drejø).
Skolen lukkede 1959
Drejø Sogns Lokalhistoriske Arkiv. Else Hjort Nielsen. 2007.